Vi køber sundere madvarer end vores oldeforældre
Fedmeepidemien raser - men selvom danskerne bliver større og tungere, er vi også blevet sundere i løbet af de seneste 100 år.

Selvom vi spiser mere, er det ikke udelukkende dårligt: Vi spiser mere frugt og grønt og flere proteiner i form af fisk og kød, end vi gjorde for hundrede år siden. (Foto: Colourbox)

Vi propper os med mad i langt højere grad i dag, end vi gjorde for hundrede år siden.

Men selvom man skulle tro, at fastfood-industriens eksplosive udvikling efterhånden havde sat sig spor i vores sundhed, er den mad, vi køber i dag, faktisk blevet sundere. Det viser en ny ph.d.-afhandling fra Københavns Universitet.

Ved hjælp af data fra Danmarks Statistik, Forsyningsstatistikken, har ph.d. Tenna Jensen fra SAXO-instituttet undersøgt danskernes fødevareforbrug igennem de seneste 100 år. Det er den første analyse af vores indkøbsvaner af mad, der strækker sig over så mange år.

»Selvom vi spiser mange flere kilo mad per år i forhold til for hundrede år siden, har udviklingen i vores kost for de flestes vedkommende forbedret sundheden,« siger Tenna Jensen, som også er ekstern lektor på SAXO-instituttet.

Tallene fra ph.d.-afhandlingen stemmer overens med tidligere resultater fra SAXO-instituttet, der viser, at trods fedmeepidemi og fastfood lever danskerne stadig længere og længere og får livsstilssygdomme senere i livet, end vi gjorde for 100 år siden.

Vi spiser sundere, men i langt større mængder

Fakta

Gennemsnitslevealderen for kvinder er idag på 78,6 år i snit - godt et år længere end i 85/86.

Mænd har øget deres middellevealder med to år i samme periode til 73,7 år.

Kilde: Sundhedsministeriet

Danskerne køber i dag mere frugt, grønt, kød og fisk, og vi får overordnet set flere proteiner og færre kulhydrater. Sukkerforbruget er faktisk lavere nu, end det var før 2. verdenskrig, mens vores oste- og mælkeforbrug har holdt sig nogenlunde stabilt. Det har Tenna Jensen fundet ud af ved at sammenligne vores forbrug af forskellige fødevaregrupper i årstallene 1909, 1956 og 1999.

Hvis vi forudsætter, at vi også har spist det meste af den mad, vi har købt, kan man konstatere, at danskernes spisevaner er blevet sundere.

Men samtidig køber vi altså også langt mere mad, end vores oldeforældre gjorde for hundrede år siden.

»I særdeleshed efter 1945 er der sket en forskydning i det generelle niveau af protein, kulhydrater, rugmel og hvedemel – folk har købt mere og sandsynligvis også spist mere,« siger Tenna Jensen.

Fødevarernes kvalitet har ændret sig

Andre ændringer i vores indkøbsvaner er ikke entydigt positive, men ser man nærmere på dem, har udviklingen formentlig alligevel været god for vores sundhed.

I første halvdel af det 20. århundrede fik landarbejderne flere penge mellem hænderne, og de styrtede ud og brugte dem på margarine. Desværre var margarinen dengang fyldt med transfedtsyrer og udgjorde derfor en større sundhedsrisiko, end den gør i dag. (Foto: Colourbox)

For eksempel er vores fedtforbrug højere nu, end det var i 1909 – men det er alligevel ikke så højt, som det var i 1956, hvor det toppede. Samtidig er det fedt, der findes i madvarerne i dag, på mange punkter sundere, end det der var i maden for bare et halvt århundrede siden.

Et eksempel er margarine, som blev meget populært hos landarbejderne i første halvdel af det 20. århundrede, da de begyndte at få flere penge mellem hænderne. Dengang indeholdt margarine mange transfedtsyrer, og indtaget udgjorde derfor en langt større risiko for at udvikle hjertekarsygdomme, end det gør i dag.

Et andet eksempel er svinekød, som vi spiser meget mere af i dag end i 1909. I dag slagtes svinene tidligere, og de bliver fodret med soja, hvilket blandt andet betyder, at kødet er mere fedtfattigt.

»Det er ikke altid bare et spørgsmål om, hvor meget mad vi har spist, men også hvor god kvalitet det har været i. Kvaliteten hænger meget ofte sammen med, hvilken tidsperiode fødevarerne er blevet produceret i,« siger Tenna Jensen, »Derfor kan man ikke konstatere, at vi er blevet usundere, bare fordi vi køber flere fedtholdige madvarer.«

Vores forståelse af sundhed rykker sig

Resultaterne er dog ikke ensbetydende med, at danskerne var ligeglade med sundhed for hundrede år siden, understreger Tenna Jensen. For selvom danskernes madvaner i dag er blevet sundere set med vores moderne briller, skal man huske, at opfattelsen af sundhed var en anden dengang.

Fakta

Vidste du …

• 18 % af voksne danskere er fede (BMI over 30)

• 2-4 % af de små børn, 4-6 % af de større børn og 7-8 % af de unge voksne (18-20 år) er fede

• Overvægtige har 8-10 gange så stor risiko for at udvikle diabetes i forhold til normalvægtige

• Fedme giver en 2-3 gange øget risiko for at få hjerte-kar-sygdomme

• Cirka 3 % af de samlede sundhedsudgifter bruges på fedme

Kilde: DanORC

»Man kan godt nogle gange glemme, at den befolkning, man undersøgte, helt grundlæggende har haft nogle andre ideer om, hvad der var sundt og godt at spise, end vi har i dag,« siger hun og fortsætter:

»Selv i dag kan vi se store forskelle på opfattelsen af sundhed fra københavnere, som går meget op i økologi, til folk der bor på landet. Vores forståelse af, hvad der er sundt, flytter sig hele tiden.«

Alle kan købe kød fri for sygdomme

Derudover er visse fødevarer, som for eksempel svinekød, blevet billigere og mere tilgængeligt i dag – og så har danskerne simpelthen fået flere penge mellem hænderne, hvilket kan være en del af forklaringen på, hvorfor vi køber mere fornuftigt ind. I modsætning til vores forfædre kan vi frit vælge og vrage mellem fødevarerne på supermarkedets hylder.

»For hundrede år siden var det langt fra alle, der kunne købe kød uden sygdomme. I dag har stort set alle mulighed for at købe sygdomsfrit kød, og det er selvfølgelig en af de positive udviklinger, der formentlig har været med til at gøre os sundere,« siger Tenna Jensen.

Ifølge Tenna Jensen kan resultaterne fra hendes ph.d.-afhandling bruges til at kigge nærmere på, hvilke fødevarekombinationer, der igennem tiden har gjort visse dele af befolkningen mere udsatte for livsstilssygdomme end andre.

I sin analyse har hun identificeret, at der er tydelige forskelle på, hvilke befolkningsgrupper der har spist hvad – som for eksempel landarbejderne, der pludselig fik smag for margarine. Og selvom vi ikke ved det med sikkerhed, kan nogle af de forskelle være årsag til, at livsstilssygdomme, som for eksempel hjertekarsygdomme og fedme, rammer befolkningen skævt – selv i dag.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.