Byggematerialer koster for klimaet – men hvor meget?

Byggeri er en af de mest klimabelastende aktiviteter, vi mennesker foretager os. For eksempel står byggebranchen for omkring 37 procent af Europas totale udledning af CO₂, anvender cirka 50 procent af Jordens ressourcer og genererer globalt 100 milliarder ton affald årligt.

Når vi vil reducere vores klimabelastninger i samfundet, er byggebranchen altså et godt sted at kigge hen.

Lige nu sker der heldigvis også meget netop der. For eksempel er det blevet et lovkrav, at nybyggeri skal kvantificeres – det vil sige, at der kommer tal på, hvor meget et enkelt byggeri ’koster’ klimaet.

Men hvordan opgør man overhovedet klima- og miljøpåvirkninger?

I denne artikel giver jeg et overblik over de overordnede beregningsmodeller og prøver at klargøre, hvorfor det er vigtigt ikke udelukkende at benytte sig af en enkelt model.

Livscyklusvurderinger – en beregningsmetode til klima og miljøpåvirkninger

Metoden, der anvendes til at beregne byggeriets påvirkning af miljø og klima, kaldes en livscyklusvurdering, og den forkortes LCA (fra engelsk: Life Cycle Assessment).

LCA er en metode til at vurdere de påvirkninger af miljø og klima, der er forbundet med alle livsfaserne af et produkt: Fra udvinding af råmaterialet til produktion, brug og bortskaffelse. Det tager altså højde for hele produktets ’livscyklus’, og metoden kan bruges på alle slags produkter og systemer.

Ved at anvende LCA kan man derfor identificere de største klima- og miljøbelastninger i for eksempel et byggeri eller produktionen af et materiale, og på den baggrund lave ændringer, der gør belastningen mindre.

Hvad gør byggebranchen i dag?

I januar 2023 trådte et krav i kraft om LCA for alle nye bygninger. Det betyder, at man som bygherre nu skal lave beregninger af den klimapåvirkning, et nyt byggeri vil få, før man får sin byggetilladelse. En del af kravet er også indførelsen af en grænseværdi.

Det er bevidst, at jeg konsekvent skriver klimapåvirkning og ikke miljø- og klimapåvirkning.

For selvom LCA kan bruges til at analysere mange forskellige belastninger på både klima og miljø, gælder det nuværende krav i byggebranchen kun klimabelastning målt i CO₂-udledning.

Det lyder umiddelbart godt, og det er da også positivt, at der nu endelig er kommet et klimakrav.

Men LCA-beregningerne kommer også med udfordringer og begrænsninger, som det er vigtigt at holde sig for øje, og som jeg vil komme ind på i det følgende.

Hvordan ved vi, om et produkt gavner samfundet?

Jeg har hidtil beskrevet livscyklusvurdering (LCA) som en metode. Men LCA er i virkeligheden nærmere et overordnet begreb, der dækker de mange forskellige beregningsmodeller, vi anvender for at finde klimabelastningen ved et produkt.

LCA er altså ikke en formel, hvor man indtaster nogle tal, og så kommer der et resultat ud, der ikke er til diskussion.

Resultatet afhænger derimod af en række parametre såsom afgrænsning, datakvalitet, antagelser og fortolkning med mere.

I min forskning undersøgte jeg blandt andet, hvordan vores fortolkning af den beregningsmetode, vi anvender i byggeriet i dag, har indflydelse på vores konklusioner.

Det gælder for eksempel, når vi konkluderer, om et produkt er ’bedre’ eller ’værre’ end et andet. Og jeg interesserer mig særligt for vores konklusioner om, hvorvidt et produkt overordnet gavner samfundet, eller optimerer vores specifikke/ene produkt.

Det er vigtigt at udfordre metoderne

Byggebranchen har gennemgået en stor udvikling på relativt kort tid. Det giver mening, at der kommer tal på byggeriets miljø- og klimabelastning, og den udvikling skal både anerkendes og fortsætte.

Men jeg mener også, at vi bør supplere de metoder, der bruges. Spørgsmålet er derfor, hvordan vi bedst gør det, og hvilke metoder der er omfattet af begrebet LCA.

For at komme nærmere svaret på det spørgsmål, vil jeg i det følgende introducere ALCA og CLCA, der er to meget forskellige tilgange til LCA.

LCA er som sagt et overordnet begreb for de beregningsmodeller, vi typisk anvender. Men en LCA er også ’blot’ en repræsentation af hvordan vi ser verden – nogle gange er modellen forsimplet, andre gange kan den være stor og forkromet.

Vi kan overordnet set identificere to tilgange til LCA: 'Attributional' og 'Consequential', også kendt som henholdsvis ALCA og CLCA.

Disse to tilgange repræsenterer to meget forskellige måder at modellere vores LCA på. Begge tilgange er lige valide, men svarer på to meget forskellige spørgsmål.

Hvad koster det klimaet, at vi producerer en mursten?

ALCA kan groft oversættes som ’tilskrivnings-LCA’, hvilket dog ikke er et begreb, der anvendes. På engelsk hedder det ’attributional LCA’, og derfor forkortes det ALCA

ALCA søger at definere eller tilskrive en andel af samfundets totale miljø- og klimapåvirkninger til et givent produkt eller system. Denne metode er også den, som byggebranchen anvender, på både bygnings- og produkt-LCA.

