Når små børn får vaccinen med det forkortede navn MFR, er de godt beskyttet mod mæslinger, fåresyge og røde hunde – det er de fleste forskere enige om.
Men kan stikket i armen også styrke helbredet på et mere generelt plan?
Dét spørgsmål er en del af en årtier lang debat om vacciners såkaldte ‘uspecifikke effekter’. En debat om mere eller mindre skjulte effekter, som en række nye danske studier nu sætter fut under.
Debatten er i forvejen på kogepunktet og blotlægger en betændt strid mellem forskere, hvor ord som »skandaløst« og »vidensfornægterne« fyger frem og tilbage.
»Fortællingen om vacciners uspecifikke effekter ser ud til at være en fortælling uden rigtig hold i virkeligheden,« siger Lone Graff Stensballe til Videnskab.dk.
Hun er professor, underviser og forsker i vacciner ved henholdsvis Københavns Universitet og Rigshospitalet, og så står hun bag et nyt forsøg, som ikke finder nogen utilsigtede effekter ved MFR-vaccinen.
Hun har faktisk ændret mening i forhold til det her emne.
Tidligere havde hun den opfattelse, at godkendte vacciner godt kan have effekter udover de tilsigtede. Som hun i 2015 sagde om et nyt studie af mæslinger til Videnskab.dk:
»Det understreger, hvorfor det er så vigtigt, at børn bliver vaccineret, da de dermed får en beskyttelse, der rækker ud over sygdommen selv.«
Så hvad har fået Lone Graff Stensballe til at ændre holdning?
»Jeg blev klogere,« siger hun i dag og fortæller, at hun tidligere var en del af en forskergruppe ledet af tilhængere af de uspecifikke effekter – og at »det samarbejde stoppede i 2016«.
Men hvad er forskerne uenige om? Og hvem har ret?
Her gør vi et forsøg på at finde de videnskabelige svar.
Flere års uenighed mellem forskergrupper
Først til en afklaring af, hvem der er uenige.
Den forskergruppe, som Lone Graff Stensballe forlod, er ledet af det danske forskerpar Peter Aaby og Christine Stabell Benn, som begge i dag er professorer ved Syddansk Universitet.
Stabell Benn og Aaby står i spidsen for Bandim Health Project, et forskningsprojekt med udgangspunkt i det afrikanske land Guinea-Bissau, hvor de undersøger vacciners påvirkning af folkesundheden.
Gruppen laver også studier blandt danske børn og med forskere fra blandt andet Aarhus Universitet, men flere af kollegaerne henviser til forskerparret fra SDU - og her er det Stabell Benn, som udtaler sig.
I et telefoninterview med Videnskab.dk siger hun sådan her om Stensballe-gruppens nye studier af uspecifikke effekter:
»Der er bred konsensus om, at vacciner kan have uspecifikke effekter, og at forsøge at modbevise det faktum svarer til, at man vil vise, at vand ikke glider ned ad et bjerg.«
\ Påstande om skandaløs videnskab - og hvorfor Stensballe forlod Stabell Benns forskergruppe
I en ny artikel i Weekendavisen afslører Lone Graff Stensballe, at hun forlod Peter Aaby og Christine Stabell Benns forskergruppe efter en strid om et studie af den såkaldte BCG-vaccine mod tuberkulose.
Undersøgelsens hovedfund var - til forskernes skuffelse - at der ikke kunne findes nogen effekt af vaccinen på andre sygdomme end tuberkulose.
Og mens Lone Graff Stensballe ville publicere en videnskabelig artikel udelukkende om det skuffende hovedfund, gravede Stabell Benn og Peter Aaby yderligere i studiets data og fandt et sekundært resultat, der bakkede op om deres hypotese om uspecifikke effekter, hvilket de ville have skrevet ind i konklusionen.
