Danmark er et lille land. Her er der en organisation, som heller ikke er særlig stor: Kræftens Bekæmpelse. Inde i Kræftens Bekæmpelse er der en endnu mindre del, som står for forskningen i kræft.
Men det er denne lille forskningsinstitution, det hele drejer sig om. Det er nemlig lykkedes fluevægteren at blive til en sværvægter, når det kommer til forskning.
Scimago Institutions Rankings har netop offentliggjort en stor undersøgelse af 3.042 forskningsinstitutioner, der har publiceret 100 eller flere videnskabelige artikler i perioden 2005-2009. Scimagos undersøgelse indeholder tre rapporter - blandt andre en 'exellence rate report'. 'Exellence rate' er et udtryk for, hvor ofte publikationerne fra en forskningsinstition offentliggøres i de 10 mest citerede tidsskrifter inden for deres videnskabelige felt. Det er ifølge en af denne rapport, at Kræftens Bekæmpelse den 29. bedste forskningsinstitution i verden.
Næsten alle artikler fra Kræftens Bekæmpelse blev meget citeret
Scimagos statistikker viser nemlig, at Kræftens Bekæmpelse i denne periode trængte igennem med 887 artikler i de bedste videnskabelige tidsskrifter. Hele 89 procent af disse 887 artikler blev citeret mere end dobbelt så meget som gennemsnittet; det er én forklaring på den fine placering.
En anden forklaring er, at næsten halvdelen af artiklerne er kommet i et af de ti bedste videnskabelige tidsskrifter i verden.
Ifølge forskningschef ved Kræftens Bekæmpelse, Jørgen H. Olsen, er der flere årsager til det fine resultat. Danske forskere har blandt andet adgang til en unikt stor database over kræfttilfælde i Danmark. Faktisk er der tale om verdens ældste cancerregister.
Lille, effektiv - og uden så mange administrative opgaver
\ Fakta
Scimago Institutions Rankings (SIR) er en forskningsgruppe, som undersøger kvaliteten af forskningsinstitutioner. Siden 2009 har Scimago offentliggjort rapporter, der rangerer forskningsinstitutioner med 100 eller flere offentliggjorte artikler, reviews og arbejdspapirer. Kritikere af Scimago påpeger, at en anden af Scimagos rapporter fra samme undersøgelse giver et helt andet resultat. Ifølge denne rapport, der fokuserer på forskningsinstitutioners videnskabelige indflydelse, er Steno Diabetes Center på en 21. plads mens Kræftens Bekæmpelse befinder sig på en 172 plads. Kilder: Søren Klit Lindegaard (Aarhus Universitet) og Andreas Lundh (Det Nordiske Cochrane Center).
»Vi har en lang tradition for at lave forskning her i Kræftens Bekæmpelse. Helt tilbage i 1943 oprettede vi cancerregistret. Man fik læger til udfylde en blanket, hver gang de opdagede en kræftpatient, og det har de så sendt ind til os lige siden. Det har vi brugt meget aktivt,« forklarer Jørgen Olsen.
Forskningschefen mener, at det på nogle områder kan være en fordel at være en fluevægter.
»Kræftens Bekæmpelse er jo en privat institution, som er meget lydhør over for, hvad der rører sig ude i samfundet. Kommunikationen mellem toppen er bunden er derfor meget hurtig, så vi er en ret dynamisk organisation,« siger Jørgen Olsen.
Han tilføjer dog, at det måske ikke er helt rimeligt at sammenligne forskningen fra Kræftens Bekæmpelse med de større danske forskningsinstitutioner.
»Vi har ikke så mange administrative opgaver. Det betyder, at vi kan koncentrere os mere om forskningen. Andre forskningsinstitutioner har store opgaver i forbindelse med undervisning og rådgivning – det har vi ikke,« forklarer Jørgen H. Olsen.
En af de store danske forskningsinstitutioner, som befinder sig noget længere nede af Scimagos liste, er Copenhagen Business School (CBS). Den lægger nummer 2.144.
\ Fakta
The UTD Top 100 World Rankings of Business Schools er en rangering af forskningsinstitutioner, som beskæftiger sig med management og økonomi. Deres seneste undersøgelse, der fokuserer på perioden fra 2006-2010, tager udgangspunkt i, hvor ofte artikler fra de enkelte forskningsinstitutioner citeres i de bedste akademiske tidsskrifter.
Ifølge Ole Stenvinkel Nillson, der er direktør for kvalitetssikring og akkreditering ved Copenhagen Business School, bør man tage Scimagos undersøgelse med et gran salt:
»Hvorfor ligger vi så dårligt? Blandt andet fordi undersøgelsen har en stærk hovedvægt på de naturvidenskabelige, teknologiske og medicinske tidsskrifter,« siger Ole Stenvinkel.
Han påpeger, at hvis man ser på andre undersøgelser, så er billedet af CBS et andet. CBS ligger f.eks. nummer seks i Europa, hvis man ser på den rangliste over business- og managementinstitutioner, som University of Texas at Dallas (UTD) har udarbejdet (se faktaboks).
De tre førende forskningssinstitutioner i verden er ifølge Scimagos 'Exellence Rate Report' :
- Whitehead Institute for Biomedical Research (USA)
- Howard Hughes Medical Institute (USA)
- Broad Institute of MIT and Harvard (USA)
Ifølge samme rapport rangerer de danske forskningsinstitutioner sådan her:
29. Kræftens Bekæmpelse
39. Steno Diabetes Center
106. Statens Serum Institut
173. Rigshospitalet
181. Herlev Hospital
244. Glostrup Hospital
264. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
347. Bisbebjerg Hospital
427. Odense Universitetshospital
433. Aarhus Universitetshospital
448. Københavns Universitet
499. Syddansk Universitet
786. Danmarks Tekniske Universitet
939. De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
1273. Roskilde Universitet
1556. Aalborg Universitet
2144. Copenhagen Business School
