10 måder, hvorpå EU påvirker dit liv

Den 9. juni skal danskerne til stemmeurnerne for at bestemme, hvilke 14 EU-kandidater der fremover skal sidde i Europa-Parlamentet.

Men hvad er det egentlig, de 14 parlamentarikere og resten af parlamentet er med til at bestemme over vores hverdag? Det har vi spurgt Sune Klinge, der er lektor ved Københavns Universitet med speciale i EU-ret, om.

Siden Lissabontraktaten er Europa-Parlamentet blevet »medlovgiver« på mange flere områder, forklarer Sune Klinge.

»Dem, vi stemmer på, kommer til at sætte retningen for den lovgivning, der kommer fra EU, som vi bliver bundet af efterfølgende,« siger han.

Som eksemplerne viser, spænder det vidt og bredt, hvad unionen har indflydelse på.

1. Vandrammedirektivet

En af de første ting, som Sune Klinge fremhæver, er på klima- og miljøområdet, som også vil påvirke danskernes liv.

»Det er svært at stoppe udledninger ved grænsen ved Kruså. Derfor giver det god mening, at man fastsætter fælles regler,« siger Sune Klinge.

Et højaktuelt eksempel er den såkaldte Cheminova-skandale, hvor DR har afsløret, at flere pesticid- og kemikalievirksomheder har kunnet udlede giftstoffer i havet med godkendelse fra Miljøministeriet.

EU kommer ind i billedet, fordi der er sket et brud på vandrammedirektivet, som er med til at bestemme, hvor høje koncentrationer af giftstoffer der må være i hav- og vandområder.

Groft sagt sætter vandrammedirektivet »begrænsninger for, hvor meget vi skal finde os i«, forklarer Sune Klinge.

2. Papsugerør og skruelåg

I forlængelse af EU’s klima- og miljøtiltag er forbuddet mod engangsplast et af dem, vi kan møde både i køleskabet og på caféen. Men det er også et af de mere diskuterede.

Engangsplastdirektivet blev indført i 2019 og betød, at engangsplast i form af vatpinde, bestik og sugerør nu skulle være fortid. Ifølge EU-Kommissionen er mere end 80 procent af havaffald plast.

Men nogle af plastalternativerne har mødt kritik hos forbrugerne. Det gælder papsugerør, men også de fastspændte skruelåg, som er i gang med at blive implementeret i Danmark.

»Men det handler ikke så meget om en lovgivning, der er specifikt møntet på dem, der elsker at drikke cocktails med plastiksugerør. Det er en del af, at der ikke skal være engangsplast i naturen,« siger Sune Klinge.

3. Arbejdstid

Hvis du sidder på en arbejdsplads, bliver dette EU-krav formentlig noget, du vil komme til at mærke. Nemlig tidsregistreringen af arbejdstid.

I januar vedtog et flertal i Folketinget et lovforslag på baggrund af EU’s arbejdstidsdirektiv. Det betyder, at alle arbejdsgivere skal registrere medarbejdernes arbejdstid, og at ansatte har krav på en daglig hvileperiode på mindst 11 timer.

Loven træder i kraft 1. juli i år.

4. Hormonforstyrrende produkter

Et område, hvor EU har været »langt fremme« ifølge Sune Klinge, er i forhold til produktsikkerhed.

Det vil for eksempel sige, at når vi køber sutter eller legetøj til børn, skal der ikke være ftalater i, som kan være hormonforstyrrende. Det skyldes et EU-forbud fra 1999, som trådte i kraft i Danmark samme år.

I 2020 blev det forbudt at importere produkter til EU, som indeholder visse ftalater.

»Når vi modtager en masse giftige varer fra udlandet, så bliver de bremset. For at komme ind på det europæiske territorium så skal de leve op til de produktkrav, vi stiller,« forklarer Sune Klinge.

Gennem EU’s kemikalielovgivning, REACH, har man desuden reguleret en række PFAS-stoffer, som sandsynligvis kan være skadelige for miljø og menneskers sundhed. Lige nu står PFAS over for et muligt nyt EU-forbud i 2025, hvor blandt andet Danmark står bag forslaget.

5. Marmelade og kanelsnegle

EU har også indført regler, som kan påvirke den mad, vi spiser. I dette tilfælde er det morgenmadsprodukter og den velkendte kanelsnegl.

Det første er det nye morgenmadsdirektiv, som betyder, at der i marmelade skal være 450 gram frugt per kilo for at reducere mængden af sukker. Det har dog mødt kritik af marmeladefabrikker.

Et andet eksempel er en ældre EU-forordning fra 2013, hvor det blev bestemt, at der skulle være bestemte mængder af kanel i europæisk bagværk. Her skrev flere medier, at kanelsneglen nu var truet.

Men i realiteten var der ingen grund til at få bagværket galt i halsen, da EU-forordningen forholdt sig til det farlige stof kumarin:

»I virkeligheden handlede det ikke om kanel, men den erstatningsingrediens, hvor der var for mange kræftfremkaldende stoffer i,« siger Sune Klinge.

