Når man er forsker, er man som regel dygtig til at fordybe sig. Man er grundig og detaljeorienteret og har trænet sit akademiske sprog.
Men når man skal kommunikere sin forskning om en for eksempel helt særlig moskusbuk-bille, en ny algoritme eller en ny behandlingsform mod alzheimers til et bredt publikum, kan sansen for detaljer godt spænde ben.
For når lægmand som du eller jeg skal forstå meget komplekse emner, har vi brug for hurtigt at kunne danne os et overblik over en helhed. Hvorfor er det her vigtigt?
Derfor har Videnskabernes Selskab siden 2021 trænet forskere landet over i at kommunikere letforståeligt og skarpt til offentligheden via initiativet Formidlingsakademiet.
Et initiativ, der netop har fået støtte fra Novo Nordisk Fonden og Carlsbergfondet, så det dermed kan fortsætte fra 2025 frem til 2029, fremgår det af en pressemeddelelse.
Forskere kan melde sig til kurser i formidling hos Formidlingsakademiet, hvor de bliver trænet i at kommunikere til en bred målgruppe.
Sådan bliver de bedre til at deltage i offentlige debatter og sprede deres viden til befolkningen via eksempelvis sociale medier.
Og træningen virker faktisk, lyder det fra Videnskabernes Selskab.
Forskerne, der har deltaget i kurserne, er blevet mere trygge, når de formidler. De fortæller også, at de deltager hyppigere i formidlingsaktiviteter, og at de har fået en stærkere stemme i den offentlige debat. Tilhørerne er også begejstrede.
Men endnu flere forskere har brug for sparring som den, Formidlingsakademiet tilbyder, forklarer kommunikationschef i Videnskabernes Selskab Peter Hyldgård:
»Formidlingsakademiet har vist, at der er et stort behov og ønske blandt forskere om at blive bedre til at kommunikere deres arbejde. Med den nye runde af akademiet håber vi at nå endnu flere forskere og hjælpe dem med at blive dygtige formidlere,« siger han.