Lone Graff Stensballe nægtede, og det endte med et kompromis: Der udkom to videnskabelige artikler - én om hovedfundet og én om det sekundære fund. Men uenigheden stak så dybt, at Lone Graff Stensballe efterfølgende forlod forskergruppen, forklarer hun ifølge Weekendavisen.
Som svar på kritikken har Christine Stabell Benn på LinkedIn beskrevet en anden udlægning af årsagen til bruddet mellem forskerne: »Lone gjorde sig uvenner med arbejdsgruppen ved med en teknisk finte i 2015 at tilegne sig data indsamlet på Kolding og Hvidovre hospital med henblik på at lave 4 studier uden resten af gruppen«.
For nylig bragte Weekendavisen en anden historie, som også involverede Lone Graff Stensballe og Christine Stabell Benn.
I det her tilfælde var udgangspunktet uspecifikke effekter ved DTP-vaccinen mod stivkrampe og difteri.
Avisen omtalte et længe efterspurgt lodtrækningsforsøg med DTP-vaccinen fra 2009, ledet af Aaby og Benn, og som muligvis kunne be- eller afkræfte påstande om vaccinens potentielt dødelige effekt. En effekt, som blandt andre USA's nye sundhedsminister Robert Kennedy Jr. tidligere har advaret mod med henvisning til Stabell Benn og Aabys forskning.
Men resultaterne af DTP-lodtrækningsforsøget er endnu ikke udgivet – og det vækker kritik. Til Weekendavisen sagde flere forskere, at det kan så tvivl om, hvorvidt Aaby og Benn bevidst holder deres fund tilbage, fordi de ikke flugter med deres videnskabelige overbevisninger.
Som Lone Graff Stensballe formulerede sin kommentar til sagen:
»Videnskabeligt set er det det tætteste, vi kommer på noget skandaløst.«
Christine Stabell Benn afviser kritikken. Til avisen svarede hun på mail, at studiet »ikke er skrinlagt«, og at hendes forskergruppe »aldrig har haft intentioner om at holde ubehagelige resultater tilbage«.
Samme budskab gentager hun i et interview med Videnskab.dk: Resultaterne er på vej.
Desuden er Weekendavisens artikler samt de nye studier fra Stensballe-gruppen udtryk for »et orkestreret angreb på vores forskergruppe«, siger professoren fra SDU.
Vacciner kan påvirke helbredet ud over de tilsigtede effekter, både i negativ og positiv forstand, mener Stabell Benn og henviser til »den nyeste udgave af verdens største lærebog i vaccinologi«, som hun fremhæver »har et helt kapitel om uspecifikke effekter«.
I en mail henviser hun også til en udgivelse fra det amerikanske institut for sundhedsforskning NIH, som omtaler emnet som et felt med en »stor potentiel indvirkning på folkesundheden«.
Så hvem har ret? Kan vacciner have uspecifikke effekter, som enten gavner eller skader helbredet udover hensigten?
For at finde svaret mener flere vaccineforskere, som Videnskab.dk har talt med, at man med fordel kan se på en række nyere danske studier af mæslingevaccinen.
Fører mæslingevaccinen til mere astma?
Lone Graff Stensballes gruppe har for nylig udsendt nye studier, som gransker de uspecifikke effekter af MFR-vaccinen.
Studierne er baseret på et lodtrækningsforsøg, en metode, som bliver betragtet som ‘guldstandarden’ inden for klinisk forskning.
\ Om lodtrækningsforsøg (randomiserede kontrollerede forsøg)
Lodtrækningsforsøg er den bedste metode, der findes, når forskere vil teste, om noget har en effekt på mennesker.
Lodtrækningsforsøg – også kendt som randomiserede kontrollerede forsøg (RCT) – bliver brugt til at teste såkaldt kausalitet, altså om noget forårsager noget andet – for eksempel at et lægemiddel virker mod en sygdom.
