En gravid kvinde var to uger fra at skulle føde, da hun døde og blev begravet i middelalderens Italien.
Men det stoppede tilsyneladende ikke fødslen, som efterfølgende skete i kisten, mens den var begravet under den kolde jord.
Ærkæologerne har netop lavet nye undersøgelser af graven, som vidner om et makabert hændelsesforløb: En hjerneoperation, en død og en efterfølgende kistefødsel.
Fosteret havde en bemærkelsesværdig placering i graven, hvor benene stadig var inde i morens bækkenhule, mens hovedet og kroppen lå mellem hendes ben.
Det, konkluderer forskerne, passer på beskrivelsen af en kistefødsel, som er en meget sjælden begivenhed, man aldrig har set i virkeligheden.
Alligevel har forskerne en idé om, hvilke mekanismer der ligger bag.
Når et lig går i forrådnelse, ophober der sig gasser i kroppens hulrum, som, forskerne mener, kan presse barnet ud.
Men livmoderhalsen burde ikke kunne slappe af, efter dødsstivheden er indtruffet, og derfor har fosteret formentlig fået livmoderhalsen til at briste på sin vej ud.
Ikke nok med det, så vurderer forskerne, at et hul i kvindens kranie, kan være resultatet af en såkaldt ‘treppanering’, hvor man borer et hul ind i kraniet – en gammel medicinsk metode, som man blandt andet brugte til at sænke blodtrykket i hovedet.
Forskerne tror derfor, at treppaneringen kan have været et forsøg på at behandle kvinden for forhøjet blodtryk i forbindelse med graviditet.
\ Læs mere
\ Læs mere
naa
