Byområder med indvandrere fravælges af flertallet

Alle lande vi sammenligner os med i Vesteuropa og Nordamerika har byområder, hvor der bor en høj andel af indvandrere og etniske minoriteter.

I forbindelse med udarbejdelsen af min bog 'Ethnic spatial segregation in European cities', som udkom i England i juni måned, har jeg haft lejlighed til at gennemlæse forskningslitteraturen om årsagerne til denne udvikling.

Generelt er den etniske opdeling af byerne mindre i Europa end i USA. Der findes kun få byområder – primært i England – med en høj koncentration af én bestemt etnisk gruppe.

Men i mange lande er der byområder, hvor mange forskellige etniske grupper er samlet. Opdelingen, eller segregationen som det også kaldes, varierer meget mellem etniske grupper, mellem byer og mellem lande.

Danmark er faktisk et af de europæiske lande, som har mindst segregation. Alligevel er der en tendens til, at flertallet fravælger at bo i byområder, hvor der er mange indvandrere.

I denne artikel vil jeg komme ind på nogle af forklaringerne på, at det forholder sig sådan, og hvilke ting der gør, at indvandrere ofte ender med at bo de samme steder.

De ressourcestærke fører an i adskillelsen

Kort fortalt er der tre hovedelementer, som forklarer etnisk segregation:

• Etniske minoriteters adfærd,
• Majoritetsbefolkningens adfærd, og
• Forholdende på boligmarkedet – hvilke boliger har indvandrere adgang til, og hvor er de lokaliseret i byerne.
  Etnisk adskillelse

  I bogen ‘Ethnic Spatial Segregation in European Cities’ dykker denne artikels forfatter Hans Skifter Andersen ned i årsagerne til, hvorfor etniske minoriteter ofte bor samlet i forskellige byområder i såvel Vesteuropa som USA.Læs mere om bogen her.

Det er primært de ressourcestærke i samfundet, som skaber segregation, fordi de kan vælge, hvor de vil bo. De svage er henvist til de byområder, som fravælges af de stærke.

Der har således altid været områder i byerne, hvor de svage er blevet opsamlet. Tidligere var det især slumområder med dårlig boligstandard.

I nyere tid har det ofte været socialt boligbyggeri i forstæderne i såkaldte 'udsatte boligområder'.

Det er områder, som har svært ved at tiltrække de boligsøgende, der selv kan vælge, hvor de vil bo.

Det er især, fordi det er steder med synlige sociale problemer og lav social status.

Det har desuden vist sig, at andelen af indvandrere i områderne har en stærk effekt på, i hvor høj grad flertallet fravælger dem.

LÆS OGSÅ: Forskere: »Lad ghettoerne stå«

Flere med dansk baggrund flytter væk, og færre flytter til de udsatte områder

Jeg har selv lavet en dansk undersøgelse, baseret på flytninger gennem 25 år, som viser, at fraflytningen af personer med dansk baggrund er større i områder med mange indvandrere, og især at tilflytningen er drastisk mindre (se figuren).

Det betyder, at efterspørgslen efter boliger i områder med mange indvandrere er væsentligt lavere, hvilket gør det nemmere for familier med lavere indkomst at få en bolig. Ventetiden er derudover meget lavere her end i andre almene boligområder.

Da indvandrerne ikke har samme modvilje mod at bo i områderne, har det betydet en selvforstærkende proces, hvor flere indvandrere flytter til ledige boliger i indvandrerområder.

Negative holdninger til indvandrere er stærkest hos dem, der ikke møder dem

I min bog beskriver jeg den omfattende forskning, der er lavet om, hvorfor majoritetsbefolkningen i et land fravælger indvandrerområder

En af forklaringerne er negative holdninger til etniske minoriteter baseret på frygt for negative konsekvenser af indvandring, som konkurrence om jobs, offentlige udgifter, kriminalitet og kulturelle udfordringer.

En europæisk undersøgelse i 22 lande har således vist, at der er en vis sammenhæng mellem disse holdninger og præferencer for at undgå områder med indvandrere.

Det er især ved fravalg af tilflytning, at sådanne holdninger kan have betydning, mens det har mindre betydning for, om man vælger at flytte væk fra områderne.

