Afvist: Europæerne gider ikke muslimske asylansøgere

Europæerne vil gerne hjælpe torturofre og politiske flygtninge, men siger nej tak til muslimske asylansøgere.

Det konkluderer et nyt studie, der undersøger europæernes holdning til immigration og villighed til at acceptere asylansøgere.

Helt konkret viser resultaterne, at europæernes tilbøjelighed til at acceptere en asylansøger i gennemsnit er 10,7 procentpoint lavere, hvis ansøgeren er muslim frem for kristen.

»Hvis du sammenligner europæernes syn på en immigrant, der er arbejdsløs, med en immigrant, der arbejder som lærer, betyder arbejdsløsheden mindre for deres holdning til immigranter, end hvis der er tale om en muslimsk immigrant fremfor en kristen,« siger Dominik Hangartner, der er lektor ved Department of Methodology ved London School of Economics.

Sammen med to kollegaer står han bag det nye studie, der netop er udgivet i det meget velansete videnskabelige tidsskift Science.

Du kan dykke ned i undersøgelsen mange tal i denne artikel: Data: Her er europæernes præferencer for asylansøgere

Tre hovedforklaringer bag bedømmelser af immigranter

I studiet har Dominik Hangartner og hans kolleger bedt 18.000 europæere fra 15 forskellige lande acceptere eller afvise 180.000 opdigtede profiler på asylansøgere.

Da forskerne analyserede tallene, viste det sig, at der var tre underliggende hovedforklaringer på respondenternes dom over asylansøgerne:

1. Samfundsøkonomisk bidrag/belastning
2. Humanitære hensyn
3. Anti-muslimske holdninger

Det samfundsøkonomiske potentiale omhandler ansøgernes tidligere job, deres sprogfærdigheder samt deres alder og dermed afstanden til den forventede pensionsalder.

Det humanitære hensyn kom til udtryk som en evaluering af ansøgernes grundlag for at flygte. Deltagerne i studiet var i højere grad villige til at acceptere ansøgere, der flygtede grundet religiøs eller etnisk retsforfølgelse eller havde været udsat for tortur sammenlignet medansøgere, der var politisk forfulgt eller ikke havde været udsat for tortur.

Den tredje dimension, Anti-muslimske holdninger, handlede om ansøgernes religiøse standpunkt. Her viste det sig, at det trak væsentligt ned i accepten af ansøgerne, hvis de var muslimer, i forhold til hvis de var kristne eller agnostikere (det synspunkt, at det ikke er muligt at få vished om Guds eksistens, red.).

LÆS OGSÅ: Sløv asylbehandling koster samfundet mange millioner

Europæerne foretrækker kristne immigranter

Forskerne bag studiet har lavet en statistisk analyse af svarene fra de 18.000 respondenter. På den baggrund er de i stand til at sige, hvor meget respondenternes villighed til at acceptere en asylansøger adskiller sig i forhold til de undersøgte karakteristika, som eksempelvis kan være job, køn, alder, grundlag for at flygte og religiøst standpunkt.

Resultatet opgøres i, hvor mange procentpoint en given karakteristika flytter ved respondenternes villighed til at give en ansøger asyl i forhold til en referencekategori.

For hvert sæt af karakteristika er der en fast referencekategori. Ser vi eksempelvis på religiøst standpunkt, er ’kristen’ referencekategorien, mens tallene viser, hvad det betyder, hvis asylansøgeren enten er agnostiker eller muslim frem for kristen.

Er du agnostiker, er europæernes villighed til at acceptere dig i gennemsnit 3,7 procentpoint lavere, end hvis du er kristen.

Er du muslim, er villigheden 10,7 procentpoint lavere i gennemsnit.

Det samlede resultat kan ses herunder.

