Traumatiserede krigsveteraner har godt af haveterapi

Tænde et bål, lytte til vinden i træerne, langsomt synke i ét med naturen. Sidde med ryggen op af en jordvold og bare kigge på landskabet.

En rolig og sanselig naturoplevelse, som mange finder behagelig, men for krigsveteraner med posttraumatisk stresssyndrom (PTSD) kan det at opholde sig i naturen kombineret med terapi være decideret lindrende og helbredende.

»Det at opholde sig i naturen hjælper soldaterne med at falde til ro. Naturen påvirker hjernen, så den bedre slapper af. Det er nemmere for dem at slippe spændingerne i kroppen, når de er i haven,« fortæller Dorthe Varning Poulsen.

Hun er adjunkt på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning og forsvarede for nyligt sin ph.d-afhandling om naturbaseret terapi (NBT) for PTSD-ramte veteraner – den første forskning på området i Danmark.

Hun fulgte i over et år otte PTSD-ramte veteraner, der har været i et 10-ugers behandlingsforløb i Københavns Universitets terapihave, Nacadia.

Haveterapi gav soldaterne overskud

Soldaterne var mænd mellem 26-47 år og havde været på mellem en og fem udsendelser til Balkan, Irak og Afghanistan.

Annonce:

»En del af dem var så hårdt ramt, at jeg måtte lave opstartsinterviewet i hjemmet hos flere af dem, fordi de ikke magtede at gå uden for huset,« fortæller Dorthe Varning Poulsen.

Men den naturbaserede terapi og opholdet i haven havde en meget gavnlig effekt på veteranerne.

»En gik relativt hurtigt ud af projektet, men de syv resterende er det gået godt. De rapporterer alle om en forbedret tilstand, og seks af de syv er kommet i arbejde eller er under uddannelse,« fortæller Dorthe Varning Poulsen.

Hun lavede både en før-, under- og efteranalyse, hvor hun fulgte op på veteranerne et år efter opholdet.

»I rigtigt mange terapiforløb har klienten det godt under selve forløbet, mens det bliver sværere, når man igen er på egne ben. Men her ser effekten ud til at holde. Alle syv melder om større overskud,« siger Dorthe Varning Poulsen.

Hendes arbejde begejstrer Anna Maria Palsdottir, der er forsker ved Institut for Arbejdsvidenskab, Økonomi og Miljøpsykologi på Sveriges Landbrugsuniversitet, og som selv har arbejdet med naturbaseret terapi.

»Det er et meget vigtigt bidrag til ny viden om, hvordan naturen kan være en sundhedsfremmende ressource, og hvordan den understøtter terapeutisk arbejde,« siger Anna Maria Palsdottir.

Annonce:

Sådan fungerer naturbaseret terapi

De 8 veteraner deltog i et kursus over 10 uger, hvor de kom i haven 3 dage om ugen fra tidligt om morgenen. Mellem klokken 10 og 14 var der aktiviteter som yoga, åndedrætsøvelser, kropsbevidsthedsøvelser, mindfulness og samtaleterapi i grupper eller enkeltvis.

Tiden uden om kunne bruges efter eget valg. Deltagerne blev hjulpet til at lytte efter sig selv og måske få energi til en aktivitet som at lave en fuglekasse, hugge brænde eller hjælpe havens gartnere med forefaldende arbejde.

Netop det at få ro i kroppen er vigtigt for PTSD-ramte, og beroligende medicin er ikke altid en løsning, siger Dorthe Varning Poulsen.

»Det mest betydningsfulde for disse mennesker er at få en behandling, der gør, at deres hverdag kan fungere. De har mistet deres identitet som soldater, efter de kom hjem; mistet en tæt daglig relation til kammerater, der forstår dem, og ofte mistet relationen til deres familie,« siger Dorthe Varning Poulsen.

Medicin er ikke altid løsningen

PTSD-ramte har ofte har svært ved at koncentrere sig og kan hurtigt føle, de mister kontrollen.

»Deres alarmtilstand og aggressionsniveau vækkes hurtigt. Derfor er det afgørende at få en behandling, der gør det lettere for dem at tage kontrol over situationen.«

»Medicin kan måske tage toppen af aggression, angst og vrede, men mange føler, at de kommer ind i en osteklokke og lever et dopet liv,« siger Dorthe Varning Poulsen.

