I år 536 eksploderede en vulkan i El Salvador. Følgerne af eksplosionen er omdiskuterede, men en teori går på, at den medførte en større, kortvarig klimaændring på det meste af den nordlige halvkuglede.
I hvert fald forværredes somrene flere steder i Nordeuropa, og høsten slog fejl.
Flere skriftlige kilder fra romerne beskriver, at Solen blev »mørk om dagen, og Månen om aftenen … og der var stor fortvivlelse blandt folk«, som der står i Syriac-krøniken fra 500-tallet, der associeres med grækeren fra Lesbos Zacaharias af Mytilene.
Iskerneboringer på Grønland har siden indsnævret dateringen for denne vulkanske episode til årene omkring 536.
Det placerer episoden midt i hovedparten af alle de guldfund, detektorfolkene finder på markerne i Skandinavien og især i Danmark for tiden.
Et af de seneste guldfund er dukket op på en mark ved Hjarnø – en mindre ø i Horsens Fjord. Det er indhentet over flere år af et par detektorførere og amatørarkæologer, heriblandt Terese Frydensberg Refsgaard, der i deres fritid gik rundt på marken og jagtede fortidens skatte.
Det skulle vise sig, at de havde gjort en fascinerende og kostbar opdagelse. Ja, over 34 fund er det siden blevet til, hvoraf 27 er af det pureste guld.
Gemt guld eller gudeofring?
Da Terese, som Danefæloven foreskriver, henvendte sig til os på VejleMuseerne med genstandene, ville vi på museet meget gerne efterundersøge stedet for at finde ud af, om fundet var gravet ned samlet som en skat, der skulle gemmes væk, eller som en ofring til guderne.
Forskellen mellem de to er ofte, at en skat regner man med at hente igen, hvorfor den er tilfældigt samlet ind i en fart og lagt ned, indtil truslen er ovre, mens en ofring jo tænkes at skulle forblive i jorden – en gave til guderne.
Ofringer er også ofte faste kombinationer af genstande. Guderne skulle gerne få de rette ting på den rette måde, muligvis så man kunne bruge dem i Valhal senere, som der står i Ynglingesagaen i Odins lov.
Meget tyder på, at dette guldfund er en ofring. Det består af kvindesmykker, guldperler, og brakteater med øsken, dvs. små, runde, guldplader, der kan bæres i en snor eller kæde om halsen. De har således tilhørt en rig og betydningsfuld kvinde.
Der er desuden også afhakkede guldstykker, såkaldt betalingsguld.
Dobbelt op på jernalderguld
Det næste spørgsmål at få besvaret var, om der var mere under pløjelaget, hvorfra fundene indtil nu var dukket op.
Derfor besluttede vi i sensommeren 2018 at eftergrave stedet præcist der, hvor de fleste guldstykker var dukket op. Deres position var nemlig registreret nøjagtigt med GPS.
Som med en ostehøvl trak vi fine lag af jorden, og samtidig gik detektorførerne over jorden.
Mere end dobbelt så meget guld dukkede op på denne måde på vejen ned til den gule udyrkede råjord, hvor vi arkæologer ofte finder stolpehuller og andre spor efter nedgravninger.
Det viste sig, at der ikke var et nedgravet hul, og at ploven de sidste mange hundrede år måske har pløjet en sådan nedgravning helt op.
Det vidner om, hvor hurtigt ukendte fortidsminder er ved at blive pløjet helt væk.
Måske skulle guldet glæde vrede guder
Vi kunne heller ikke se, at man havde nedgravet ofringen i et hus, hvilket sker nogle gange.
Derfor formoder vi, at det nok var en almindelig ofring, der har været nedlagt til nogle guder, der måske kunne formildes i dårlige tider.
Fundet dateres som sagt til 500-tallet.
Var det for at formilde gudernes vrede over de dårlige somre og den mørke sky på himlen efter vulkanudbruddet på El Salvador?
Eller var det måske en tak for, at man havde gennemført et succesfuld togt mod det smuldrende rige, der var kollapset i Rom nogle årtier før? Vi ved det ikke.
\ Forskerzonen
Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.
Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.
Stormand brugte guldofring til at ’blære sig’ over for guderne
Uanset hensigten med ofringen er guldet blevet lagt i jorden af en betydningsfuld mand, måske en stormand, der skulle vise sin magt og indflydelse hos guderne.
Skatten skulle vise, at han var værd at satse på.
I hvert fald fik han demonstreret, at hans kone var så vigtig, at han kunne undvære alt det guld, og at han nok havde mere, hvor det kom fra. Lidt på samme måde, som vi i dag bruger mange penge på prestigefulde biler, der koster meget mere, end de behøver.
De kommende år skal Vejlemuseerne analysere fundene og finde ud af, hvor guldet kommer fra, hvordan det blev lavet, hvem der kan have haft det med hjem, og hvorfor det netop blev lagt på Hjarnø med havudsigt mod syd.
I mellemtiden tager vi det med på den kommende udstilling Guld og Kaos i uge 5 (28. januar – 3. februar 2019) på Kulturmuseet, så alle kan få det at se, inden det sendes til danefævurdering på Nationalmuseet.
Guldskatten, der er fundet på en mark ved Hjarnø i løbet af de sidste par år, bliver lige nu analyseret af VejleMuseerne. Man vil blandt andet forsøge at finde ud af, hvor guldet kommer fra, og hvordan det blev lavet. (Foto: VejleMuseerne)
Arkæologerne fandt brakteater med øsken, dvs. små, runde, guldplader, der kan bæres i en snor eller kæde om halsen. De har siddet på en ganske velstående kvinde. (Foto: VejleMuseerne)
Guldskatten har formentlig været en ofring til guderne - måske for at formilde dem efter en periode med dårlig høst som følge af et stort vulkanudbrud, der spredte en askesky ud over store dele af verden. (Foto; VejleMuseerne)
Fundene kan ses ved udstillingen 'Guld & Kaos' i uge 5 (28. januar – 3. februar 2019) på Kulturmuseet. (Foto: Flemming Nielsen)
\ Kilder
\ Fundene ved Hjarnø kan have forbindelse til Fimbulvinteren
Netop i 500-tallet, hvor guldskatten stammer fra, herskede der kaos i Skandinavien.
Undergangsmyten om Ragnarok og Fimbulvinteren har rødder tilbage til netop denne periode, for i år 536 skete der et voldsomt vulkanudbrud i Llopango i El Salvador. Den efterfølgende store askesky bredte sig over store dele af jorden fra Mellemamerika over Europa, Tyrkiet, Mongoliet, Kina og til Afrika.
Vi forskere kan spore askeskyen i grønlandske iskerneboringer. Årringe på bevaret træ understreger de efterfølgende klimaforandringer, der gjorde omgivelserne koldere. Det ser ud til, at askeskyen skabte en lille istid med en kuldeperiode på næsten 10 år med alvorlige konsekvenser såsom misvækst og hungersnød.
Angsten for vinterkaos førte måske til desperate ofringer
De 10 ’mørke år’ var dødsens alvorlige for nordboerne. I Sverige er der områder, hvor op mod 75 procent af jernalderlandsbyerne blev forladt. I det sydlige Norge skete der en drastisk nedgang i antallet af begravelser på op til 95 procent.
I Danmark er sporene mere dobbelttydige, men vi arkæologer finder færre landsbyer fra 500-tallet end i de foregående århundreder, og vi har meget svært ved at finde begravelserne fra netop denne del af jernalderen (hvorvidt det skyldes mangel på ressourcer, en ændret begravelsesskik eller noget helt tredje, kan vi kun gætte på).
Et på den tid uforklarligt mørke, sult og kaos må have præget verden i årene efter vulkanudbruddet. Og netop angsten for kaos og undergang fik måske mennesker til at ofre eller gemme deres mest værdifulde ejendele og skatte i datidens Danmark.
Meget af det guld, der bliver fundet i den danske muld af detektorfolk og arkæologer i dag, stammer faktisk fra en kort periode i midten af 500-tallet. Så noget kunne tyde på, at jernalderfolket ønskede at formilde de vrede guder – koste hvad det ville.