Metoden forsøger at beregne, hvad eksempelvis et byggemateriale har kostet CO₂ i dets levetid. ALCA er kun interesseret i de påvirkninger, der reelt kan tilskrives produktet lige fra udvinding af råmaterialer til affaldshåndtering ved endt levetid.

ALCA tager udgangspunkt i de specifikke produktionsbetingelser for at bestemme og fordele klimapåvirkningen fra hver fase i produktets livscyklus, inklusiv virksomhedens bidrag per enhed af produktet.

Ser vi på et lidt tænkt eksempel med mursten, betyder dette, at vi kun er interesseret i den andel af al ler der udvindes, som vi reelt har brugt til murstenen, vi er kun interesserede i det specifikke elforbrug til at producere murstenen, og så videre.

En alternativ model

Der findes dog også andre måder at opgøre miljø- og klimapåvirkninger på.

Den mest gængse alternativ til ALCA kaldes 'konsekvens-LCA' (på engelsk consequential LCA, der forkortes CLCA).

I en CLCA er vi interesserede i, hvilke påvirkninger vores produkt har på de omkringliggende systemer. Vi undersøger derfor, hvordan et produkt eller system indgår i værdikæder og forskellige markeder.

CLCA er baseret på marginalbetragtninger. Det vil sige, at metoden tager højde for ændringer i produktionsformer, der vil opstå, hvis efterspørgslen efter et givent produkt ændrer sig.

Således vil et produkt ifølge CLCA blive belastet med de klimapåvirkninger, der indirekte er forbundet med produktionen vores produkt.

Kigger vi på murstenen fra før, betyder det, at vi forholder os til om ler til mursten er en knap ressource. Hvis vi bruger ler til vores mursten, er der så andre, der ikke kan få ler? Skaber vores mursten større efterspørgsel på markedet, fordi der en begrænsning på, hvor mange mursten, der kan produceres?

Hvilken relevans har LCA for byggebranchen?

Både ALCA og CLCA er gyldige og anerkendte tilgange, men hyppigheden af deres anvendelse varierer på tværs af brancher og sektorer.

ALCA anvendes typisk til produktdeklarationer, for eksempel miljøvaredeklarationer i byggeriet som grundlag til vores bygnings-LCA'er.

CLCA er anvendt flittigt i andre brancher og industrier, eksempelvis store energi- og affaldssystemer, eller ved omlægning af en produktion, der vil have store markedskonsekvenser.

De to tilgange stiller og besvarer meget forskellige spørgsmål, og derfor kan resultaterne af beregningerne ikke sammenlignes direkte – men de kan med fordel supplere hinanden.

Som en tommelfingerregel er ALCA baseret på en form for regnskab, der tager højde for den nuværende og velkendte proces og værdikæde. De data, der anvendes, er historiske og gennemsnitlige, og der er en vis grad af bekendthed om usikkerhederne.

På den anden side undersøger CLCA potentielle konsekvenser, og disse kan pege i forskellige retninger, da data er baseret på specifikke markedsmekanismer og forbrugsadfærd i samfundet.

I dag anvender byggebranchen som tidligere skrevet hovedsageligt ALCA. Vi vil gerne kunne tildele udledningsansvar til det enkelte produkt eller bygning. Det er en gavnlig tilgang, hvis vi for eksempel gerne vil vide, hvad produktet har 'kostet' at producere.

Men ofte vil vi gerne bruge resultaterne som grundlag for oplyste beslutninger om, hvilken vej vi skal gå, og hvilke beslutninger vi skal tage for at reducere vores klima- og miljøpåvirkninger.

Og vi vil jo også gerne tage beslutninger om for eksempel bygningsdesign eller materialevalg, der reducerer ressourceforbrug eller klimabelastning mest muligt – ikke kun på produkt- eller bygningsniveau, men også samfundsniveau.

En dør på klem til ny viden

Kvantificeringen af vores miljø- og klimapåvirkninger er blevet udviklet over mange år, og det samme gælder beregningsmodellerne. Og udviklingen stopper næppe her.

Holdninger til hvordan vi modellerer mest korrekt er i høj grad også værdibaserede, og derfor er det spændende at se, hvordan vi begynder at inddrage overvejelser som forbrugeradfærd i vores analyser.

Mens LCA stadig er en relativt ny forkortelse for den brede byggebranche, har min forskning kradset lidt i overfladen for, hvad der sker for vores konklusioner, hvis vi supplerer vores modellerings-tilgang med for eksempel CLCA.

Vi har endnu ikke har forskning nok til at lave overordnede konklusioner, men jeg finder stadig en værdi i at supplere den nuværende modelleringstilgang med andre perspektiver.

De spørgsmål, vi stiller i CLCA, er nogle helt andre end dem, vi stiller i ALCA, så svaret (konklusionen) vil ofte være mere nuanceret.

Ved at lade modellerne supplere hinanden kan vi forhåbentlig undgå, at en klimareduktion på et byggeri eller materiale ikke bare bliver en skrivebordsberegning, der risikerer at ske på bekostning af andre værdikæder.

Målet må være at beregningerne rammer virkeligheden og giver reel mulighed for mindre belastning af klima og miljø.

Denne artikel er et resultat af et samarbejde mellem Videnskab.dk og forskningsnetværket ‘Circular Built Environment Network’, som er kurateret af BLOXHUB.