Egypten har bedt om professor Søren Sindbæks hjælp til at opklare, hvordan det for over 4.000 år siden lykkedes at bygge Keops-pyramiden med over 2 millioner tonstunge sten.
Egypten har bedt om professor Søren Sindbæks hjælp til at opklare, hvordan det for over 4.000 år siden lykkedes at bygge Keops-pyramiden med over 2 millioner tonstunge sten.
Invitationen kom fra Egypten, og det var et af den slags tilbud, man »bare ikke kan sige nej til«, siger den danske arkæolog Søren Sindbæk.
I årtier har han fra sin base i Aarhus gravet sig ned i middelalderen og vikingetiden herhjemme. Han har fundet og udgravet alt fra danske ringborge som Trelleborg, Aggersborg og Borgring til jernalderbopladser og middelalderbyer.
Så da der var bud efter Søren Sindbæk og et hold danske arkæologer fra forskerne, der løbende undersøger Keopspyramiden ved Giza, et af verdens syv vidundere, var det næsten uvirkeligt:
»Keopspyramiden er det mest monumentale byggeri, vi kender fra oldtiden,« siger Søren Sindbæk, der er professor i arkæologi ved Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.
»Det er et monument på kanten af, hvad et oldtidssamfund har kunnet præstere. Det gør det skideinteressant,« siger han.
Keopspyramiden går også under navnet ‘Den store pyramide i Giza’.
Pyramiden rangerer som et af verdens syv vidundere. Det er det ældste, men også det eneste overlevende af de syv.
Keopspyramiden blev bygget som en grav til farao Keops omkring 2560 f.v.t., i den periode man kalder for det 4. dynasti af Det gamle Egypten.
Pyramiden var oprindeligt 146,5 meter høj. Men i dag er den dog reduceret til cirka 139 meter, da dele af beklædningen er fjernet. Til sammenligning er Lighthouse i Aarhus Ø 142 meter høj, mens Rundetårn er 35 meter højt.
Pyramiden består af cirka 2,3 millioner granit og kalksten. De vejer hver især i omegnen af 2,5 tons.
Det kvadratiske grundareal er 53.000 m2, der svarer til 7,4 fodboldbaner, mens rumfanget er 2,6 millioner m3.
Lægger du domkirkerne i Firenze og Milano, Peterskirken i Rom, St. Paul’s Cathedral i London og Notre Dame i Paris sammen, ville de uden problemer kunne rummes i Keopspyramiden.
Hver side af Keopspyramiden er 230,33 meter. De afviger kun små fire centimeter fra hinanden og er orienteret nøjagtigt efter verdenshjørnerne med et minimalt udsving.
De 4.000 år gamle pyramider har efterhånden en solid plads i verdens historiebøger.
Men der er stadig bunkevis af ubesvarede spørgsmål om, hvordan de gamle egyptere egentlig rejste pyramiderne, nævner Søren Sindbæk:
Hvordan udtænkte og udmålte de for eksempel den 146,5 meter høje Keopspyramide, der er bygget midt på en klippeflade?
Og hvordan fungerede det enorme bureaukrati, der gennem 20 år fik byggearbejdet med over 2 millioner tonstunge sten og tusindvis af arbejdere fra hele riget til at glide?
Det er den slags spørgsmål, som danske arkæologer har været med til at kaste lys over gennem de seneste to år.
I artiklen her fortæller Søren Sindbæk gennem syv billeder om deres arbejde på Keopspyramiden:
En dag i 2022 strejfede to mænd omkring i Giza lidt uden for Kairo - ørkenbyen med pyramiderne, sfinxen og andre monumentale oldegyptiske templer og grave.
En af mændene var Mark Lehner, pyramide-forskningens »grand old man«, som i mere end tre årtier har haft ansvaret for de arkæologiske udgravninger af området. Her har han blandt andet opdaget pyramide-byggernes glemte by, Heit el-Ghurab.
Den anden mand var Søren Sindbæk, som Mark Lehner personligt havde inviteret ned til en rundtur om pyramiderne:
»Det mest oplagte var nok at gå og sige ‘wauw, hvor er det imponerende’,« fortæller Søren Sindbæk, »men jeg var lidt flabet og udfordrede ham lidt på, hvorfor de ikke brugte laserskannere i deres arbejde.«
Søren Sindbæk og forskere fra Aarhus Universitet har gennem et årti udviklet en metode, der har gjort det muligt at 3D-skanne store arkæologiske områder. Metoden var oplagt at overføre til Keopspyramiden, mente han. Efter lidt overtalelse gav Mark Lehner efter.
