Danske forskere finder fejl i meget brugt forsøg med skolebørn

Skader det børns indlæring at gå i en klasse med mange elever? Hvor mange børn er det hensigtsmæssigt at proppe ind et lokale med en lærer?

Spørgsmålene har længe optaget forældre, politikere, lærere og skoleforskere i den vestlige del af verden.

Men det er svært at finde entydig videnskabelig evidens for, om klassens størrelse påvirker elevernes faglige niveau. Indtil videre har den internationale forskning peget i forskellige retninger.

Nogle studier finder ingen effekt. Andre konkluderer, at det har en god virkning at reducere antallet af elever. Det kan du læse om i artiklen ‘Største studie hidtil: Klassestørrelse har minimal betydning for elevers præstationer’.

Fejl i det mest citerede studie

En stor del af den forskning, der er lavet, også i Danmark, bygger på et berømt amerikansk eksperiment kaldet STAR, som blev udført fra 1985 til 1989 i den amerikanske sydstat Tennessee.

Men der er alvorlige fejl i de videnskabelige artikler om STAR-forsøget, afslører en ny analyse fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Blandt andet er der problemer med, at forskerne ikke har afrapporteret ordenligt i de videnskabelige artikler.

»Jeg ville være forsigtig med at overføre studiets resultater til nutidige danske forhold,« siger seniorforsker Trine Filges, der står bag analysen.

Manglerne ved STAR-forsøget vender vi tilbage til senere i artiklen.

Først skal du høre lidt om det berømte eksperiment.

LÆS OGSÅ: Forsker: Sådan kan skolen motivere alle elever

STAR-forsøg fandt fordele ved små klasser

6.500 amerikanske børnehaveklassebørn fra den amerikanske delstat Tennessee blev i 1985 tilfældigt fordelt enten i små klasser med 13-17 elever eller i større klasser med 22 - 25 elever.

I årene derefter målte amerikanske forskere løbende elevernes faglige evner og konkluderede, at der var store fordele ved små klassestørrelser.

Eksperimentet udmærker sig i forskningslitteraturen om klassestørrelser, fordi det er det største og et af de få lodtrækningsforsøg, der er lavet på området.

Lodtrækningsforsøg bliver anset som toppen af poppen i forskning, der har med mennesker at gøre, fordi den slags forsøg - i modsætning til andre typer forskning - kan bruges til at måle effekter af det, man vil teste - i dette tilfælde klassestørrelsen.

Derfor er STAR-eksperimentet meget citeret i forskningslitteraturen, og forsøgets resultater er hyppigt brugt af forskere i hele verden, blandt andet til at lave beregninger af, hvad man får ud af at sænke klasseloftet.

Så sent som i 2018 brugte den danske centrum-venstre-tænketank Cevea resultaterne fra STAR til at lave beregninger, der viste, at det kan give Danmark en samfundsøkonomisk gevinst på 27 milliarder kroner, hvis man reducerer størrelsen på danske skoleklasser med 10 procent.

Beregningerne fik SF’s uddannelsesordfører Jacob Mark til at kalde undervisningsminister Merete Riisager (LA) i samråd, skrev Folkeskolen.dk.

STAR har mangler

Men det er problematisk at bruge det amerikanske STAR-eksperiment til at lave beregninger og antagelser om, at danske elever kan opnå bedre resultater, hvis klassestørrelsen bliver reduceret, siger Trine Filges.

Hovedårsagen til, at Trine Filges er skeptisk overfor det amerikanske forsøg, er ikke, at det er over 30 år gammelt, eller at det er lavet på den anden side af Atlanten.

Det helt store problem er, at der er alvorlige mangler i de videnskabelige artikler, der beskriver eksperimentet og dets resultater.

Trine Filges gik artiklerne efter i sømmene, da hun lavede en netop publiceret analyse af den samlede forskning i klassestørrelsers betydning for elevernes faglige niveau.

I analysen af den samlede forskning indgår 127 publicerede studier.

45 af de 127 studier bygger på resultater fra STAR-eksperimentet: Over en tredjedel af den samlede internationale forskning i klassekvotientens betydning bruger altså data fra det amerikanske eksperiment.

Men eksperimentet skal mildest talt tages med forbehold, viser Trine Filges analyse.

