Du kender utvivlsomt rejsekongen Simon Spies' berømte sætning, der efterhånden nærmest er blevet et ordsprog: 'Dårlig omtale er bedre end ingen omtale'.
De vise ord viser sig nu næppe at holde vand i politik.
En grundig dansk analyse af mere end 30.000 indslag i Radioavisen gennem 20 år viser, at den siddende regering som regel løber ind i øretæver i medierne.
Samtidig daler tilslutningen til regeringspartierne i meningsmålingerne, viser forskningen.
Regeringen har let adgang til medierne - hvor den får klø
Den nye undersøgelse hamrer dermed en pæl igennem teorien om, at det altid er godt at være i regering, fordi man får mere omtale i medierne – inden for politologien kaldet 'regeringsbonus' (på engelsk: 'incumbency bonus').
»Regeringen har altid let ved at komme i medierne, men det er ikke nødvendigvis en fordel. Partierne bliver holdt ansvarlige for alle små og store problemer i samfundet, også selvom de måske ikke er skyld i dem,« fortæller professor Christoffer Green-Pedersen, der har stået i spidsen for undersøgelsen. Han uddyber:
»Nogle problemer i samfundet er dybest set uløselige. Ingen har for eksempel fundet en model for problemfri integration eller for at undgå radikalisering i et samfund. Men når en sag dukker op, får man ansvaret. De sager er så omvendt en fordel for oppositionen, der kan gemme sig lidt og holde sig uden for ansvar. Den ligger lidt i læ,« konstaterer Christoffer Green-Pedersen, professor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet.
Valgkamp gør det lidt lettere at være regering i medierne
Ifølge Christoffer Green-Pedersen er den altoverskyggende årsag til tæskene mod regeringen, at det ligger i mediernes DNA at forholde sig kritisk til magten.
Mediernes kritik er nærmest konstant – bortset fra, når landet går ind i en valgkamp. Så virker det, som om den megen omtale af regeringen bliver mindre. Professoren peger på især to årsager til, at regeringen får lidt færre hak i tuden i medierne under en valgkamp:
-
Når der skal gøres status, fjerner medierne generelt deres fokus fra den klassiske, ideelle rolle som samfundets vagthund, der sørger for, at vigtige samfundssager bliver dækket, til at være endnu mere optaget af, hvad der sker inden for partierne – sladder, taktik og alliancer på kryds og tværs. Resultatet er et tab af regeringsbonus.
- Medierne bliver samtidig endnu mere optagede af at skabe balance i dækningen under en valgkamp og sørge for at høre alle partier. Mindre partier lider i den normale, daglige nyhedsstrøm, fordi deres holdninger er forholdsvis uinteressante, men i en valgkamp skal alle have lov at komme til orde.
Sådan må det bare være, når man har kritiske medier
\ Fakta
Sammenfatning - citat fra konklusionen i forskernes videnskabelige artikel: »(…) considering the critical news attention underlying the dominance of government actors in the media, talking about an incumbency ‘bonus’ is questionable unless negative coverage is better than no coverage. However, it does not seem so. The Granger causality-inspired analysis above indicates that increases in the media coverage of incumbents tend to be followed by a drop in opinion polls.« Kilde: The Incumbency Bonus Revisited: Causes and Consequences of Media Dominance ; British Journal of Political Science; DOI: 10.1017/S0007123415000022
Professoren og hans to medforfattere fra Aarhus Universitet har 'bare' kortlagt nogle mekanismer. De holder sig fra at komme med de store værdidomme over, om mekanismerne er gode eller dårlige.
»Det her er en konstatering af, at sådan er billedet. Medierne har fokus på problemer og ting, der ikke fungerer. Man kan altid overveje, om det er de rigtige problemer, der kommer fokus på, og der er dynamikker, der spiller ind, for eksempel om der er gode billeder i det, om der er ofre og så videre, som vi blandt andet har set det i DR's dækning af psykiatersagen. Men sådan fungerer mediedynamikken bare, og man kan sige, at det da er godt, at vi har medier, der er kritiske over for magthaverne, i stedet for det bliver som i Nordkorea,« lyder det fra Christoffer Green-Pedersen.
Store forskerroser fra udenforstående kollega
Forskernes konklusioner bygger på en gennemgang af 30.000 nyhedsindslag, som blev bragt i Radioavisens 12- og 18.30-udsendelser gennem 20 år fra 1984-2003.
Det er i international målestok et helt unikt grundlag at arbejde ud fra, og arbejdet får også flotte ord med på vejen fra en kollega på Syddansk Universitet.
»Jeg kan ikke sige så meget andet, end at det er enormt flot håndværk, og at de dygtige forskere har lavet en god analyse, som giver enormt god mening. De har en fremragende database og har oven i købet krydret analysen med meningsmålinger, så de viser, at det virkelig forholder sig, som de siger. Det er virkelig godt at få dokumenteret så detaljeret, at ikke alle former for synlighed nødvendigvis er godt. Så har man dræbt det argument,« lyder rosen fra David Hopmann, lektor på Center for Journalistik ved Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet.
Resultater bør også gælde regeringen i dag
Ifølge Christoffer Green-Pedersen siger analysen også noget om mediebilledet i dag, selvom den er lavet på materiale, der på nogle punkter er over 30 år gammelt.
»Vi har undersøgt, om der var en udvikling i tendensen i perioden fra 1984 til 2003. Det var der ikke. Vi kunne se den samme dynamik gennem de 20 år, og den afspejler fundamentalt, hvordan medier fungerer, så vi har en formodning om, at det ligner billedet i dag,« siger Christoffer Green-Pedersen.
Forskerne skriver i den videnskabelige artikel – der er offentliggjort i det anerkendte tidsskrift British Journal of Political Science – at resultaterne desuden kan bredes ud til i hvert fald det nordlige og centrale Europa og formentlig også til andre steder i verden, hvor mediebilledet minder om det danske.
