Nu skal vi snart til det igen. Oscar-uddelingen. Og søndag d. 2. marts, 2014, bliver sikkert endnu en stor TV aften: Seere vil samles om skærmene, og tv-kanaler vil sælge seerne(s opmærksomhed) dyrt til eksklusive annoncører.
Det plejer at koste i omegnen af 10 millioner danske kroner for at få placeret en 30 sekunders reklame på ABC i en af pauserne under Oscar-uddelingen (se her).
Apple og The Blue Van
Under Oscar-uddelingen d. 7. marts i 2010 ser ca. 40 millioner amerikanere med. Èn af annoncørerne er Apple, der benytter lejligheden til at gøre opmærksom på, at den nye iPad kommer på markedet en lille måned senere (se reklamen her).
I forbindelse med at fange, fastholde og forjætte seerne, placerer Apple i reklamen musik i form af The Blue Van’s There Goes My Love.
Sangen optræder på albummet Man Up, som The Blue Van netop er i færd med at lancere for et amerikansk publikum (albummet er udgivet i Danmark i 2008 på Playground Music/Iceberg Records).
Et scoop?
At The Blue Van – et, internationalt set, relativt ubeskrevet brønderslevsk blad – har kunnet fange Apples interesse, bliver stolt fejret. Læseren kan måske huske hypen for fire år siden – se fx her og her. En sådan former for musikplacering har da også tidligere vist sig potentielt lukrativ for de inkluderede musikartister.
Bandmedlemmerne er håbefulde. De udtaler bl.a.: 'Apple er kendt for at sætte meget fokus på lyden i reklamer; der bliver ikke talt ind over musikken, som får lov til at stå helt rent' (se her) og '… jeg vil gætte på, at der kommer til at ske rigtig meget for os' (se her).
Diverse branchekommentatorer deler forventningen om et muligt og snarligt gennembrud for The Blue Van i det amerikanske, fx: 'Der er sandsynligvis guld i dette for The Blue Van'; se her.
Effekt – eller mangel på samme
I dag, snart fire år efter eksponeringen af There Goes My Love under Oscar-uddelingen, kan vi imidlertid konstatere, at det store gennembrud er udeblevet. Det er ganske vist vanskeligt at sige præcist, hvilken effekt – fx målt i antal solgte digitale og fysiske eksemplarer af musikken – det har haft for The Blue Van at optræde i Apple-reklamen. Forskellige interessenter har sikkert også forskellige historier at fortælle om reklamens effekt.
Men selvom vi altså fx ikke kan sammenligne med et forløb, hvor There Goes My Love ikke har optrådt i Apple-reklamen, så virker det rimeligt at sige, at effekten ikke helt har stået mål med forventningerne, ligesom den ikke har kunnet måle sig med den effekt, som tidligere 'Apple-artister' har oplevet.
For eksempel fik canadiske Leslie Feist et international hit med sangen 1, 2, 3, 4 umiddelbart efter at den i 2007 havde optrådt i en reklame for Apples iPod Nano (se reklamen her).
Og tilbage i 2003 propellerede det australske band Jet’s karriere umiddelbart efter, at sangen Are You Gonna Be My Girl optrådte i en reklame for Apples iPod (se reklamen her).
Måske er den givne sang bare ikke 'catchy'
Det er ligeledes vanskeligt at afgøre præcist, hvorfor en given effekt (ikke) har indfundet sig. Reklamen optræder selvfølgelig ikke i et 'vakuum', og mange andre mulige faktorer er i (sam)spil.
Det være sig fx samtidig koncertvirksomhed, radioairplay, tv optrædener, andre former for musikplacering, managerens og pladeskabets øvrige promovering, anmeldelser, interviews og viral aktivitet blandt lyttere og brugere.
Og så har jeg endda sat parentes om den måske mere grundlæggende mulighed, at den givne sang simpelthen bare (ikke) i mange lytteres øre er særlig catchy – den mulighed vil jeg fortsætte med at have i parentes.
