Billeder truer vores sikkerhed

En lille karikaturtegning af profeten Muhammed resulterede i 2006 med diplomatisk krise og afbrændinger af Dannebrog til stor overraskelse for os danskere.

Billeder er ikke længere helt ufarlige i en verden, hvor internettet gør det muligt at dele informationer hurtigt og over lange afstande. Fotografier, tegninger og illustrationer kan let blive tillagt nye betydninger end den oprindelige, selvom de fleste af os ved første øjekast opfatter dem som dokumentation.

»Billeder bliver tillagt en anden højere grad af dokumentationskraft end ord. Vi tolker det, som om der er større sikkerhed for, at det de viser, er rigtigt. På den måde har billeder en vidensmæssig status, som er privilegeret,« siger professor i international politik på Københavns Universitet Lene Hansen, som i 2011 modtog EliteForsk prisen.

Hun studerer billeders betydning i Vestens nye trusselsbillede. Emnet er endnu et temmelig uudforsket felt i den sikkerhedspolitiske forskning, som forskeren har ønsket at tage fat på allerede før muhammedkrisen. Hun forklarer i det følgende, hvordan billeder kan få deres eget liv i international politik.

Billeder går lige ind på nethinden

Lene Hansen har tidligere i sin forskning undersøgt, hvordan sproglige rammer altså såkaldte diskurser spiller en rolle i forhold til, hvad og hvem vi ser som trusler i en sikkerhedspolitisk sammenhæng.

Men det er ikke kun ord, som kan være med til at forme vores opfattelse af virkeligheden. Billeder og tegninger som muhammedkarikaturen har i de senere år vist sig at kunne få en politisk betydning, som rækker ud over billedet selv.

Det har forskeren en forklaring på:

»Billeder har en umiddelbarhed – en særlig intensitet. De har en evne til at tale direkte til betragteren,« siger professoren.

Hun nævner som eksempel, at det åbne brev, som 11 ambassadører fra muslimske lande sendte til Anders Fogh Rasmussen i oktober 2005 indeholdte flere eksempler på ’en igangværende smædekampagne i den danske offentlighed … rettet mod islam og muslimer.’ Men det var kun Kurt Westergaards tegning, som for alvor kom til at fylde noget i debatten.

Et andet eksempel er fotografierne af den tortur, som amerikanske soldater stod bag i fængslet i Abu Ghraib. Rapporten om overgrebene blev offentligt kendt i januar 2004, men den politiske debat opstod først, da det amerikanske nyhedsprogram viste billederne i april 2004.

Billeder trodser forskelle i kultur og uddannelse

Illustrationer og fotografier har også fået stor betydning, fordi de kan viderebringe informationer til alle uanset kultur og uddannelsesniveau.

»Billeder har en umiddelbarhed – en særlig intensitet. De har en evne til at tale direkte til betragteren,«

professor Lene Hansen

»De kan cirkulere blandt folk, som ikke kan læse og på tværs af sproglige grænser,« siger professoren.

Billedbeskuerens kulturelle baggrund har alligevel en stor betydning for, hvad den enkelte får ud af at se på et billede. Når et billede som muhammedtegningen bliver taget ud af sin sammenhæng som en del af en dansk debat og bliver puttet ind i et mellemøstligt billede af vesten, så er resultatet eksempelvis, at det ender med at blive opfattet på en helt anden måde end hos det oprindelige danske publikum.

Billeder viser kun et udsnit af virkeligheden

Ofte viser billeder også kun et meget lille udsnit af virkeligheden, som hurtigt kommer til at repræsentere ’sandheden’ for den, der ser på det.

En eller to personer udøver tortur mod irakere på et fotografi, og det kommer så til at fremstå som ikoner for amerikanske soldaters brutalitet i Irak.

»Normalt når noget skal have politisk betydning, så er du nødt til at se det i rammen af det kollektive,« siger Lene Hansen og fortsætter.

»Billeder siger ikke på samme måde noget om det kollektive. Det er åbent for forskellige fortolkninger. Der et fortolkningsrum mellem billedet og det politiske.«

Billeder puster til ilden

Billedet fortæller os altså ikke, hvad vi skal gøre rent politisk men det er åbent for, at man som debattør eller beskuer kan lægge sin egen fortolkning ind i det.

Professoren forklarer, at mulighederne for at fortolke, betyder, at billeder kan være med til at skubbe til en bestemt debat, men billeder siger ikke i sig selv noget om, hvad man skal mene politisk. Det er ene og alene de ord, som bliver tillagt billederne, der siger noget om det.

Lene Hansen modtog i 2011 videnskabsministerens EliteForsk-pris, som gives til fem fremragende yngre forskere. Prisen er på 1,2 mio. kr., hvoraf 200.000 kr. er en persolig hæderspris og 1.000.000 kr. går til forskningsaktiviteter. De øvrige prismodtagere samme år var: Professor Bo Brummerstedt Iversen, professor Søren Riis Paludan, professor Jesper Ryberg og professor Eske Willerslev.