Negative holdninger til indvandrere er således mindre blandt de, der har direkte kontakt med dem.

For de, der bor udenfor områderne, har det vist sig, at de negative holdninger er stærkest i byer med mange etniske minoriteter.

Der er generelt en tendens til, at lande med en stor minoritetsbefolkning også har den stærkeste etniske segregation.

Men forklaringen på majoritetsbefolkningens fravalg er også, at indvandrerområderne har en lav social status, og at der oftere er synlige sociale problemer både blandt indfødte og indvandrere.

Desuden har forholdende i skolerne betydning.

LÆS OGSÅ: Forskere: Drop frygten for parallelsamfund

Kan du ikke købe, kan du ikke vælge

Der er store forskelle mellem landene med hensyn til indvandrernes valgmuligheder på boligmarkedet, og hvor de bor.

Da de ofte har lav indkomst, er udbuddet af boliger for familier med lav indkomst af stor betydning. Valgmulighederne på boligmarkedet er nemlig meget afhængig af, om man har råd til at købe en ejerbolig.

Det har vist sig, at indvandrerne sjældnere køber ejerboliger end andre med samme indkomst. Som forklaring er anført, at de har dårligere lånemuligheder, at nogen af dem sender penge hjem til familie i oprindelseslandet eller investerer dér, og at de har mindre stabile jobs og indkomst, som gør dem usikre på fremtiden.

De er derfor meget afhængige af adgang til lejeboliger med rimelige huslejer.

Her er problemet ofte, at der forekommer diskrimination. Det forekommer især i private udlejningsboliger, men i nogle lande også i sociale boliger.

Politik og byplanlægning er afgørende

I Danmark er det vist, at indvandrere langt sjældnere flytter til private udlejningsboliger og andelsboliger end danskere med samme indkomst (hele 40 procent sjældnere).

I lande, hvor sociale boliger er nemt tilgængelige, er det derfor ofte her, at indvandrerne koncentreres. I Danmark bor mere end halvdelen i almene boliger.

Når indvandrernes boligmuligheder er begrænset til bestemte boligtyper, har det stor betydning for, hvordan disse er spredt i byrummet. Og dette kommer til dels an på planlægning og bypolitik, som byerne har ført.

Den største etniske segregation er fundet i byer med en meget liberal bypolitik, hvor der er en stærk opdeling i forhold til økonomisk formåen.

Men etnisk segregation findes også i nogle byer med en social boligpolitik og stærk planlægning, hvor man har bygget store byområder med ensartede boliger.

Det er Danmark et eksempel på.

LÆS OGSÅ: Oldtidens boligmarked afslører: Uligheden i Europa begyndte for 11.000 år siden

Indvandrere flytter også væk

Siden indvandringen startede i USA i slutningen af 1800-tallet har nyankomne ofte bosat sig i byområder med mange andre indvandrere – ofte fra samme land.

Årsagen var primært, at de her kunne få hjælp og støtte til at finde jobs og lære at gebærde sig i det nye land, men også at det ofte var nemmere at få bolig her.

Efterhånden som de blev integreret og klarede sig bedre økonomisk, flyttede de væk fra områderne og bosatte sig i andre dele af byerne.

Det er en mekanisme, som også kan ses i Europa.

Mine egne undersøgelser i danske indvandrerområder har vist, at der er et ret stort gennemtræk. De, der flytter væk, er oftere i arbejde end beboerne som helhed, mens tilflytterne sjældnere er det.

Dem, der har det økonomisk svært, bliver i indvandrerområderne

Min undersøgelse af flytningerne gennem 25 år har desuden vist, at indvandrerne i de første 10 år efter ankomsten i stigende omfang flytter til indvandrerområder for at få gode boliger.

Men efter 15 år i Danmark vender udviklingen og flere bosætter sig andre steder.

Det er primært dem, der klarer sig økonomisk dårligst, som forbliver i indvandrerområderne – ikke så meget fordi de vil bo sammen med andre indvandrere, men fordi de ikke har andre muligheder.

LÆS OGSÅ: Nyt studie: Spredning af flygtninge kan gøre integration sværere

LÆS OGSÅ: Omstridt studie: Asylansøgere er ikke en økonomisk byrde