6. Logning af persondata

I EU har man fastsat regler for, i hvilken udstrækning at myndigheder må holde øje med, hvem vi ringer til og sms’er med og hvornår, men ikke selve indholdet. Det er blandt andet sket af hensyn til terrorangrebene i Madrid og London i 2004 og 2005, hvor man vedtog det såkaldte logningsdirektiv.

Det har betydet, at danske teleskaber har kunnet udlevere teledata til politiet i forbindelse med efterforskning.

Men en nyere EU-dom fra 2022 slog fast, at politiet ikke længere kunne få adgang til logning af teledata, medmindre der var tale om terrorsager.

»Det er nogle vanskelige regler, som man fastsætter på europæisk plan, fordi hensynet til borgeren er, at man ikke konstant skal overvåges, hvis ikke du har gjort noget ulovligt. Omvendt kræver det en betydelig logning, hvis logningen skal kunne bruges effektivt til opklaring af kriminalitet« siger Sune Klinge.

Derfor iværksatte regeringen en såkaldt målrettet logning, som betød, at teleudbydere blev pålagt at logge bestemte geografiske områder eller personer med tilknytning til grov kriminalitet, da dette ikke ville være i strid med EU-retten.

7. Forsvarsforbehold

Selvom det ikke påvirker vores hverdag nu og her, er det stadig vigtigt at fremhæve forsvarsforbeholdet, mener Sune Klinge.

I juli 2022 stemte et flertal af befolkningen nemlig ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet. Det betyder, at vi i dag kan deltage i det EU-retlige samarbejde på forsvarsområdet, hvilket vi ikke kunne før.

Det vil blandt andet sige, at danske soldater kan deltage i militære EU-missioner, men på frivillig basis. Danmark kan altså ikke tvinges i krig af EU.

»Nu har vi med vores relativt lille stemmevægt mulighed for også at påvirke, hvilken retning EU skal gå i på det område,« forklarer Sune Klinge.

8. Forbud mod benzinbiler

Fra 2035 er det slut med at sælge benzinbiler i EU-landene, inklusive Danmark. Det er takket være et EU-forbud, som stiller krav til, at alle nye biler fra 2035 ikke skal kunne udlede CO2.

Det får ikke konsekvenser for folk, der for nuværende kører i benzin- og dieselbiler. Men forbuddet er et forsøg på at gøre transportsektoren CO2-neutral fra 2035, skriver Europa-Parlamentet.

»Det er et led i den grønne omstilling og Den Europæiske Grønne Pagt, som er et af de tiltag, man har taget for at nedbringe CO2-udledninger,« forklarer Sune Klinge.

9. Øremærket barsel

Et EU-direktiv, som har splittet vandene, er øremærket barsel.

I 2019 vedtog man i EU et orlovsdirektiv, hvilket betød ni ugers øremærket barsel til begge forældre. Derfor landede regeringen og et flertal af Folketingets partier en politisk aftale, som betød, at danske mænd og medmødre kunne holde mere barsel med deres børn.

»I Danmark har man i lang tid ikke kunnet blive enige om barsel for mænd. Nu har man fra EU’s side fastsat nogle regler, som tilsidesætter de indenrigspolitiske problemer,« siger Sune Klinge.

10. Universalopladeren

Til sidst har vi et nyere eksempel, som også har været længe ventet. Nemlig universalopladeren, der kan bruges til alle mobiltelefoner, tablets og kameraer.

Inden udgangen af 2024 vil danske forbrugere kunne bruge en USB-C oplader, når telefonen skal oplades. Det skyldes et direktiv, som EU vedtog tilbage i 2022.

»Det er endnu et eksempel på den harmonisering af regler og produktkrav, som gør det lettere at være forbruger i Europa, så Apple eller andre ikke kan have deres egne oplader, som sælger dyrere end konkurrerende produkter,« siger Sune Klinge.

EU har fået mere indflydelse

En ny meningsmåling fra Europa-Parlamentet viser, at 77 procent af danskerne mener, at EU-tiltag har indflydelse på deres hverdag.

Det er da heller ikke helt forkert, hvis man ser på, hvor meget af vores lovgivning, der er påvirket af EU’s:

En kortlægning fra Tænketanken EUROPA viser, at mellem 2010-2015 stammer 58 procent af dansk lovgivning på en eller anden måde fra EU.

Selv vurderer Sune Klinge, at cirka 50 procent af lovgivningen i Danmark i dag er påvirket af EU-lovgivning. Det er dog stadig et estimat, da tallet afhænger af regnemetoden, og om der er tale om et direktiv eller en forordning.

Men der er ingen tvivl om, at EU har fået mere indflydelse i dansk lovgivning over tid, siger Sune Klinge:

»Fra et juridisk perspektiv kan jeg sige, at vi har overdraget flere politikområder til, at EU også gerne må lovgive på de områder, når man ser Maastrichttraktaten og Lissabontraktaten. I dag er EU den største barriere for de danske politikeres frie mulighed for at fastsætte gældende ret i Danmark.«