Det er ikke farligt at stresse lidt i ny og næ. Det er en del af hverdagen, og en smule stress kan faktisk give os mere energi.
Men hvis stress bliver kronisk, er det ikke godt for helbredet.
Når vi er stressede over tid, bliver signalerne i vores krop forstyrret. Det er de signaler, der styrer immunforsvaret, og kommunikationen i nerve- og hormonsystemerne kan også blive forstyrret.
Og det er ikke godt, for det er nemlig absolut nødvendigt for vores helbred, at disse ting fungerer.
Undersøgte 5.000 personers blod
Forskning har vist, at det øger risikoen for sygdomme, blandt andet depression og hjerte-kar-sygdomme, hvis disse kommunikationsveje bliver forstyrret.
Nu har britiske forskere analyseret blodprøver fra næsten på 5.000 kvinder og mænd, som deltog i et stort studie om aldring, og derfor alle var over 50 år. Deltagerne blev fulgt over fire år.
Forskerne var særligt interesserede i at studere fire såkaldte biomarkører i deltagernes blod - altså stoffer, der kan sige noget om underliggende sygdom.
To af de undersøgte biomarkører er forbundet med betændelse i kroppen, og to af dem er hormoner, som forskerne ved, bliver aktiveret, når vi er stressede.
Økonomiske problemer har større effekt end skilsmisse
Ud fra disse biomarkører var forskerne i stand til at placere deltagerne i tre forskellige grupper med henholdsvis lav, moderat og høj risiko for sygdom.
De konkluderede, at deltagerne, der havde oplevet stressende livsbegivenheder, som for eksempel skilsmisse eller sorg efter et dødsfald, havde markant højere risiko for at blive placeret i højrisikogruppen fire år senere.
Forskerne kunne også konstatere, at sammenhængen mellem stressende livsforhold og at ende i højrisikogruppen holdt, uanset deltagernes genetiske disposition for sygdomme.
Jo flere stressende hændelser, deltagerne havde oplevet i deres liv, desto større var risikoen for sygdomme.
Men i dette studie fandt forskerne frem til, at af alle de stressende hændelser, de kontrollerede for, var der én, der skilte sig ud: At have økonomiske problemer. Personer, der meldte om økonomiske vanskeligheder, havde næsten 60 procent større risiko for at tilhøre højrisikogruppen for sygdom.
Selv sorg og skilsmisser havde ikke så stor effekt i analysen.
Påvirker mange sider af livet
Odessa S. Hamilton har ledet studiet. Hun siger i en pressemeddelelse fra University College London (UCL), at hun tror, at økonomisk stress slår så stærkt ud, fordi denne slags stress påvirker så mange aspekter af vores liv.
Det kan føre til konflikter i familien, social udstødelse – og endda sult eller hjemløshed.
Forskeren mener ikke desto mindre, at der skal forskes mere i sammenhængen mellem økonomisk stress og biologisk sundhed for at kunne slå det fast med sikkerhed.
Ved meget om mental sundhed og økonomi
Mange studier har før slået fast, at der er en sammenhæng mellem at kæmpe økonomisk og have psykiske problemer.
»Gæld kan give folk både lettere psykiske problemer og mere alvorlige psykiske lidelser. Forskere har fundet denne sammenhæng i flere forskellige lande, og den er etableret gennem forskellige målemetoder,« sagde Arne Holte, professor i sundhedspsykologi og forhenværende vicedirektør ved den norske sundhedsstyrelse, Folkehelseinstituttet, i en artikel fra 2021.
Forskere ser, at især forbrugslån og kreditkortgæld - det man på banksprog kalder usikret gæld - er med til at øge folks psykiske problemer. Det samme gør misligholdte realkreditlån.
Arne Holte er overbevist om, at det kan være meget rentabelt for staten at investere i at give folk bedre gældsrådgivning, for psykiske lidelser er nemlig de dyreste sygdomme i Norge.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