I lodtrækningsforsøg bliver forsøgsdeltagerne tilfældigt (ved lodtrækning) inddelt i grupper:
Den ene får den behandling, forskerne vil teste effekten af, mens en eller flere kontrolgrupper får enten placebo (eksempelvis en pille uden effekt), en anden type behandling, eller de fortsætter med at leve, som de altid har gjort.
Ved at fordele forsøgsdeltagerne tilfældigt – ved lodtrækning – sikrer forskerne, at de grupper, de sammenligner, i gennemsnit er så ens som muligt.
I alt 6.540 spædbørn er med i forsøget. Her er de blevet inddelt i to tilfældige grupper, alt efter om de har fået vaccinen eller ej, og så har forskerne fulgt deres symptomer efter indsprøjtningen.
»Vi har lavet en meget grundig undersøgelse af, om der er uspecifikke effekter fra MFR-vaccinen, og vi finder ikke nogen,« siger Stensballe.
Hendes gruppe har både set på umiddelbare bivirkninger – rødme, udslæt, hovedpine – og så har de også fulgt mere langsigtede udfald i form af hospitalsindlæggelser, brug af antibiotika og tilfælde af høfeber, eksem og astma udløst af vaccinen. Gruppens seneste studie er udgivet i februar 2025.
»Og vi finder masser af symptomer blandt deltagerne,« fortæller Stensballe. »Vi kan bare ikke konstatere nogen forskel på frekvensen af symptomer mellem de børn, som er blevet vaccineret, og dem, som ikke er.«
Forsøget har altså vist, at MFR-vaccinen hverken har negative eller gavnlige effekter, som rækker ud over dens beskyttelse mod mæslinger, fåresyge og røde hunde.
Og det er »kærkomne studier«, siger Anders Hviid.
Han forsker i vacciner og er leder af afdelingen for Epidemiologisk Forskning ved Statens Serum Institut, og så har han i øvrigt ageret faglig bedømmer på et af Stenballe-gruppens studier. Hans vurdering lyder sådan her:
»Der har netop manglet den her slags lodtrækningsforsøg, der kan give klarere og mere robuste svar på, om MFR-vaccinen under danske forhold har indflydelse på en lang række forskellige klinisk relevante udfald – nu ser vi, at det ikke er tilfældet.«
Hviid kalder desuden de uspecifikke effekter for »en hypotese«, som er »videnskabsteoretisk meningsløs«, fordi man aldrig fuldstændig »kan aflive den«.
»Ethvert studie, der ikke støtter hypotesen, kan af tilhængerne bortforklares med, at det ikke var de rigtige uspecifikke udfald, man undersøgte. Man kan sige, at det ikke var den rigtige gruppe af børn, den rigtige rækkefølge af vaccinerne, eller at vaccinen ikke blev givet på det rigtige tidspunkt,« siger han.
Tilhængerne af ideen holder dog stadig fast i netop dét forhold; at de uspecifikke effekter kun viser sig, hvis man søger efter dem på den rigtige måde.
Forsker: »Det ærgrer mig enormt meget«
Christine Stabell Benn medgiver, at Stensballe-gruppens nye lodtrækningsforsøg »i udgangspunktet er den højeste kvalitet inden for klinisk forskning«.
Det er ikke en metode, som hendes egen gruppe har benyttet sig af specifikt for at undersøge MFR-vaccinens effekter blandt danske børn. Til gengæld har de har foretaget et lodtrækningsforsøg i Guinea-Bissau, som viser, at en mæslingevaccine har gavnlige effekter på helbredet ud over de tilsigtede.
Stabell Benn medgiver, at der er stor forskel på danske og afrikanske sundhedsforhold, og at man derfor har brug for studier af samme kvalitet blandt danske børn. De skal bare være designet på en anden måde end hos Stensballe-gruppen, siger hun.
»Det ærgrer mig enormt meget at se, hvordan de har sat deres studier op,« siger SDU-professoren om metoden.
