Middelalderbrønd skriver sig ind i drabelig historie

Var det et mord begået i et øjebliks hæmningsløs vrede? Eller en nøje planlagt ugerning?

Det finder vi nok aldrig ud af. Men vi ved, at en mand ved navn Herlog 25. oktober 1176 ifølge historiebøgerne slog sin kone Margrethe ihjel. Vi ved også, at han tilsyneladende var ret forhippet på at skjule sin ugerning.

Måske fordi Margrethe var i familie med en af Danmarks mægtigste mænd; selveste Absalon, biskop i Roskilde og kong Valdemar den Stores højre hånd.

En presset Herlog hængte Margrethe i en loftsbjælke ude i laden og orkestrerede dermed sin egen kones selvmord. Herlog tænkte nok, at hans hemmelighed dermed var sikret.

Han skulle blive klogere.

Brønden kan være en brik

På en mark ved Ølsemagle, et par kilometer øst for Margrethe og Herlogs hjem i Højelse, har arkæologer fra Museum Sydøstdanmark nu måske fundet en brik i puslespillet om den drabelige historie:

En brønd, som er bygget sidst i 1100-tallet, lige omkring det tidspunkt, hvor Margrethe blev begravet efter sin død. Brønden er bygget i kridtsten, og det er faktisk temmelig mærkeligt.

»Jeg kender ikke til kridtstensbyggerier, som er så tidlige ud over kirker, kapeller og Absalons borg i København. Det bliver et meget almindeligt byggemateriale på Østsjælland, men først langt senere i historien. Derfor var jeg meget i tvivl om, om den virkelig kunne være så gammel,« fortæller arkæolog Maja Schultz, som er museumsinspektør ved Museum Sydøstdanmark.

Men hvad har det med Margrethe og Herlog at gøre, tænker du nok? Jo, nu skal du bare høre:

Mystik omkring Margrethe

I middelalderen var det en synd at begå selvmord, og Margrethe af Højelse, som hun blev kendt, kunne ikke blive begravet i indviet jord. I stedet blev hun lagt på »en mark nær Køge strand« som en skamplet på sin familie, Hvideslægten, den vigtigste stormandsslægt i hele den danske middelalder.

Men snart efter begyndte der at ske mystiske ting og sager på marken; lys faldt ned fra himlen midt om natten, og folk begyndte at ane uråd. Noget var galt. Men hvad? Absalon blev underrettet.

Herlog blev indkaldt til afhøring, og efter en længere proces brød han sammen og indrømmede sin skyld; Margrethes selvmord var iscenesat. I år 1177 blev hun gravet op igen, ført i procession til Vor Frue Kirke i Roskilde og genbegravet, alt imens Absalon påbegyndte en brav kamp for at få hende helgenkåret.

Han byggede også et kapel på marken til hendes ære. Og nu begynder du måske så småt at ane en sammenhæng.

\ Læs mere

Kviksølv afslører elite-munke fra middelalderen

Hvor blev Margrethe begravet?

Alle omstændighederne omkring Margrethes sørgelige skæbne, Herlogs slyngeladfærd og Absalons slag for at få en helgen i sin familie, kender vi i dag kun takket være skriftlige kilder.

… men nogle gange glemmer historieskriverne vigtige detaljer.

For hvor lå den mystiske mark, hvor Margrethe uretmæssigt blev begravet, egentlig henne? Marken, som blev centrum for overnaturlige fænomener? Hjemstedet for et kapel, hvor pilgrimmene snart efter begyndte at valfarte til fra nær og fjern?

Spørgsmål, som arkæologer ubehjælpsomt har revet sig i håret over siden, eftersom ingen af datidens historieskrivere fandt det nødvendigt at præcisere lokaliteten. Men måske ligger svaret begravet sammen med brønden.

Spor efter kapellet fik pulsen op

Allerede i 1984 begyndte arkæologerne at få færten af Margrethes kapel i forbindelse med en mindre udgravning i nærheden af brønden. Her fandt de nemlig fragmenter af munkesten og kridtsten i pløjelaget, og hvad de mente var resterne af et gulvlag.

Landmanden fortalte, at han flere gange var støt på kampesten af den slags, som man kunne forestille sig havde udgjort fundamentet til en bygning, og da det viste sig, at en mark nærved bar navnet ’Kappis Agre’ – ’Kapellets marker’ – kom pulsen for alvor op at ringe.

Derfor var det en flok spændte arkæologer, heriblandt Maja Schultz, der i 2015 fik lov til at grave i området igen, i forbindelse med anlæggelsen af et regnvandsbassin. Ganske rigtigt: Prøvegravningerne afslørede både gulvlag og kulturlag, altså spor efter mennesker, på netop det stykke land, som var blevet undersøgt i 1980’erne.

Men som det så ofte er tilfældet, blev en egentlig udgravning aldrig til noget. Byggeprojektet blev flyttet. Heldigvis dog ikke længere væk, end at en anden arkæologisk lækkerbisken snart skulle åbenbare sig.

\ Læs mere

Grotesk mumiehoved afslører avanceret videnskab i Middelalderen

Kridtsten er et helt særligt materiale

»Selvom bassinet blev flyttet, undgik bygherren alligevel ikke helt at ramme ind i nogle af fortidsminderne, og en af de ting, vi fandt, var altså den her brønd, som jeg synes er noget helt særligt. Både på grund af byggematerialet og på grund af dens tidlige datering, og så selvfølgelig fordi den er endnu en brik i puslespillet om, hvor kapellet kan have ligget,« siger Maja Schultz.