Tre fejl i videnskabelige artikler

Her er tre fejl, Trine Filges fandt, da hun gik de videnskabelige artikler om STAR-eksperimentet efter i sømmene:

1) Elever flyttede klasse:

25 procent af børnene i STAR-projektet rykkede i løbet af projektets fire år til en anden klasse, end den de blev placeret i, da forsøget gik i gang.

»Der var en hel del flytten rundt,« siger Trine Filges.

Klasserne blev altså ikke ved med at have den størrelse, forskerne ville måle effekten af. Det fremgår ikke tydeligt i de videnskabelige artikler, hvordan forskerne har forholdt sig til det problem, selvom det givetvis har påvirket resultatet.

2) Lærere fik efteruddannelse:

Nogle skoler gav lærerne efteruddannelse som et led i forsøget - andre gjorde ikke. Efteruddannelsen kan have haft betydning for elevernes faglige niveau: Måske har forskerne målt effekten af lærernes efteruddannelse - ikke effekten af klassestørrelsen.

3) Elever faldt fra:

Forskerne bag STAR fulgte børnenes udvikling, efter forsøget var slut, og målte deres faglige niveau, da de gik i 4., 5., 6., 7. og 8. klasse for at finde ud af, om effekten af at være placeret i en lille klasse fra starten, varede ved.

»Men der var rigtig mange elever, forskerne ikke kunne finde frem til igen, efter at forsøget var slut. Frafaldet var så stort, at det er utroværdigt at bruge resultaterne af follow up-målingerne til noget,« siger Trine Filges.

LÆS OGSÅ: Amerikansk forsøg: Når skoledagen starter senere, får eleverne bedre karakterer

Forskerne har ikke afrapporteret ordentligt

Generelt er der problemer med, at STAR-forskerne ikke har afrapporteret grundigt nok, for eksempel om hvor mange elever der skiftede klasse, eller hvilke lærere der fik efteruddannelse.

Der er publiceret fire videnskabelige artikler om det oprindelige STAR-forsøg. I de fire artikler er der afrapporteret vidt forskellige data, siger Trine Filges.

»Det ødelægger det. Det er svært at styre virkeligheden, for eksempel om børn skifter klasse. For at kunne tage højde for den slags ændringer, er det altafgørende, at man som forsker er 100 procent sikker på, at man afrapporterer korrekt i sine publikationer,« siger hun.

Kun et andet lodtrækningsforsøg i verden

Efter STAR-eksperimentet er der på verdensplan kun publiceret et enkelt andet studie, som ved lodtrækning har fordelt elever i enten små eller store klasser for at måle, hvilken effekt klassens størrelse har på elevernes faglige niveau.

Forsøget blev gennemført i Frankrig i 2001-2002. 1.095 elever, der skulle starte i 1., blev tilfældigt fordelt i klasser med enten 10-12 elever eller i klasser med 20-25 elever.

Efter et år læste de franske børn, der var placeret i en lille klasse, en smule bedre end dem i store klasser.

Evidensen er meget tynd

Men evidensen for, at klassestørrelse har en effekt, er stadig meget tynd.

»Vi vil få en betragtelig sikrere viden på området, hvis der bliver lavet nye, store lodtrækningsforsøg, som kan be- eller afkræfte resultaterne fra STAR,« siger Trine Filges.

En EU-analyse nåede i 2018 frem til samme konklusion:

»Mere forskning er nødvendig for bedre at kunne give svar på, om, hvorfor og for hvem, klassestørrelsen betyder noget,« konkluderede European Expert Network on Economics of Education i rapporten 'Class Size and Student Outcome in Europe.'

Rapporten pointerer, at skolelivet og uddannelsessystemet ændrer sig i takt med, at der kommer ny teknologi og nye undervisningsmetoder. Derfor er det ikke sikkert, at klassestørrelsen påvirker eleverne på samme måde i dag, som den gjorde for 30 år siden:

»Estimater af klassestørrelse effekter forventes at have udløbsdatoer,« står der i rapporten.

Videnskab.dk har forsøgt at få en kommentar fra amerikanske forskere, der har været involveret i STAR-projektet, men det er endnu ikke lykkedes.

LÆS OGSÅ: Kedsomhed kan skabe svage elever

LÆS OGSÅ: Forsker: Danske skolelærere er for dårligt uddannede