»Søren var tydeligvis velinformeret om det antikke Egypten og vores arbejde med pyramidernes glemte by,« forklarer Mark Lehner til Videnskab.dk.
»Danmark har ellers ikke rigtig haft nogen arkæologisk tilstedeværelse i Egypten, inden vi tog hul på vores samarbejde,« tilføjer Mark Lehner, der roser de danske arkæologers »systematiske« og »passionerede« fremgangsmåde.
I vinteren 2023 stod Søren Sindbæk og hans hold fra Aarhus Universitet og Museum Vest i Ribe ved foden af den kæmpe pyramide og baksede med deres laserudstyr. Alt imens ørkensand og turister på kamelrygge og kameraerer om halsen føg om ørerne på dem.
Danskernes 3D-skannere var rettet mod pyramidens fundament og de omkringliggende flader, hvor byggearbejdet har taget form; hvor arbejdere har myret rundt og målt ud, flyttet sten og udjævnet klippegrunden.
»I mange år har interessen for pyramide-byggeriet kredset om matematikken: hvordan er hældningen og geometrien udtænkt, hvordan har de bygget ramperne og korridorerne og den slags, som også er vigtig viden,« fortæller Søren Sindbæk.
Men i 1988 opdagede Mark Lehner Heit el-Ghurab: den ‘glemte by’ ved siden af pyramidekomplekset, hvor pyramidebyggerne boede.
»Det flyttede diskussionen om pyramiderne fra at være teorier om geometri til noget, der handlede om rigtig arkæologi: hvordan har et samfund i oldtiden lavet så monumentalt et byggearbejde?« lyder det fra Søren Sindbæk.
Det var et stort arbejde at bygge Pyramiderne. Så stort et arbejde, at der har været opført en hel landsby på byggepladsen, der har muliggjort de utrolige byggeri.
Siden 1988 har Mark Lehner udgravet denne landsby, der på arabisk bliver kaldt Heit el-Ghurab. Oversat til dansk betyder det 'Kragernes mur'.
Byen blev opført under Egyptens 4. dynasti (ca. 2600–2500 f.v.t) og strakte sig over 7 hektar land.
Byen husede alt fra arbejdere, håndværkere, administratorer, kokke, forsyningsfolk med mere, der alle var knyttet til pyramidens byggeri. Den var præget af gader med værksteder, industrigårde, bagerier, køkkener, magasiner, boliger og større huse til administratorer.
Fordi byen var i brug i relativt kort tid, fungerer den som en 'tidskapsel', der giver enestående indblik i, hvordan de gamle egyptere organiserede og finansierede det enorme byggeprojekt.
Opdagelsen har flyttet grænsepælene for, hvad vi ved om pyramiderne, forklarer den danske arkæolog. For eksempel troede man i årtier, at pyramiden var bygget af slaver. Men Mark Lehners forskning har tilbagevist den idé:
»Det har været en form for organiseret arbejdspligt, der minder om værnepligt, hvor byer i hele riget har stillet unge mænd til rådighed for byggeriet efter en slags rotationsprincip. Så det har faktisk været ærefuldt at deltage i byggeriet,« fortæller Søren Sindbæk.
Det er for at forstå disse hyperorganiserede pyramidebyggere, at de danske arkæologer skanner fladerne omkring pyramiden. Og arbejdet er med Søren Sindbæks ord »skidesvært«.
For at få dækket alle flader har det danske team lavet skanninger fra hele 400 forskellige målepunkter - et af dem på toppen fra en af de mindre dronningepyramider i Giza.
Det tog fem uger fordelt på to rejser. Hver skanning tager en halv time, og mens teknikken kan drille og batteriet kan løbe tør, har det været andre forstyrrelser, der har skabt de største udfordringer.
»Det største problem har været at holde turister, dyr og ispapir fra væltede skraldespande væk fra skanningsbillederne. Der er ikke mange minutter, hvor der er skanningsro,« siger Søren Sindbæk og griner lidt.