There Goes My Love i reklamen
Hvis vi zoomer ind på There Goes My Love’s placering i reklamen og fx sammenligner den med de to førnævnte succesfulde placeringer af musik i Apple-reklamer, så springer to forhold i øjnene.
For det første står There Goes My Love ikke særligt tydeligt i billedet. Nok er musikken privilegeret på lydsiden – her er der ikke andet end musikken – men musikken forbinder sig ikke klart med billedsiden. I reklamen med 1, 2, 3, 4 ser vi uddrag fra sangens musikvideo med en dansende Feist i forgrunden.
Musikken står centralt i forhold til at vise, hvad iPod Nano dur til, og visningen af iPod Nano’en er samtidigt en indikation af, at musikken er værd at tune ind på. I reklamen med Are You Gonna Be My Girl hører vi uddrag fra sangen, samtidigt med at vi ser en række iPod-bruger øjensynligt have musikken i ørerne.
Brugerne – illustreret i form af de for Apple-kampagner så karakteristiske silhuetter – danser og gestikulerer i takt med musikkens rytme og vokalindhold.
Musikken flyder rytmisk trods redigering
I iPad reklamen står There Goes Love My Love ikke på samme måde centralt – vi 'ser' den ikke. Det kan skyldes mange forhold. Selvom en iPad fx ikke primært er en musikreproduktionsteknologi i samme grad som de to eksemplificerede teknologier, så kunne musikken i princippet godt have haft en mere prominent placering.
I reklamen kan vi nemlig hverken se musikkens afsendere eller brugere. Og faktisk kan musikken forekomme at distrahere de seere, som måtte forsøge at følge med i de hastigt skiftende sekvenser, der demonstrerer, hvad en iPad kan og dur til – og musikreproduktion er altså ikke fremhævet i den forbindelse.
For det andet fremstår There Goes My Love i reklamen i en modificeret udgave under sammenligning med albumversionen af sangen.
Det er ganske vist ikke til at høre på den ret elegante editering, der, trods modificeringen, får musikken til at flyde i en rytmisk og soundmæssig egal strøm. Men lytter man nærmere efter, viser det sig, at visse passager er udeladt. Det kan illustreres således:
Selvom reklamen altså illustrerer, hvordan der i Apple-reklamer som regel ikke bliver 'talt ind over musikken', så stiller modificeringen spørgsmålstegn ved, hvorvidt Apple-reklamen nu rent faktisk lader musikken 'stå helt rent'. Man kan nemlig sige, at Apple ikke bare har placeret There Goes My Love i reklamen; de har faktisk produceret en bestemt version af sangen.
Således er de stærkeste indikatorer på det, som albumversionen synes at handle om – nemlig fellatio – udelukket i reklameversionen. Det gælder fx de seksuelt suggererende fraser 'get on you knees' og 'don’t bare … your teeth'. Det er fraser, som nok hverken let eller stuerent har kunnet reartikuleres i forhold til Apples produkter og brugere. De tilbageblevne fraser reartikuleres til gengæld på en sådan måde, at fx Apple-brugere og/eller Apple’s produkt bliver karakteriseret (fxcharming type) samtidigt med at selve det, at få mulighed for at prøve at håndtere en iPad, bliver temasat (fx Take off your gloves og I’ll let you try).
One night stand
Det har måske virket som et 'lykkeligt ægteskab' fra begyndelsen: The Blue Van har fået eksponeret There Goes My Love for millioner af amerikanere, samtidigt med at Apple har kunnet spille cool ved (endnu engang) at have håndplukket et, i de fleste seeres ører, jomfrueligt og eksotisk stykke musik.
Men under reklamens 'vielse' af The Blue Van og Apple bliver There Goes My Love ikke blot kørt ud på et sidespor, hvad angår dens placering i reklamen; sangen optræder også i en ret så tand- og kønsløs version i reklamen. Måske har disse faktorer virket begrænsende for det, der ellers kunne have været yderst befrugtende for The Blue Van’s karriere.
For mere om denne case se denne artikel
