Data: Her er europæernes præferencer for asylansøgere
Gå på opdagelse i europæernes præferencer for asylansøgere. Undersøg om europæerne foretrækker asylansøgere fra Syrien eller Ukraine, eller om mænd er at foretrække frem for kvinder?

OBS! Dette er en dataartikel, der er knyttet til artiklen Afvist: Europæerne gider ikke muslimske asylansøgere

Her kan du læse mere  om, hvem europæerne er villige til at acceptere som asylansøger. Graferne viser, hvordan forskellige karakteristika ved asylansøgere påvirker forskellige grupper af europæeres villighed til at acceptere dem.

Eksempel: Hvis en asylansøger lider af PTSD, stiger de venstreorienteredes villighed til at give vedkommende asyl med 3,2 procentpoint i forhold til, hvis vedkommende ikke har nogen 'sårbarhed'. (Se den lyserøde prik i første graf herunder)

Læs også: Sløv asylbehandling koster samfundet mange millioner

De venstreorienterede accepterer ikke økonomiske flygtninge

Data og Tal

Læs mere om, hvordan du analyserer statistik, meningsmålinger, tal og grafer på Videnskab.dk’s tema-site om 'Data og Tal'.

Her finder du et stort og bredt udvalg af artikler om brugen af data i nyheder.

Materialet er velegnet til undervisningsbrug i gymnasiet og på øvrige videregående ungdomsuddannelser.

Denne graf viser, hvordan fire forskellige grupper af europæere forholder sig til asylansøgere. De fire grupper er 1) Et samlet gennemsnit for de 18.000 respondenter, 2) de danske respondenter, 3) de politisk venstreorienterede europæere og 4) de højreorienterede.

Grafen viser eksempelvis, at der er meget stor forskel på, hvordan de venstreorienterede og danskerne forholder sig til asylansøgere, der er immigreret af økonomiske årsager. Hos de venstreorienterede falder velviljen til at give dem asyl med 19,4 procentpoint i forhold til ansøgere, der er flygtet fra politisk forfølgelse. For danskerne som samlet gruppe falder villigheden kun med 1,4 procentpoint.

Karakteristikaene er opdelt i følgende grupper:

  • Tidl. beskæftigelse eks. rengøring
  • Sårbarhed eks. PTSD
  • Årsag til at være flygtet eks. religiøs forfølgelse
  • Religiøst standpunkt eks. agnostiker

Læs også: Kun asyl til dem, der ligner os mest

Stor opbakning til flygtende læger

Denne graf viser, hvordan fire forskellige grupper af europæere forholder sig til asylansøgere. De seks grupper er 1) unge, 2) ældre, 3) lavtuddannede, 4) højtuddannede, 5) folk med lav indkomst og 6) folk med høj indkomst.

Grafen viser eksempelvis, at villigheden til at acceptere en asylansøger falder, når vedkommende er muslim frem for kristen. Omvendt øger det villigheden blandt alle grupperne at have arbejdet som læge mod at have været arbejdsløs.

Karakteristikaene er opdelt i følgende grupper:

  • Tidl. beskæftigelse eks. rengøring
  • Sårbarhed eks. PTSD
  • Årsag til at være flygtet eks. religiøs forfølgelse
  • Religiøst standpunkt eks. agnostiker

Læs også: Dårlig modtagelse kan forlænge flygtninges traumer

Europæerne vil hellere have kvinder end mænd

Denne graf viser, hvordan fire forskellige grupper af europæere forholder sig til asylansøgere. De fire grupper er 1) Et samlet gennemsnit for de 18.000 respondenter, 2) de danske respondenter, 3) de politisk venstreorienterede europæere og4) de højreorienterede.

Af grafen fremgår det, at europæerne samlet har en lavere tilføjelighed til at acceptere mandelige asylansøgere end kvindelige. For grupperne på nedenstående graf falder tilbøjeligheden med mellem 5,8 og 5,4 procentpoint, hvis ansøgeren er mand i stedet for kvinde.

Karakteristikaene er opdelt i følgende grupper:

  • Køn
  • Oprindelsesland eks. Afghanistan
  • Alder eks. 38 år
  • Sprogkundskaber eks. Snakker sproget gebrokent

Læs også: Migranter og flygtninge – hvad er forskellen?

Det trækker ned at nærme sig pensionsalderen

Denne graf viser, hvordan fire forskellige grupper af europæere forholder sig til asylansøgere. De seks grupper er 1) unge, 2) ældre, 3) lavtuddannede, 4) højtuddannede, 5) folk med lav indkomst og 6) folk med høj indkomst.

Næsten alle de karaktertræk, der fremgår af nedenstående graf, trækker ned i europæernes villighed til at acceptere en asylansøger. Faktisk er det stort set kun det at være fra Ukraine i stedet for Syrien, der trækker et 0,5 procentpoint op i europæernes villighed til accept. Samtidig trækker det kraftigt ned ikke at kunne modersmålet i det land, man er flygtet til.

Karakteristikaene er opdelt i følgende grupper:

  • Køn
  • Oprindelsesland eks. Afghanistan
  • Alder eks. 38 år
  • Sprogkundskaber eks. snakker sproget gebrokent

OBS! Dette er en dataartikel, der er knyttet til artiklen Afvist: Europæerne gider ikke muslimske asylansøgere.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.