Kritikken er teknisk. Den er foldet ud i otte videnskabelige indlæg frem og tilbage mellem de to forskergrupper i tidsskriftet BMJ, og kort fortalt er det Stabell Benn og Aabys hovedkritik, at Stensballe og kollegaerne ikke tager højde for intervallet mellem, hvornår man får én vaccine i forhold til en anden.
For eksempel peger Stabell Benn på en undersøgelse fra WHO, som viser, at det har stor betydning for de generelle sundhedseffekter, hvornår forskellige vacciner bliver givet i forhold til hinanden.
»For at få de bedste effekter skal der helst være et interval på fire til seks uger mellem MFR- og DTP-vaccinen,« siger Stabell Benn.
Og derfor er det et problem, at Stensballe-gruppens studier ikke tager højde for netop dét forhold, tilføjer hun.
I samme ombæring fremhæver Stabell Benn sin egen gruppes seneste studie udgivet i februar 2025: Et såkaldt registerbaseret observationsstudie, som analyserer sundhedsdata fra i alt 1.397.027 børn fra nordiske lande.
\ Om observationsstudier
Observationsstudier, også kaldet befolkningsstudier, populationsstudier, kohortestudier og registerstudier, kan som udgangspunkt fortælle noget om generelle tendenser i virkelighedens verden, fordi de ofte bygger på store mængder data om mange mennesker.
Befolkningsstudier kan på den måde finde statistiske sammenhænge – altså koblinger mellem to eller flere faktorer - men ikke direkte årsagssammenhænge, da der kan være mange andre faktorer, der spiller ind på resultatet.
Resultatet strider mod det, som Stensballe-gruppen finder frem til.
Her er MFR-vaccinen nemlig forbundet med 25 procent mindre risiko for at blive indlagt på et hospital på grund af infektioner.
Så hvem har ret?
»To parter, som insisterer på at være uvenner«
Jens Lundgren har med egne ord fulgt den danske debat om de uspecifikke effekter »på sidelinjen«.
Han forsker i vacciner og arbejder som professor i infektionssygdomme ved Københavns Universitet og Rigshospitalet. Over for Videnskab.dk kalder han striden mellem Stensballe- og Aaby-Benn-gruppen for:
»Et klassisk eksempel på to parter, som insisterer på at være uvenner og ikke snakker inden for samme ramme«.
»Og derfor kan man ikke tale om, hvem der har ret,« siger han.
»Man kan tale om, hvilke studier vi lægger mest vægt på som forskere – og det gør vi på den slags lodtrækningsforsøg, som Stensballe-gruppen har lavet blandt danske børn.«
Han tilføjer:
»Det betyder ikke, at Christine Stabell Benn og Peter Aaby ikke også kan have ret i en eller anden forstand, for eksempel om at intervallet mellem forskellige vacciner har en betydning.«
»Det betyder bare, at de så må foretage lignende forsøg eller beregninger, hvor de i højere grad kan pege på en årsag til de fund, de tidligere er kommet frem til blandt afrikanske børn – og så må de publicere deres resultater, så vi andre kan forholde os til dem.«
Christine Stabell Benn holder fast i, at der internationalt set er konsensus om, at der findes uspecifikke effekter ved vacciner.
»At vi så stadig har et stort arbejde foran os med at forstå principperne for disse effekter – det er noget andet end at sige, at de ikke eksisterer,« siger SDU-professoren.
I deres seneste studie af MFR-vaccinens uspecifikke effekter skriver Aaby og Benn-gruppen faktisk selv om usikkerhederne ved deres konklusion.
»Bias kan forklare i det mindste en del af den observerede sammenhæng,« lyder det med henvisning til deres fund af en sammenhæng mellem vaccinen og en generel positiv effekt på helbredet.
Derfor bør man i fremtiden, som gruppen skriver, komme dén usikkerhed til livs ved at foretage nye »randomiserede, kontrollerede forsøg«.
