Computere og computerspil gør børn til dårligere læsere.
Det mener svensk forsker på baggrund af en undersøgelse af børn i fire lande.
I USA og Sverige er unges læsefærdigheder faldet siden 1991, mens italienske og ungarnske unges færdigheder er uændret.
I USA og Sverige er børns computerforbrug i fritiden steget markant i perioden.
»Undersøgelsen viser, at hjemmecomputere har ændret børns adfærd på en måde, så deres læsefærdigheder ikke bliver udviklet i samme grad som tidligere. Ved at sammenligne lande kan vi se en negativ sammenhæng mellem læsefærdigheder og fritid brugt foran computeren,« siger professor Monica Rosén fra Gøteborg Universitet.
Hun har analyseret læsedata for 9-10-årige i de fire lande siden 1970’erne.
Tallene viser, at faldet i læsefærdigheder især er hos de bedste læsere. Der er ganske enkelt færre børn i Sverige og USA, der læser godt - formentlig fordi de ikke læser bøger i fritiden, men i stedet sidder foran computeren.
Danske børn på niveau med svenske
I Danmark peger forskellige undersøgelser af børn og unges læsefærdigheder i forskellige retninger.
I mange år er 4. klasses børns læsefærdigheder i forskellige lande blevet undersøgt.
Siden 1991 har danske elever forbedret deres læsefærdigheder betydeligt.
Faktisk læser de i dag et klassetrin bedre end de gjorde i 1991, hvor læsefærdighederne dog var på et grotesk lavt niveau.
»Siden de katastrofale tal i 1991 er der gjort en betydelig indsats på folkeskolens mindste klassetrin for at indlære læsning, og det har båret frugt, så vi i dag er på niveau med for eksempel svenske børn,« siger seniorforsker Jan Mejding fra Center for Grundskoleforsning på Danmarks Pædagogiske Universitet.
Så mens de danske børns færdigheder er steget, er de svenske børns færdigheder faldet.
Dermed er de i dag på nogenlunde samme niveau. Der er ingen undersøgelse herhjemme, der viser, om der er en sammenhæng mellem læsefærdigheder og computerforbrug.
Men Jan Mejding mener, at computerbrug kan føre til ringere færdigheder.
»Hvis børn ikke får konsolideret deres læsefærdigheder, fordi de bruger tid foran computeren, så bliver de ringere til at læse. Læsning er en kognitiv disciplin, og man bliver ikke en god læser, hvis man ikke øver sig. På samme måde som man måske nok kan grundtrækkene i skak, hvis man kun spiller en gang om ugen, men næppe vinder mange partier,« siger Jan Mejding.
Læring kræver læsning
Man kan ikke affærdige læsefærdigheder som mindre væsentlige i et samfund, der i de seneste årtier har gennemgået en hastig teknologisk baseret ændring af livsvilkårerne. Selv om en høj grad af vores liv i dag foregår digitalt, så betyder det ikke, at den grundlæggende læsefærdighed er blevet mindre væsentlig.
»Tværtimod har den generelle samfundsudvikling de seneste 20 år betydet, at man i dag ikke kan gennemgå en ungdomsuddannelse uden at have gode læsefærdigheder. Undersøgelser viser, at netop de elever, der er dårligst til at læse, i højere grad falder fra uddannelserne end andre,« siger Jan Mejding.
Konsekvenser på universitetsniveau
Samtidig mener han også, at computeren, på trods af alle de visuelle stimuli den rummer, i høj grad er en læsningsbaseret maskine.
For at kunne bruge den, bevæge sig på nettet, være på Facebook eller spille mere avancerede spil kræver det, at man har ordentlige læsefærdigheder.
Men netop fordi der er så mange andre muligheder end at læse "Kærlighed ved første hik" eller "De Fem", så mister mange også evnen til at læse længere tekster.
»Hvis børn og unge ellers læser godt nok, kan man sige, at der ikke er andre end kulturelle grunde til, at de skal læse skønlitteratur. Men bøger er det sted, hvor vi lærer at læse i længere tid. Tidligere kunne man kun læse en bog, lave ballade eller gå tidligt i seng om aftenen. Men i dag er medieudbuddet så stort, at når man kommer træt hjem, så kan man for eksempel smide sig på sofaen og se en tv-serie eller spille computer. Det forstærker en generel tendens i samfundet mod kortere tekster, fordi vi ikke er vant til at læse i længere forløb,« siger Jan Mejding.
Den udvikling er begyndt at påvirke studerende på universiteterne.
Blandt andre har ekstern lektor på CBS Kresten Schultz Jørgensen slået alarm over, at studerende på universitetsniveau i dag, ifølge hans erfaringer, ikke er i stand til at reflektere og analysere.
I et debatindlæg i Politiken fra 22. februar i år skriver han:
Evnen til at fremføre et argument, at gennemføre en analyse, at drage en konklusion. Hovedsætninger, bisætninger og længere tekstafsnit. Sokratisk argumentation: at bygge på logik og alligevel række ud mod tvivlen. For fanden, hvor er den slags totalt long gone. Borte har taget skriftsprogets ræsonneren. Tilbage er talesprogets følelser, fornemmelser og fordomsfulde værdidomme. En virksomhed, der er ’latterlig’. En politiker, der er ’komplet idiot’. Håndfaste domme afsagt af 22-årige analfabeter fulde af selvtillid.
I udlandet har man også kunnet aflæse udviklingen på universitetsniveau.
I 2006 skrev den amerikanske professor Mark Bauerlein bogen ”The dumbest generation”, som argumenterer for, at den nuværende generation af unge er dummere end tidligere, fordi digitaliseringen har berøvet dem evnen til fokus, koncentration og refleksion.
Anden forskning viser, at internettet styrker vores evne til at tage hurtig stilling til store mængder information, men nedsætter evnen til at koncentrere sig om længere tekster.
Den positive udvikling i danske 4. klasse elevers læsefærdigheder stagnerer på de højere klassetrin. Pisa-undersøgelsen af 9. klasses elever viser, at de ikke læser bedre i dag, end de gjorde i år 2000.
