Oversvømmelser, tørke, skovbrande, forurening og en stigende trussel fra smitsomme sygdomme er blot eksempler på klimarelaterede farer, som der kan blive flere af i fremtiden.
Det beskriver en ny rapport om de største trusler mod den europæiske befolknings liv og sundhed som følge af klimaforandringerne.
Rapporten er bestilt af EU og udarbejdet af European Academies Science Advisory Council (EASAC), som er sammensat af forskere fra næsten alle medlemslande i tillæg til Norge og Schweiz.
Gruppen af forskere er i fællesskab kommet frem til, at klimaforandringerne har negative konsekvenser for befolkningens sundhed, og at sundhedsrisikoen vil stige i de kommende år.
De samlede effekter af alle problemerne kan få stor indvirkning på sundheden, ifølge rapporten som er baseret på analyser af flere hundrede forskningsresultater. Du kan læse hele rapporten her.
Sygdom og migration
Nina Langeland, som er professor ved Universitetet i Bergen, skal være med til at granske klimakonsekvenserne for Norge.
Hun mener, at den største generelle trussel er, at klimaforandringerne fører til vanskelige livsvilkår andre steder i verden.
»Tørke, ekstremt vejr og oversvømmelser kan resultere i akutte sundhedsudfordringer som kolera og diarresygdomme, men også migration, som kan føre til forværret sundhed; for eksempel blandt mennesker, som ender i flygtningerlejre,« fortæller hun til forskning.no, videnskab.dk‘s norske søstersite.
Befolkningen i Norge kan blive ramt indirekte, gennem eksempelvis stigende brug af antibiotika og global antibiotikaresistens.
Betydelige positive effekter for folkesundheden
Men det måske mest afgørende for Norges befolkning er, at tiltag, der skal afværge klimaforandringerne, kan resultere i ganske betydelige positive effekter for folkesundheden, mener Nina Langeland.
»Meget af den menneskelige adfærd, som medfører udledning af klimagasser, fører også til luftforurening,« forklarer hun.
Tiltag, der mindsker udledningen af CO2, forbedrer også luftkvaliteten i byerne.
»Derudover kan en mere klimavenlig kost – med mere frugt og grøntsager og mindre rødt kød – formentlig sænke risikoen for hjertekarsygdomme,« påpeger Nina Langeland.
Direkte effekter
Klimaændringerne kan altså have både direkte og indirekte effekt på befolkningens sundhed. Eksempler på direkte effekter er blandt andet:
- Dødsfald
- Sygdom eller psykisk sygdom som følge af havstigning, ekstremt vejr eller flere hedebølger
Oversvømmelser langs floder og kystlinjer i EU-området påvirkede mere end 5,5 millioner personer og førte til mere end 2.500 dødsfald i perioden mellem 1980 og 2011.
Hvis temperaturen stiger mere end 2 grader i fremtiden, kan blandt andet store mængder regn resultere i langt flere oversvømmelser i EU.
Tre gange så mange mennesker risikerer at blive ramt af oversvømmelser som i dag.
I en anden artikel på Videnskab.dk har professor Jens Hesselbjerg Christensen fra Københavns Universitet (KU) gjort opmærksom på, at havstigninger vil kunne mærkes konkret i Danmark:
»Ved 2 graders stigning ville jeg ikke længere investere i et sommerhus på Vestkysten. Vi ville se en havstigning i de efterfølgende år. Det kan også ske allerede ved 1,5 graders stigning,« siger Jens Hesselbjerg Christensen, professor i is-, klima- og geofysik på Niels Bohr Institutet ved KU.
Læs mere i artiklen Professorer: Sådan bør Danmarks politikere handle for klimaet lige nu.
Forskerne er imidlertid helt bevidste om, at der er stor usikkerhed knyttet til fremtidsprojektionerne.
Indirekte effekter
Eksempler på indirekte effekter er:
- Mere luftforurening
- Mere pollen
- Dårligere vandkvalitet
- Større risiko for sygdomme
Sygdomsrisikoen stiger
Rapporten påpeger, at stigende temperaturer kan øge risikoen for sygdomme, som spredes ved smittebærere som myg, for eksempel denguefeber og vestnilvirus.
De stigende temperaturer kan medføre, at smittebærerne indtager nye områder og overlever de kolde årstider.
I de seneste år er der eksempelvis rapporteret vestnilvirus i områder, hvor virussygdommen ikke tidligere er observeret samt i blandt andet Italien, Frankrig og Grækenland.
»Bakterier lader sig ikke stoppe af landegrænser«
I tillæg kan storflod og oversvømmelse føre til mere smitte gennem vand og fødevarer.
Risikoen for lige denne type smitte er ikke så stor i Norge, men alligevel kan det indirekte få konsekvenser for befolkningen.
»Flere infektioner vil resultere i øget brug af antibiotika og større risiko for udviklingen af antibiotikaresistente bakterier. De lader sig jo ikke stoppe af landegrænser og vil derfor få konsekvenser – også for Norge,« siger Nina Langeland.
LÆS OGSÅ: Danske forskere med nyt verdenskort: Her er landene med højest og lavest antibiotikaresistens
Positive sundhedseffekter
Rapportens hovedfokus er imidlertid blandt andet, at tiltag, der skal modvirke klimaforandringerne, også i sig selv medfører positive sundhedseffekter for befolkningen.
Blandt andet vil en reduktion af luftforureningen som følge af mindre CO2-udledning afværge mange for tidlige dødsfald, ifølge rapporten.
Tidligere studier anslår, at cirka 350.000 personer dør for tidligt i Europa som følge af luftforurening fra fossile brændstoffer.
Flere millioner børn i Europa vokser op i områder, hvor luftforureningsgrænserne overstiger Verdenssundhedsorganisationens anbefalinger, ifølge rapporten.
Mindre kød – mere sund
Rapporten fremhæver desuden tiltag som udviklingen af en mere klimavenlig fødevareproduktion.
Forskerne lægger vægt på produktionen af mindre kød og mere grøntsager og frugt.
Det vil føre til en reduktion af klimagasudledning samt positive sundhedseffekter, mener forskerne.
»Ved at reducere fødevarernes klimaudslip, reducerer vi samtidig forekomsten af hjertekarsygdomme, og derved forbedres befolkningens forventede levetid,« forklarer Nina Langeland, som tilføjer:
»Der er desuden en økonomisk gevinst ved, at befolkningen er mere rask,«
Sigter mod nuludledningssamfund i 2050
Rapporten anbefaler, at viden og forskning om effekter på sundhed og klimaforandringer bliver inkluderet i planlægningen af tiltag.
Rapporten anbefaler, at sundhedseffekterne evalueres i alle strategier i forsøget på at bekæmpe eller takle klimaforandringerne.
Forskerne anbefaler også, at man udarbejder og fremmer kostanbefalinger i EU, som både inkluderer sundhedseffekterne og tiltagene mod klimaforandringerne.
Som overordnet mål mener EASAC, at topprioriteten bør være at øge tiltag, der har til formål at begrænse klimaskadelige udledninger, og dermed opnå et nuludledningssamfund i 2050.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.
LÆS OGSÅ: Kæmpestudie: Mad-revolution påkrævet, hvis vi skal redde verden
LÆS OGSÅ: Professor: Dit forbrug kan være med til at redde verden