Annonce:

\ Fakta

Posttraumatisk stressforstyrrelse eller stresssyndrom (PTSD) kan opstå efter alvorlige katastrofe-agtige psykiske belastninger. Eksempelvis ulykker, krig og katastrofer. Blandt andet kan den PTSD-ramte opleve: •At genopleve den katastrofale hændelse i form af mareridt og påtrængende minder, såkaldte flashbacks. •At genoplevelsen præges af angst, søvnløshed og stærke muskulære spændinger •At føle generel øget vagtsomhed. Den mindste uventede lyd får én til at fare sammen •At have koncentrationsvanskeligheder og hukommelsesproblemer. Kilde: Sundhed.dk

Her kan naturens ro altså hjælpe, men det er netop vigtigt, at stedet lever op til en række krav. Traumatiserede soldater har ikke nødvendigvis et udbytte af hvilken som helst eng eller skov, forklarer hun.

PTSD-ramte soldater har eksempelvis brug for rygdækning. Når de har det dårligt, er det godt for dem at sidde afskærmet, eksempelvis op af en jordvold med frit udsyn.

»Og det behøver ikke at være specielt smukt. En sad i starten op af en skrænt uden beplantning. Det nærmeste han havde udsigt til var en flisbunke og haveredskaber. Men der var rygdækning og mulighed for at overskue hele området. Ingen kunne komme tæt på, uden han kunne se det, og det gav ham ro,« siger Dorthe Varning Poulsen.

Problemets omfang er ukendt

Dorthe Varning Poulsens undersøgelse af blandt de første af NTB til PTSD-ramte veteraner. Og der kan blive hårdt brug for at hjælpe veteraner fremover.

Danmark har sendt mellem 30.000-35.000 soldater ud på krigslignende missioner, og ingen ved præcis, hvor mange der rammes af PTSD.

En undersøgelse, lavet af Veterancentret under Forsvaret, har vist, at godt fem procent af et hold i Afghanistan følte sig ramt under et år efter hjemkomsten – og at tallet blandt de samme undersøgte tre år efter var steget til godt ni procent.

»Vi oplever i Danmark det, man ser i andre lande, nemlig at der kan gå tid, før symptomerne dukker op. Så vi taler altså op mod nogle tusinde danskere, som kan gå rundt og have det rigtigt skidt,« siger Dorthe Varning Poulsen.

Annonce:

Kvinder og tal mangler

Dorthe Varning Poulsen understreger selv, at der mangler megen viden endnu, før man kan sætte et landsdækkende NBT-baseret tilbud sammen til PTSD-ramte veteraner.

»Der er publiceret gode erfaringer med naturbaseret terapi fra hele verden, men der mangler klinisk dokumentation,« siger forskeren.

»Vi ved for eksempel ikke noget om, hvordan det virker på kvinder, ligesom vi mangler tal for effektiviteten af behandlingerne. Behandling skal være evidensbaseret, og ideelt set havde vi tal, der kunne sammenlignes direkte med medicinsk behandling,« siger Dorthe Varning Poulsen.

Problemet er, at der er forsket meget lidt i krigsveteraners sundhedstilstand, siger den danske forsker.

Også derfor bakker Anna Maria Palsdottir fra Sveriges Landbrugsuniversitet op om at få forsket mere på området.

»Der mangler selvfølgelig kvantitative studier, men nu har hun taget et stort skridt, og så kan man netop tage det næste. Der findes begrænset akademisk viden om dette felt, og det er vigtigt, at der bliver gået dybere i det. Hendes projekt viser, at der er gode grunde til netop at gøre det,« mener Anna Maria Palsdottir om Dorthe Varning Poulsens studie.

Den enkelte veteran i centrum

Dorthe Varning Poulsen forklarer, at der skal en individuel tilgang til de PTSD-ramte soldater, der ikke kan bruge medicinsk hjælp.

Hun oplevede, at mens en af hendes klienter tog yogaøvelserne i det fri til sig som fast holdepunkt, så var der en anden, der slet ikke brugte dem efter kurset, men i stedet fandt de oplevelser i naturen, som hjalp ham.

»Alle forsøger at finde den gode pakkeløsning, men vi er nødt til at forstå, at de er ramt forskelligt og skal behandles forskelligt,«

»Det ved vi jo også fra anden behandling. Hvis du har en gruppe på otte mennesker med rygproblemer, så skal de jo heller ikke lave nøjagtigt de samme øvelser på nøjagtigt den samme måde,« siger Dorthe Varning Poulsen.

Anna Maria Palsdottir er enig.

»Der er mange gode værktøjer i naturbaseret terapi, men det er netop vigtigt at bedømme det enkelte individ ud fra, hvor vedkommende er for at finde ud af præcis, hvilke af værktøjerne, man skal bruge,« siger Anna Maria Palsdottir.