LÆS OGSÅ: Kun asyl til dem, der ligner os mest

Europæerne har ens præferencer

Det høje antal asylansøgere, lande som Sverige og Tyskland har taget, kunne tyde på, at deres befolkninger har andre præferencer for asylansøgere end befolkningerne i de lande, der har taget markant færre. Men det er ikke tilfældet, forklarer Dominik Hangartner.

»Indbyggerne i Tyskland og Sverige har samme præferencer for typer af asylansøgere som resten af europæerne. De kan lide ansøgere, der bidrager økonomisk, er på flugt fra tortur og ikke er muslimer.«

Lidt overraskende viste studiet altså, at præferencerne for bestemte typer af asylansøgere var ens på tværs af lande og respondenternes køn og alder.

LÆS OGSÅ: Dårlig modtagelse kan forlænge flygtninges traumer

Venstreorienterede mere velvillige over for muslimer

Kun ét område adskilte respondenternes præferencer: deres politiske observans har betydning for deres holdning til asylansøgernes religiøse overbevisning.

Gennemsnitligt set trak det som nævnt 10,7 procentpoint ned i europæernes villighed til at acceptere en ansøger, hvis vedkommende var muslim sammenlignet med kristen. Men her dækker respondenternes politiske observans over en stor forskel:

»Venstreorienterede ser det også som en ulempe at være muslim, men de afviser kun asylansøgerne af den grund i halvt så høj grad som de højreorienterede,« siger Dominik Hangartner.

Blandt de venstreorienterede respondenter trak det 6,7 procentpoint ned at være muslim i forhold til at være kristen, mens det blandt de højreorienterede kostede hele 14,3 procentpoint.

LÆS OGSÅ: Asylansøgere bliver ydmyget med meningsløs praktik

Super imponerende studie

»Jeg er super imponeret over studiet.«

Sådan falder ordene, da professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Kim Mannemar Sønderskov skal udtrykke sit syn på den videnskabelige artikel.

Han har læst artiklen og er ikke i tvivl om kvaliteten af det arbejde, de tre forskere har lavet.

»Det er et imponerende studie, som indeholder mange interessante resultater og hviler på et solidt grundlag.«

Kim Mannemar Sønderskov har især ros til forskernes grundighed og deres metodevalg. Men også deres tilgang til spørgsmålet.

Hvor meget anden forskning i holdninger til immigranter tager udgangspunkt i indbyggernes modvilje, viser dette studie, at europæere også kan udvise velvilje over for asylansøgere.

LÆS OGSÅ: Blonde, sexede indvandrere har langt nemmere ved at få succes

Vejen ind til de sande holdninger

Der er grund til at rose studiet for den metodiske tilgang, der gør det muligt at komme meget tæt på respondenternes sande holdninger, selvom det er et ømtåleligt emne, mener Kim Mannemar Sønderskov.

»Folks sande holdninger til asylansøgere kan være svære at afdække i en almindelig meningsmåling. Normalt kan det være vanskeligt eksempelvis at få venstreorienterede til at afsløre eventuelle negative holdninger til indvandring. Det problem kommer dette studie langt hen ad vejen uden om.«

Pointen er, at det er lettere at få respondenterne til at forholde sig ærligt til et sæt af karakteristika ved asylansøgerne, end til enkeltstående karakteristika.

Hvis man eksempelvis spørger: “Skal en kristen tildeles asyl?” og “Skal en muslim tildeles asyl?” får man ikke nødvendigvis ærlige svar.

»Hvis du siger, at en kristen bør have asyl, er det sværere bagefter at sige, at muslimer ikke må,« forklarer Kim Mannemar Sønderskov og uddyber:

»De mange karakteristika i asylansøgernes profiler gør, at respondenterne svarer meget ærligt. Vi kommer meget tættere på deres sande holdninger.«

LÆS OGSÅ: Migranter og flygtninge – hvad er forskellen?

Europæerne er sociotroper

Mellem studiets mange resultater gemmer der sig en interessant konklusion. Det viser sig nemlig, at europæerne accepterer eller afviser asylansøgerne ud fra en vurdering af flygtningens indflydelse på samfundet, og altså ikke ud fra flygtningens indflydelse på europæernes egne personlige situationer.

