Arkæolog opdager ny vikingekampstil under sværdkamp

Solen reflekteres i sværdklingen, som med stor kraft styrer i en bue mod den brynjeklædte arkæolog, der kampklar holder et stort træskjold op foran sig.

Med en dump lyd rammer det skarpslebne blad skjoldets kant, men med en hurtig bevægelse af skjoldet afværges slaget, og arkæologen er sikker for nu.

Forskellige variationer af denne scene har hjulpet den danske kamp-arkæolog Rolf Warming med at afsløre, hvilken kampteknik vikingerne med al sandsynlighed må have brugt, når de var i krig.

Iført en 12 kilo tung brynje lod han sig angribe af en professionel kampkunstinstruktør for dermed at teste, hvordan vikingerne har afværget sværdhug med deres skjolde.

»Det viser sig, at vikingerne må have brugt deres skjolde langt mere aktivt, end man hidtil har troet,« siger cand. mag. Rolf Warming fra Københavns Universitet, som står bag studiet, der udgør hans speciale.

Det er første gang, at kampteknikkerne fra vikingetiden testes videnskabeligt med skarpe sværd og realistiske skjolde, fortæller han.

Arkæolog fik sværd i hovedet

Selve metoden, der fremskaffede de opsigtsvækkende resultater, vakte dog til at starte med en anelse uro hos den specialestuderende.

»Selvom det var sjovt, var jeg også lidt nervøs, for han var nødt til at slå til, for at det skulle være realistisk,« siger han.

Og ikke uden grund, viste det sig. På et tidspunkt fik Rolf Warming for eksempel sværdet i hovedet. Heldigvis havde han hjelm på, og faktisk styrkede det blot teorien, fortæller han.

»Det skete da jeg holdt skjoldet forkert, altså passivt. Så det viser bare, at sådan har de nok ikke gjort,« siger han.

Se i videoen herunder, hvordan den eksperimentelle skjold-test foregik.

Skjolde har været brugt meget aktivt

Til anledningen havde Rolf Warming fået specialfremstillet et vikingeskjold af typen ‘rundskjold’, som han har baseret på forskellige arkæologiske fund fra Danmark, Norge og Sverige.

Skjoldet er cirka en meter i diameter, og er fremstillet af fyrretræ med beklædning af svinehud på forsiden og oksehud langs kanten. Og så ser det en smule medtaget ud.

»De dybe hak her i kanten er fra, da jeg brugte skjoldet som passiv beskyttelse. Skjoldet fungerede klart bedst, når jeg brugte det aktivt,« siger han.

Og herfra udsprang en af hovedkonklusionerne på Rolf Warmings speciale. Nemlig at vikingerne må have brugt deres skjolde til aktivt at afværge sværdslag, for ellers er de simpelthen gået i stykker for hurtigt.

Han slår fast, at der selvfølgelig er tale om en afvejning i den enkelte situation, af hvad der bedst kunne betale sig. Der er derfor ikke tale om én fast kampteknik, som alle vikinger brugte til alle tider, men blot en teknik, der formentlig har været en stor del af repertoiret, fortæller han.

Fungerede nærmest som våben i sig selv

Aktiv brug af vikingeskjoldet betyder ifølge Rolf Warning, at vikingerne ikke blot har gemt sig bag skjoldet, men må have brugt det til at parere fjendens våben med og måske endda til at slå med.

I sværdkampen testede han derfor i alt syv forskellige skjold-sværd-scenarier, forklarer han. Ved skiftevis at holde skjoldet i en skæv og en lige vinkel og veksle mellem forskellige variationer af aktiv og passiv positur kunne han bagefter analysere sig frem til, hvad der har fungeret bedst.

»Når jeg gik aktivt frem med skjoldet i begge vinkler, virkede det nærmest som et våben i sig selv, fordi man både kunne afværge slaget, men også slå fjenden med skjoldkanten,« siger han.

Han slog dog ikke sin modstander under testen, men noterede sig, at det ville have været oplagt, hvis man havde været en viking i kamp.

Vikingernes kampteknik skal revurderes

Udover sværdtesten gennemgik Rolf Warming også litteraturen om vikingernes kampteknik og foretog analyser af arkæologiske rester af tidens skjolde, herunder alle skjoldrester fra det daværende danske territorium.

På den baggrund konkluderede Rolf Warming derfor, at vikingerne har brugt deres rundskjolde næsten lige så aktivt som deres sværd, når de var i kamp.

En stærk og velbegrundet konklusion, mener lektor i arkæologi Henriette Lyngstrøm fra Københavns Universitet. Hun fungerede som vejleder på Rolf Warmings speciale, og hun er med egne ord ‘enormt imponeret over, hvor meget han har fundet ud af’.

»Vi har aldrig tidligere opfattet vikingernes rundskjolde som noget, de har brugt aktivt i kampen. På baggrund af Rolfs speciale kan vi nu sandsynliggøre, hvordan vikingerne har brugt dem, og behøver ikke længere basere det på formodninger,« siger hun.

Mystiske skjoldskader kan nu forklares

Selvom der er tale om et speciale, mener Henriette Lyngstrøm, at resultaterne er fuldt på højde med anden forskning. Og det får uden tvivl betydning for arkæologernes daglige arbejde, mener hun.

»Det løser et problem for os arkæologer i forbindelse med undersøgelser af skjoldfund,« siger hun.

»For det meste er der kun skjoldbulen tilbage, altså den metalkuppel, der sidder i midten, og de har ofte nogle hak og skader, som vi ikke før har kunnet forklare. Når skjoldene har været brugt aktivt til at afværge slag, giver det pludselig mening,« fortæller hun.

Resultater stemmer overens med erfaringer

Konklusionen glæder også arkæolog og overinspektør på Trelleborg under Nationalmuseet Anne-Christine Larsen, der ikke har været involveret i specialet.

Vikingernes kampstil og kampteknikker er nemlig noget, som hun og kollegerne ofte har diskuteret og selv haft nogle antagelser om, fortæller hun.

»På baggrund af iagttagelser af Trelleborgs kampgrupper samt den årlige genopførsel af vikingeslag, har vi kunnet se, at mange af krigerne faktisk bruger skjoldet aktivt. Derfor er det da fantastisk, at der nu er nogle videnskabelige svar, der matcher den observation,« siger hun.

Specialet styrker eksperimentel arkæologi

Fordi resultaterne også inkluderer en reel test, mener Anne-Christine Larsen, at konklusionerne er særligt stærke.

»Man kan ikke skrive sig ud af våbenbrug, det kræver, at man efterprøver sin hypotese i praksis. Det har han gjort, og det er der kommet et rigtig interessant resultat ud af, som vi på Trelleborg helt klart kan bruge i vores formidling,« siger hun.

Henriette Lyngstrøm er også stor fan af den eksperimentelle tilgang til kampteknikker og våbenbrug:

»Rolf har kombineret det bedste af to verdener, stået i den faktiske situation og fået tæv med et sværd. Det er dét, eksperimentel arkæologi kan,« siger hun.

Vil gerne undersøge økser og pile

Og Rolf Warming er da heller ikke blevet afskrækket af den voldsomme forskningsmetode, tværtimod.

Han planlægger nu at udvide skjoldstudiet og finde ud af, hvad skjoldene virkelig har kunnet holde til.

»Jeg håber at kunne få midler til at foretage lignende undersøgelser, hvor skjoldet henholdsvis skal angribes med økser og pile,« siger han.