At bede universiteter om at holde politik og videnskab adskilt er lige så insinuerende og selvindlysende, som hvis man bad politikere holde sig fra incest.

Sådan lyder bredsiden fra professor emeritus i retorik Christian Kock oven på en skriftlig erklæring fra et flertal i Folketinget.

Christian Kock trækker over for Videnskab.dk to paralleller til politikernes udmelding:

»Det svarer til, at jeg går ind til min nabo og beder ham om at lade være med at pisse over hegnet ind til min have. De fleste er nok enige i, at det skal han ikke gøre – men hvorfor dog sige det til ham, hvis han ikke allerede har gjort det?«

»Eller hvis jeg laver en udtalelse om, at ledelsen af Det Konservative Folkeparti skal sikre, at der ikke forekommer incest og pædofili i partiets organisation. Så ville alle mennesker jo klø sig i nakken og sige, ’hvad fa’en? Skulle der være grund til at sige sådan noget?’«

Manipulation af sprog i 'kryster-agtigt' angreb

Politikerne understreger i erklæringen, at forskning:

• ikke må styres i særlige retninger,
• skal kunne kritiseres fagligt og åbent, og at den
• skal være fri for en politisk dagsorden.

Det er op til universiteternes ledelser at sikre, at det sker, hedder det i erklæringen, som du kan læse den fulde, korte ordlyd af i toppen af denne artikel eller på Folketingets hjemmeside. 

Erklæringen fra Folketinget nævner i sig selv ingen konkrete eksempler på, hvor flertallet mener, det er gået galt. I en anden artikel her på Videnskab.dk fortæller rektor for DTU og formand for Rektorkollegiet, Anders Bjarklev, at universiteterne har lidt svært ved at forstå, hvad de egentlig bliver anklaget for.

Medafsender på erklæringen Ulla Tørnæs (V) kan da heller ikke umiddelbart komme med eksempler, da Videnskab.dk får fat i hende. Hun henviser i stedet til Henrik Dahl (LA). Det vender vi tilbage til.

Det gør det svært at se udmeldingen som andet end et »kryster-agtigt« angreb på universiteterne, mener Christian Kock, professor emeritus i retorik ved Københavns Universitets Institut for Kommunikation.

»Her er tale om det, der i faglig terminologi hedder underforståelser. Hvis jeg ikke kommer med konkrete eksempler, er jeg retorisk set en kryster, der manipulerer med mit sprog for at fremme min sag,« lyder dommen fra retorikprofessoren.

Han tilføjer, at »ingen kan være uenige i de tre punkter, men man nævner dem jo kun, hvis man synes, der er en særlig anledning til at gøre opmærksom på dem.«

Rektorer og forskere opfatter politikernes udmelding som en voldsom offensiv mod videnskaben. Det kan du læse mere om i artiklen 'Formand for Rektorkollegiet: Folketingets nye erklæring er et angreb på forskningsfriheden'.

Anklager fra politikere er »tynde og udokumenterede«

Erklæringen fra et flertal i Folketinget kommer i kølvandet på længere tids debat, søsat af folketingspolitikerne Morten Messerschmidt (DF) og Henrik Dahl.

I de seneste måneder har de langet ud efter forskningsmiljøer, især inden for humaniora, for at bedrive pseudovidenskab og politisk aktivisme. Det kan du læse mere om i artiklen Humanistisk kønsforskning er politikeres nye skydeskive.

De to politikere har tidligere fremhævet specifikke forskere og forskningsmiljøer, som de synes er aktivistiske. Det drejer sig blandt andet om en forsker fra Aarhus Universitet, som på Twitter har taget til genmæle over for anklagerne.

1/9. Recently, my research was mentioned in Parliament(!) as an example of academic activism that threatens research integrity. Ironically, the article in question is an ethical reflection on the relations between research and activism. Therefore, a dissemination thread #dkforsk

— Signe Uldbjerg (@SUldbjerg) May 29, 2021

Senest er mellemøstforsker, professor Jakob Skovgaard-Petersen fra Københavns Universitet, blevet fremhævet af Henrik Dahl som »notorisk enøjet«. Professoren har givet et svar, som du kan læse i Uniavisen.

Henrik Dahl mener i det hele taget, at han har givet masser af eksempler på aktivistiske forskere.

»Så jeg mener, der er masser af dokumentation. Der er bare nogle forskere, som har valgt den skøre linje at sige 'benægt, benægt, benægt', og det, synes jeg, ikke fremmer debatten. Debatten går ikke væk, bare fordi man holder sig for øjnene,« siger Henrik Dahl til Videnskab.dk.

Du kan læse mere om Henrik Dahls eksempler og syn på erklæringen i denne artikel. 

Christian Kock mener derimod – i stil med flere andre – at de to politikeres angreb på en række forskere er »tyndt og udokumenteret«.

Af samme årsag kalder han erklæringen fra Folketinget for »en gratis omgang«.

Udmeldingen fra partierne S, V, DF, KF, NB, LA, KD og Inger Støjberg udstiller mest af alt, at et flertal af politikerne på Christiansborg har svært ved at skelne holdninger fra fakta, mener Christian Kock.

Politikere bør skille holdninger fra fakta

Man kan selvfølgelig have en holdning til, om den kriminelle lavalder eller skatten skal sættes op eller ned. Men man kan ikke afvise, at Jorden er rund, at der er global opvarmning eller konklusionen af et stykke forskning, bare fordi man har en anden holdning, lyder det.

»Det er meget problematisk at høre politikere have holdninger til forskningsresultater, som i høj grad siger noget om, hvordan verden ER, og ikke hvordan den BØR være. Forskningsresultater har jo intet at gøre med, hvad man subjektivt kan lide og ikke lide. Det handler om at argumentere for, hvad der er rigtigt eller forkert.«

»Vi hører tit politikere som eksempelvis justitsminister Nick Hækkerup (S) sige, at ’jeg behøver ikke være enig, for jeg er politiker’. Eller Donald Trump, der ikke tror på klimaforandringer. Er det dér, vi skal hen i vores debat? Nej, det er da ej,« lyder det fra Christian Kock.

Noget sludder at tale om overdreven aktivisme

Christian Kock undrer sig over, at folketingsflertallet kalder erklæringen »Om overdreven aktivisme i visse forskningsmiljøer«.

»Det er jo noget mærkeligt sludder at tale om ’overdreven aktivisme’. Vil man da gerne have aktivisme til en vis grad? Og hvornår bliver den så overdreven? Er det, når vi ikke længere kan lide det, forskningen peger på?« spørger professoren – ja, retorisk.

Han nævner som eksempel klimaet. Klimaforskere siger, vi skal gribe ind, hvis vi vil forhindre en opvarmning af kloden. Hvornår bliver det til overdrevet aktivisme?

»Problemet er, at en masse forskning jo er aktivistisk på den måde, at forskere ønsker at udrette noget, som, de fleste er enige om, er godt. Den slags vil vi jo gerne have.«

»Grænsen går jo tydeligvis ved, at politikere ikke kan lide det længere. Så skal ledelserne på universiteterne åbenbart gribe ind over for det, så politikerne slipper for selv at gøre det,« siger Christian Kock og slutter:

»Er der tale om overdreven aktivisme nogle steder, er det vist mest fra politikere, der vil undertrykke forskningsresultater.«

Du kan finde hele folketingsdebatten om erklæringen - og høre politikeres argumenter både for og imod - i denne video: