I marts 2001 sprængte Taliban-styret i Afghanistan to enorme statuer af Buddha i luften.
De næsten 1500 år gamle statuer havde ellers overlevet udtallige invasioner og samfundsomvæltninger, inden de blev tilintetgjort.
Eksperter har flere gange luftet muligheden for at rekonstruere statuerne, og der er forskere, der arbejder med en tredimensionel model, som måske kan vise, hvor alle statuens dele hører hjemme.
Kan godt rekonstrueres
Professor Erwin Emmerling ved det tyske Technische Universität München mener, at det i princippet er muligt at genskabe den ene af statuerne, som den så ud før 2001.
Emmerling siger i en pressemeddelese fra universitetet, at det vil være noget sværere at gøre det samme med den største af statuerne.
Der har gennem tiden været forskellige meninger om, hvor høje de to statuer var. De angives dog nu til at have været henholdsvis 55 og 38 meter høje. Til sammenligning er Rundetårn i København 34,8 meter højt.
Statuerne blev oprindeligt hugget ud af selve bjerget. Nichen omkring den mindste statue er kun to meter dyb. Den store er imidlertid hele 12 meter dyb og derfor noget mere kompliceret at genopbygge.
Afghanske myndigheder skal nu tage stilling til, om de vil have en rekonstruktion. Den ville i givet fald også kræve omfattende bistand fra resten af verden.
Buddha i rødt, hvidt og blåt
Erwin Emmerling er tilknyttet FN-organisationen UNESCO's arbejde for at beskytte resterne af statuerne. De er blevet grundigt undersøgt, og forskerne ved nu en hel del om, hvordan statuerne må have set ud, da de blev skabt.
»Buddha-statuerne havde tidligere været prydet med intense farver,« oplyser Emmerling i pressemeddelelsen.
Indtil farverne igennem mange århundreder blev slidt af, var statuerne malet i kraftige farver – især rød, hvid og blå, men også rosa og orange. Statuerne har været malet flere gange, formentlig fordi farverne var blegnet.
Forskernes resultater stemmer overens med kilder fra 1000-tallet, som siger, at den ene af statuerne var rød og den anden hvid.
Undersøgelserne af statuernes fragmenter viser, hvordan finere detaljer, som for eksempel folderne i den løse klædedragt, var formet i ler, som var lagt uden på stenen.
Leret var lagt på i to eller tre lag med stor håndværksmæssig præcision, og en helt særlig lersammensætning gav statuen en glat overflade. Leret var fæstnet til stenkroppen ved hjælp af tove, som blev dækket af ler og dermed dannede en slags armering af det ydre lag. Tovene var fæstnet til stenkroppen med små træsøm.
Sikrere datering
En ny datering har givet sikrere beregninger af, hvornår statuerne blev skabt. Forskerne mener nu, at den mindste statue blev fremstillet mellem år 544 og 595, mens den største blev lavet et sted mellem år 591 og 644.
Statuerne havde en central placering ved Silkevejen, som forbandt Middelhavet med Centralasien og Kina, og de var samtidig midtpunktet for et større kompleks af gange og hellige buddhistiske steder.
Resterne af statuerne ligger nu i Bamian-dalen. De største dele ligger tildækkede på det sted, hvor statuerne stod. Nogle af de største dele vejer mange ton. Der er lavet mange tiltag for at forhindre, at nicherne i bjerget ikke falder sammen.
Statuerne havde stået uforstyrret i århundreder under muslimsk styre, indtil Taliban af religiøse årsager valgte at ødelægge dem. Ødelæggelsen skete under store, men forgæves, internationale protester.
© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm
