Vækkeuret ringer, og du tvinger dig til at vågne op til den dybsorte vintermorgen. Det er svært for de fleste at kæmpe sig ud af sengen i decembermørket, men for nogle er det noget nær umuligt. Mennesker med vinterdepression gruer for mørketiden, fordi et årtidsbestemt tungsind lægger sig om dem i takt med at dagene bliver kortere.
Nu viser det sig, at det er fødselsdagen, som afgør, om man har tendens til at udvikle sæsonafhængige depressioner. I hvert fald hvis man er en mus.
Lyset sætter døgnrytmen
Mus, der fødes i en døgncyklus med få lyse timer, er ikke lige så gode til at omstille sig til en anden døgncyklus, som mus, der fra fødslen er vænnet til et døgn med mange lyse timer. Det viser resultater fra Vanderbilt University i Tennessee, USA.
I forsøget havde forskerne observeret musenes adfærd. Hvor lang tid var de aktive? Hvor lang tid hvilede de sig? Ved hjælp af genteknologi kunne forskerne desuden undersøge, hvornår klokkeneuronerne i musehjernens “ur” var aktive.
\ Fakta
VIDSTE DU
- De vinterfødte mus tilbragte som nyfødte de første uger af deres liv i en døgncyklus hvor dagen varede 8 timer og natten varede 16 timer. De sommerfødte mus levede i en døgncyklus, der var direkte modsat. Dagen varede 16 timer, natten varede 8 timer.
- I forsøget skulle de vinterfødte mus omstille sig til en sommercyklus og de sommerfødte skulle omstille sig til en vintercyklus
Klokkeneuroner genererer en lang række rytmer, som sætter gang i biologiske processer, der blandt andet styrer vores søvn/vågen-cyklus.
Vintermus blev overaktive
De vinterfødte mus, som i de første uger af deres liv havde været vant til en kort dag, havde en udtalt tendens til at blive overaktive, når de skulle omstille sig til en sommercyklus, hvor dagen var lang. Forskerne kunne se, at deres klokkeneuroner blev aktive allerede to timer før daggry, og musene fortsatte deres fysiske aktivitet halvanden time efter, at de sommerfødte mus var gået til ro.
Ifølge Douglas McMahon, som ledede forsøget, gælder det samme også mennesker, som lider af sæsonbestemte depressioner. Disse mennesker har også en tendens til at blive overaktive.
Tidligere forsøg har vist, at mus født om vinteren også havde en tendens til at være mere angste og udvise depressiv adfærd.
Kroppens ur stilles kort tid efter fødslen
»Det er måske et stort spring at sammenligne resultater fra mus, som er natdyr, og overføre dem på mennesker, « siger Jens Hannibal, der er overlæge på Klinisk Biokemisk Afdeling på Bispebjerg Hospital. Han forsker intensivt i, hvordan lys påvirker vores døgnrytme.
»Men det er interessant at se, hvor meget de første ugers lys betyder for musenes døgnrytme resten af deres liv. Det viser unægtelig, at daglængden er afgørende for den skabelon, som kroppens indre ur stilles efter resten af livet.«
Årstiden er afgørende
Det viser unægtelig, at dagslængden er afgørende for den skabelon, som kroppens indre ur stilles efter resten af livet
Jens Hannibal, Overlæge Bispebjerg Hospital
Jens Hannibal mener, at det amerikanske forsøg viser, at der, i hvert fald hvad musene angår, sættes et årstidsbestemt aftryk i den pacemaker, som styrer døgnrytmen i kroppen.
Og det peger på en sammenhæng mellem lys og adfærd.
Jens Hannibal understreger, at vi ikke må glemme, at mange dyrs adfærd er styret af årstiden, det vil sige daglængden. Dyr kommer for eksempel i brunst på specifikke årstider som afspejler mængden af lyse timer.
»Der kan være mange årsager til vinterdepression. Dette forsøg viser, at lyset (daglængden) er en vigtig faktor, som huskes af masterklokken i hjernen, som styrer kroppens andre biologiske ure. Om det så også hænger sammen med vinterdepression, må der flere undersøgelser til for at vise.«