»Forskerne argumenterer for, at det, de kalder egotropiske eller egoistiske hensyn, ikke betyder noget. Respondenterne tager i stedet sociotropiske (samfundsøkonomiske, red.) hensyn. Eksempelvis afviser europæere arbejdsløse ansøgere, fordi det går ud over nationaløkonomien, ikke fordi vi selv er bange for at miste vores job,« forklarer Kim Mannemar Sønderskov.

Kim Mannemar Sønderskov er dog ikke helt overbevist om, at studiets konklusion nødvendigvis holder på dette område.

Det skyldes, at de spørgsmål, der er brugt, muligvis er for generelle til at afdække dette.

LÆS OGSÅ: Asylbørn er spejlbilleder af Danmark

»Forskerne ser eksempelvis på, om højtuddannede i højere grad afviser højtuddannede asylansøgere end lavtuddannede asylansøgere, og finder at dette ikke er tilfældet,« siger Kim Mannemar Sønderskov. Han fortsætter:

»Dette tages som udtryk for, at europæerne tænker sociotropisk og ikke egotropisk – ud fra en logik om, at en egoistisk højuddannet indfødt burde være mere afvisende over for en højtuddannet end en lavtuddannet asylansøger, da sidstnævnt ikke udgør en trussel mod den højtuddannedes jobsituation.«

Men måske tænker borgerne i mere præcise kategorier end eksempelvis højt- eller lavtuddannet, forklarer professoren og uddyber med et eksempel:

»Selvom jeg var en egoistisk professor i statskundskab, så ville jeg ikke nødvendigvis afvise læger eller journalister, da jeg ikke behøver frygte jobmæssig konkurrence fra en læge eller en journalist. En egoistisk professor i statskundskab skulle specifikt afvise professorer i statskundskab og ikke højtuddannede generelt.«

Med det in mente mener Kim Mannemar Sønderskov ikke, at studiet reelt kan udråbe os europæere til sociotroper.

Fælles fodslag mellem folkeslagene

Men studiet undersøger også, hvor stor en andel af asylansøgerne, studiets deltagere ville acceptere. Og her er resultatet bemærkelsesværdigt, mener Kim Mannemar Sønderskov.

»Den forholdsvis lille forskel i, hvor stor en andel af ansøgerne indbyggerne i de forskellige europæiske lande ville acceptere, er interessant i forhold til den offentlige debat,« siger han og uddyber:

»Herhjemme har mange travlt med at fortælle, hvor forfærdelige vi danskere er over for asylansøgere. Nogen gange kan man nærmest få det indtryk, at vi lever i 30’ernes Tyskland. Men resultatet understreger, at danskerne ikke er værre eller bedre end resten af Europa.«

LÆS OGSÅ: Debatten om asylstramninger hviler på ultratyndt grundlag

Herunder kan du se, hvor stor en andel af de opdigtede profiler på asylansøgere, indbyggerne i de femten europæiske lande ville acceptere.

Kim Mannemar Sønderskov advarer dog mod at hænge sig for meget i det absolutte niveau, som det nye studie indikerer.

»Jeg tror 100 procent på de forskelle, de finder mellem accepten af forskellige asylansøgere,« siger han.

Hvad angår andelen af immigranter, som europæerne tilsyneladende er villige til at acceptere, er Kim Mannemar Sønderskov dog lidt mere skeptisk:

»Tallene indikerer jo, at omtrent halvdelen af alle asylansøgere skulle have asyl, hvis du spørger europæerne. Det er mit klare indtryk, at det ikke er tilfældet,« siger han, men understreger samtidig, at denne udtrykte skepsis ikke er en kritik af studiet, men mere er ment som en advarsel om, hvad tallene kan bruges til.

Du kan dykke ned i undersøgelsens mange resultater her.