Det er særligt brøndens byggemateriale, der overbeviser hende om, at den er bygget af mennesker med magt – og peger i retning af en kirkelig bygning – fortæller hun.

Nogle arkæologer mener endda, at Absalon i dele af 1100-tallet har siddet på adgangen til byggematerialet fra Stevns Klint, hvilket peger brønden yderligere i retning af en sammenhæng med det kapel, han opførte for sin slægtning. Hellig Margrethe, som hun også refereres til i historiske kilder.

»At bygge en brønd i sådan et materiale vil klart høre til de højere sociale lag. Det er i hvert fald det, vi ser med de andre kridtstensbyggerier fra det tidspunkt. Hvis ikke kapellet har ligget der, hvor vi fandt gulvlagene igen i 2015, er det i hvert fald en stormandsgård,« forklarer Maja Schultz.

\ Læs mere

Nyt fund: Velstående vikinger hvidkalkede deres vægge

Hellige kilder findes ofte ved kapeller

Hvis brønden har ligget i forbindelse med kapellet, som arkæologerne forestiller sig, har den nok tjent som en hellig kilde, lyder det fra arkæolog og museumsinspektør ved Moesgaard Museum Hans Skov. Han har ikke været involveret i udgravningerne ved Ølsemagle, men har selv skrevet indlæg om hellige kilder – heriblandt Hellig Niels’ kilde i Viby, tæt på Aarhus.

En hellig kilde er en kilde med vand, som anses for helbredende. I middelalderen var troen på vandets helbredende kræfter meget stærk.

»Brønden er interessant, fordi den meget vel kan knytte sig til historien om kapellet i Ølsemagle. I så fald har dens vand været tillagt helbredende kraft. Det er velkendt, at der ved helligkilder ofte er blevet opført kapeller i nærheden,« lyder det fra Hans Skov.

Brønden var måske indtægtskilde

Hellig Niels var søn af en dansk konge, nemlig den Knud, der blev dræbt ved et blodgilde i Roskilde – som i øvrigt i sidste ende førte til, at Valdemar den Store blev konge af Danmark, men det er en helt anden historie. Niels var i forvejen lidt af en lokalhelgen, kendt for sin fromhed, og efter hans død i 1180 opstod en regulær kult omkring hans person, fortæller Hans Skov.

Historien går, at en dag Niels var ude at gå med sine arbejdere, blev de tørstige, og han stak en stok i jorden, hvorfra vandet sprang. Kilden blev efterfølgende symbol på Niels’ helligdom, og folk valfartede til fra nær og fjern for at få kureret alvorlige sygdomme. De betalte i »klingende mønt« eller naturalier som korn.

Så mange detaljer har vi slet ikke om Margrethes eventuelle kilde, men vi ved fra de skriftlige kilder, at kapellet tjente godt. Så godt, at Vor Frue Kirke i Roskilde begyndte at opkræve en tredjedel af pilgrimmenes gaver.

Man kan sagtens forestille sig, at de gavmilde pilgrimme i virkeligheden har betalt til en hellig kilde tilknyttet kapellet, mener Hans Skov.

Margrethe blev aldrig helgen

Historierne om Niels og Margrethe minder om hinanden på flere punkter. Blandt andet fortæller flere sagn ligeledes om forskellige undere og mystiske hændelser, som fandt sted ved Niels’ kapel.

Det mest markante fællestræk ved Niels og Margrethe er dog nok, at ingen af dem nogensinde blev helgenkåret. Det var op til paven i Rom, hvem der skulle kåres til helgen, og trods stærke kræfter, der trak i den retning for dem begge, lykkedes det ikke.

»Som jeg ser det, lå det i tiden, at betydningsfulde familier skulle have en helgen i familien. Valdemar den Store får sin fader, Knud Lavard, helgenkåret. Niels forsøges helgenkåret flere gange i 1200-tallet, men det forpurres af Valdemarslægten. Og minsandten om ikke deres ven Absalon også forsøger at få helgenkåret sin slægtning fra Ølsemagle. Der har været prestige i at have en helgen i sin familie,« siger Hans Skov.

Klogere på Margrethes hemmeligheder

Vi kommer ikke uden om, at brønden fra Ølsemagle kun er en indikation, ikke et bevis, på, at Margrethes kapel har ligget lige i nærheden. Men med den ved hånden er indicierne blevet markant stærkere, mener Maja Schultz.

»I og med at vi her har fundet en konstruktion, som er lavet i kridtsten, og som stammer fra ældre middelalder, øger det sandsynligheden for, at der virkelig har ligget et stenhus, der hvor vi har fundet gulvlag. Fordi kridtsten er så usædvanligt et byggemateriale, antager jeg, at brønden har hørt til en bygning ud over det sædvanlige - enten en stormandsgård eller nok nærmere i dette tilfælde til kapellet, som der findes andre indikationer på har ligget på dette sted.«

Maja Schultz drømmer om at få lov at grave videre på det stykke, hvor arkæologerne oprindeligt fandt gulvlag og blive klogere på Margrethes hemmeligheder, og om der virkelig er tale om et kapel.

»Hvis vi kunne finde mere af gulvlagene, kunne vi måske sammenligne med nogle af kirkerne, som vi ved i mange tilfælde har samme grundplan som kapellerne. Man kunne sammenligne størrelse og udformning af bygningen. Jeg tror ikke, at selve kapellet ligger der længere, men det ville være virkelig spændende at få lov at grave der og se, hvad vi kunne finde.«