»Og så blæser det ret voldsomt hver eneste dag ude i ørkenen. Så der blæser sand og grus ind over de områder, vi gerne vil skanne. Det har krævet en hovedrengøring hver dag,« siger han.
»Andre dage har vi brugt meget energi på at forklare en politimand eller en turistfører, at vi faktisk gerne må kravle rundt på pyramiderne. Det har ført til lidt skænderier«.
Hvad kan 3D-skanningen af pyramide-området så egentlig afsløre?
Søren Sindbæk og hans forskerhold har flere studier på vej om netop dette. Men han er gået med til at fortælle lidt om deres 3D-blik på pyramide-byggeriet alligevel.
Keopspyramiden er bygget på et fundament af fine, hvide kalksten, der er bygget op omkring en klippe. Det naturlige grundfjeld står altså hele vejen op inde i pyramiden, mens oldegypterne har hugget til og udjævnet i kanten rundt om pyramiden.
»Skanningen gør det muligt for os at vise, hvor utroligt præcist pyramidebyggerne var i stand til at udjævne klippegrunden til et vandret plan ved pyramidens fod,« siger Søren Sindbæk.
Ifølge forskerne dokumenterer de hele 170 strukturer og detaljer ved pyramidens klippeflade, der aldrig før er registreret. Og slet ikke med samme præcision.
Fra Niebuhrs rejser til ‘Det Lykkelige Arabien’, Rasmus Rasks vid om alt fra islandsk til sanskrit, Ole Worms studier af runer i 1600-tallet til Carl Jacobsens imponerende arkæologiske samlinger.
I Danmark har vi en stor tradition for forskning i oldtiden. Men har oldtidsforskningen også en fremtid herhjemme?
I en tid, hvor interessen for humaniora og de smalle sprog- og kulturfag er dalende, hvor universiteterne undergår store forandringer, og hvor videnskaben forventes at være samfundsnyttig, verdensvendt og aktuel.
Det er nogle af de spørgsmål, som Videnskab.dk’s nye serie om dansk forskning i oldtidssprog og -kultur ‘Oldtid for altid?’ tager afsæt i.
Serien er støttet af Carlsbergfondet og løber fra september 2024 til august 2025. Videnskab.dk har fuld redaktionel frihed.
En særlig detalje, som Søren Sindbæk fremhæver, viser det fald i klippefladen på bare få centimeter, der sender vandet fra midten af belægningen ned mod pyramidens hjørner. Som et slags sirligt kunstigt vandløb.
»Der var i oldtiden periodevis meget regn i området. Så man har lavet et system, der har ført regnvandet væk fra pyramiden. Det er enormt dygtigt gjort,« siger Søren Sindbæk.
En anden detalje fra skanningen viser, hvad der ifølge forskerne kan være pyramidens grundsten. Det vil sige den sten og det mål, man har udmålt hele pyramiden fra. Det er den lille fordybning, du kan se under skiltet i skanningen for oven.
»Ud fra grundstenen har man ud fra astronomiske målinger formentligt startet med at udlægge nord- og sydlinjen,« forklarer Søren Sindbæk.
Så det er herfra, at man har lavet pyramidens målesystem.
Stolpehullerne, der kan ses på billedet foroven, har været afgørende for at bygge Keopspyramiden med stor præcision.
Sporet fra hullerne var det første, der fangede Søren Sindbæks opmærksomhed. Han har selv set utallige stolpehuller i forbindelse med udgravninger af vikinge- og jernalderbopladser.
Hullerne i jorden bruges til alt fra opmåling af et byggeri til at lave midlertidige konstruktioner som stilladser eller hejseværk.
»Det er lidt morsomt, at det første, vi som danske arkæologer opdager, er stolpehuller, når vi har pyramiden lige foran os. Men det siger noget om, at det arkæologiske arbejde kan være ret ens, selvom det foregår i vidt forskellige dele af verden,« siger Søren Sindbæk.
Hvad stolpehullerne præcis er brugt til i forbindelse med opførelsen af Keopspyramiden er stadig uvist. Men der er to teorier i spil, ifølge den danske arkæolog:
»Uanset hvad har det været et slags målesystem, der har været brugt til at etablere pyramiden med en enorm præcision,« fortæller Søren Sindbæk.
»Alt i pyramiden er utroligt OCD-agtigt. Der er en præcision, som bliver ved med at forundre en, når man har gået rundt og arbejdet på pyramiden i mange uger. Man opdager hele tiden en ny lille detalje, som afslører, hvor vildt umage de har gjort sig,« tilføjer han.
