Virker aftersun mod en solskoldning?
Aftersun kan lindre generne, men når først skaderne er sket, er det eneste, du kan gøre, at lindre smerten og forebygge nye forbrændinger.

Aftersun virker lindrende på din forbrændte hud. Men den mindsker ikke skaderne fra Solens stråler. (Video: Tjek)

Aftersun virker lindrende på din forbrændte hud. Men den mindsker ikke skaderne fra Solens stråler. (Video: Tjek)

Mon ikke de fleste af os har prøvet at være lidt for lemfældige med solcremen og dermed kender følelsen af brændende, sviende, rød hud efter en dag ude i sommervejret?

Hvis du også har prøvet dig frem med aftersun og cremer på din stakkels, forbrændte sommerhud, så er du ikke alene. 

Men hvad kan man egentlig stille op med en solskoldning, og hvordan forbereder man bedst huden mod mødet med Solens varme stråler?

Det undersøger vi i denne udgave af Skønhedslaboratoriet, som er en serie på Videnskab.dk's YouTube-kanal Tjek

Videnskab på YouTube

Tjek er Videnskab.dk's unge-magasin på YouTube.

Formålet med kanalen er at bringe forskningsbaseret viden ud til danske unge. 

Læs mere i artiklen Videnskab.dk lancerer YouTube-kanal om sundhed.

Hvad er en solskoldning?

En solskoldning er en betændelsestilstand. Når du bliver forbrændt af Solens stråler, udløses betændelsestilstanden, og den kan give rød og hævet hud, som svier og klør. 

Det sker, fordi kroppen registrerer, at der er sket en skade, som vores immunsystem straks forsøger at rette op på. Det vender vi tilbage til.

Den synlige solskoldning er et bevis på, at huden har været udsat for for meget sol. 

I de slemme tilfælde kan forbrændingen endda resultere i blærer på huden. 

Ingen vej tilbage, når skaden er sket

Når først du er blevet forbrændt, er der ikke rigtigt noget at gøre for at rette op på skaden, for en solskoldning kan give skader helt inde i cellernes DNA.

Det øger på sigt risikoen for at udvikle hudkræft.

Betændelsestilstanden kan du heller ikke komme til livs med hverken aftersun eller andre remedier.

Til gengæld kan aftersun og andre tynde, vandbaserede cremer lindre generne, som en solskoldning medfører. Cremerne kan nemlig virke kølende på den forbrændte hud.

Selve rødmen formindskes ikke af aftersun, så det er altså kun for at mindske svie og kløe, at det kan være en idé at ty til cremerne på badeværelseshylden. Og den effekt kan du faktisk også opnå med et køligt, vådt håndklæde.

Når du er blevet solskoldet, er det vigtigste faktisk, at du sørger for ikke at udsætte den forbrændte hud for mere sollys - især hvis huden er begyndt at skalle, for så er den meget følsom overfor UV-stråling.

Kroppen kan reparere sig selv

Heldigvis gør det sig gældende for selv slemme forbrændinger, at de går væk af sig selv med tiden. 

Så hvis du er blevet solskoldet, må du holde ud, lindre smerten og væbne dig med tålmodighed, mens du forsøger at beskytte din hud bedre mod Solen.

Samtidig er din krop ret god til at reparere sig selv igen efter en forbrænding. 

Kroppen opdager hurtigt de skader, som er sket i dine cellers DNA, og så vil dens reperationssystem gå i gang med at udbedre skaderne.

Slemme solskoldninger giver permanente skader

Selvom immunsystemet er effektivt, er det ikke sikkert, at det kan følge med, hvis du er blevet slemt solskoldet. 

I sådanne tilfælde risikerer du, at skaderne ikke forsvinder, og på sigt kan det øge risikoen for at udvikle hudkræft. 

Når de beskadigede celler deler sig, vil der nemlig komme flere nye celler med beskadiget DNA i din krop, som kan udvikle sig til hudkræft på sigt.

Den mest skadelige form for hudkræft er modermærkekræft, som cirka 2.300 danskere rammes af om året, og som medfører omkring 300 dødsfald.

Risikoen for hudkræft stiger, i takt med at du får flere og flere skoldninger med tiden.

Du skal altså gøre dit bedste for slet ikke at blive forbrændt i første omgang.

Husk solrådene 

Du har helt sikkert hørt det før: Skygge, solhat, solcreme. 

Men de tre solråd er altså værd at følge, hvis du vil undgå solskoldninger.

Når du er i skyggen, bliver du udsat for to gange mindre stråling, men du er altså ikke skærmet helt, selvom du ikke sidder i direkte sol.

Derfor bør du altid huske en solcreme - også hvis du opholder dig i skyggen.

Solcremer beskytter forskelligt, alt efter hvor meget du smører på, og hvilken solfaktor cremen har.

Forskere anbefaler, at du bruger en solcreme med minimum faktor 15 herhjemme og faktor 30, hvis du rejser sydpå, hvor Solens stråler er kraftigere.

Det bedste, du kan gøre for at beskytte dig mod solstråler, er at dække din hud til med tøj.

Du kan altså med fordel tænke over din påklædning, når du bliver udsat for sol. 

Viden fra forskere og fagfolk

Selvom du ikke kan rette op på en solskoldning, når skaden er sket, er der en masse, du kan gøre for at forhindre nye forbrændinger. Få alle de gode tips i videoen ovenfor.

Informationerne i videoen bygger på solid faglig viden, som Tjek har fået fra forskere og fagfolk.

I denne video har vi snakket med:

  • Catharina Margrethe Lerche, ph.d., seniorforsker, Dermato-Venerologisk Afdeling og Videncenter for Sårheling (D/S), Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

  • Brian Køster, cand. scient., ph.d., seniorforsker, Kræftens Bekæmpelse

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk


Det sker