For eksempel er stolpehullerne fyldt med mørtel af kalksten, selvom de har været gemt væk under store fliser.
»Altså, hvorfor har de ikke bare fyldt dem op med grus? Ingen har skullet se på dem alligevel,« siger Søren Sindbæk
I 1950’erne fandt arkæologer to forseglede skibe under sandet på Keopspyramidens sydside.
Siden har der været etableret et museum på pyramidens sydside, hvor bådene har været udgravet. Men i 2021 blev museet flyttet, og derfor er hele pyramidens sydside først for nylig blevet gjort tilgængeligt for nye arkæologiske undersøgelser.
Dem deltog de danske arkæologer også i.
»Man tror, at det er løgn, at der findes områder omkring et af verdens mest kendte monumenter, som aldrig har været udgravet,« siger Søren Sindbæk.
Udover at laserskanne sydsiden har de danske arkæologer også grebet pensler og graveskeer, så lagene af Keopspyramidens sydside er blevet frigjort. Og det går hektisk for sig, beretter den danske arkæolog.
»Vi starter arbejdet så tidligt på morgenen som muligt. Det vil sige klokken 8, for der låser politiet op til området. Så arbejder man som død og djævel om formiddagen - ligesom håndværkerne.«
»Men det er ikke på grund af varmen. Det for at få lavet så meget som muligt, inden de første turistbusser kommer,« siger Søren Sindbæk, der fortæller at arbejdet blev gjort i januar og februar, hvor temperaturen i Giza veksler mellem 9 og 21 grader.
»Der er meget få øjeblikke af ro, hvor man bare sidder og fløjter. For det meste er der et konstant element af kaos.«
»Vi løber tit rundt over store afstande og forsøger at koordinere på en blanding af engelsk og arabisk, mens der er et cirkus af turister, der ser på eller bevæger sig ind på udgravningsområdet,« fortæller han.
I sandet og klipperne omkring den enorme Keopspyramide er der løbende dukket små fund op, som kan give en unik indsigt i, hvordan arbejdet med pyramiden er struktureret.
Små fragmenter af ler med egyptiske guder, tegn og figurer på.
»De har fungeret som en type segl,« siger Søren Sindbæk og forklarer, at de små stykker ler har været en del af en større plade af ler, der har fungeret som dokument for alverdens ting.
»Hver gang en krukke øl eller en kiste med værktøj er kommet ind eller ud af kongens magasiner, har en bureaukrat stemplet sådan en tavle, for at vise at det er kontrolleret,« forklarer Søren Sindbæk.
»Tavlerne er en flig fra den enorme statsbureaukrati, der skulle til for at bygge pyramiderne,« tilføjer han.
Næsten alle spor fra det komplekse administrative system er forsvundet. Det skyldes, at de fleste beretninger om dette sandsynligvis har været noteret på papyrus-ruller.
Derfor kan genskabelsen af lertavlerne give en unik indsigt i, hvordan bureaukratiet har fungeret. Og det er også én af de ting, som Søren Sindbæk og hans kolleger hjælper med.
Den danske arkæologer har nemlig arbejdet med at rekonstruere vikingestøbeforme ved at bruge mikroskanninger. Samme metode kan overføres til at samle de mange lerfragmenter, hvoraf nogle findes i Wien og andre i Kairo.
Indtil videre har de indskannet 700 fragmenter, og det er i flere tilfælde lykkedes dem at matche flere af de små lerfragmenter, selvom de er fundet forskellige steder.
Nu venter Søren Sindbæk på at kunne dele frugten af arbejdet i videnskabelige artikler. Men hans eventyr i Egypten fortsætter endnu. Han har netop modtaget støtte til at lave nye undersøgelser af Kefrens pyramide, som er den andenstørste pyramide i Giza.
Mark Lehner, den ledende amerikanske arkæolog, ser frem til mere dansk selskab, fortæller han:
»Der er stadig mange årtiers arbejde med pyramidernes glemte by i vente, og det danske bidrag kommer til at være en stor hjælp i vores forståelse af denne,« siger Mark Lehner.
Du kan læse endnu mere om forskernes arbejde hos Ancient Egypt Research Associates, AERA.
