Trafikos ved Søerne i København kan påvirke hjerte-kar-systemet på få timer
En ny undersøgelse tyder på, at kun fem timers ophold ved trafikosen langs søerne i København kan forstyrre hjerterytmen og blodkarrene.

Knap 27.000 køretøjer kører hver dag på Øster Søgade i København. Ny forskning tyder på, at trafikosen kan gå ud over helbreddet i løbet af få timer. (Kort: Google Maps)

Knap 27.000 køretøjer kører hver dag på Øster Søgade i København. Ny forskning tyder på, at trafikosen kan gå ud over helbreddet i løbet af få timer. (Kort: Google Maps)

Hver eneste dag cykler, løber og går tusindvis af københavnere lange ture ved søerne i København.

Men på Øster Søgade langs søerne er trafikken så heftig, at forureningen tilsyneladende kan påvirke vores helbred i løbet af få timer, viser ny forskning.

»I undersøgelsen kan vi se, at partikelforureningen påvirker forsøgsdeltagernes hjerte-karsystem i løbet af bare fem timer. Masser af mennesker bor og færdes sig i området hver eneste dag, og derfor er det vigtigt at finde ud af, hvordan partikelforureningen påvirker os,« siger Jette Gjerke Hemmingsen, som er ph.d.-studerende ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

Hjerterytme og blodkar forstyrres

Med en gennemsnitlig trafik på cirka 26.900 køretøjer i døgnet hører Øster Søgade til blandt Københavns mest trafikerede veje.

Fakta

Trafikerede veje i København

Gyldenløvesgade: 67.600 køretøjer per døgn

H.C. Andersens Boulevard: 55.400 køretøjer per døgn

Nørre Søgade: 32.100 køretøjer per døgn

Øster Søgade: 26.900 køretøjer per døgn

Jagtvej: 18.700 køretøjer per døgn

Kilde: Ole Hertel

I den nye undersøgelse har forskerne udsat 60 personer for luften fra Øster Søgade i 5 timer ad gangen og målt på, hvordan den trafikrelaterede forurening påvirkede deres hjerte-karsystem.

»Vi kunne se, at deres hjerterytme blev forstyrret, og vi målte også deres lungefunktion og karfunktion. Her kunne vi se, at blodkarrenes evne til at udvide sig også blev dårligere. Sådanne påvirkninger er forbundet med øget risiko for at udvikle hjerte-karsygdomme,« siger Jette Gjerke Hemmingsen, som har stået i spidsen for de nye undersøgelser.

Dieselos påvirker svenske cyklisters blodkar

I undersøgelsen var alle forsøgsdeltagere moderat overvægtige og over 55 år gamle – og dermed i en risikogruppe for at udvikle hjerte-karsygdomme.

Men Jette Gjerke Hemmingsen påpeger, at andre undersøgelser tyder på, at også yngre menneskers hjerte-karsystem kan blive påvirket af at opholde sig i trafikforurenet luft.

Øster Søgade ligger lige ned til søerne, hvor masser af mennesker hver dag går ture og løber. (Foto: Leif Jørgensen)

»I Sverige er der lavet undersøgelser af unge mænd, der blev udsat for diesel-os i en time, mens de cyklede på en kondicykel. Her kunne man også måle en reduktion i deres karfunktion,« fortæller Jette Gjerke Hemmingsen og tilføjer:

»Der er også lavet undersøgelser, som viser, at i perioder med meget luftforurening i København stiger antallet af indlæggelser for hjertekarsygdomme.«

Professor: Undgå de mest forurenede veje

På Aarhus Universitet forsker professor Ole Hertel også i trafikforurening, og han er enig i, at forureningen fra svært trafikerede veje i København kan gå ud over vores helbred.

»Vi har en stærk formodning om, at udsættelsen for høje koncentrationer af luftforurening har en effekt på helbredet – både på kort og på længere sigt. Så der er ikke nogen grund til at udsætte sig selv for unødig forurening, hvis man kan undgå det,« siger Ole Hertel, som er forskningsprofessor og sektionsleder ved Institut for Miljøvidenskab.

Fakta

Flere andre nye undersøgelser fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet viser sammenhæng mellem dårlig karfunktion og udsættelse for ultrafine partikler i Københavnsområdet.

Denne undersøgelsefra 2014 af 59 beboere i det vestlige København

Denne undersøgelse fra 2014 af 78 midaldrende københavnere

Denne undersøgelse fra 2015 af 48 ældre mennesker fra København

Han anbefaler, at københavnere, som bekymrer sig om partikelforurening, forsøger at bevæge sig uden om de mest trafikerede veje og i stedet cykler eller går ad mindre befærdede gader.

»Vi undersøgte for nogle år siden forskellen mellem at transportere sig gennem den korteste rute eller en rute, hvor man undgik de mest trafikerede veje. Her nåede vi frem til, at man som cyklist kunne reducere sin udsættelse for trafikforurening med op mod 30 procent ved vælge en rute, som måske var lidt længere, men som gik uden om de mest trafikerede veje,« siger Ole Hertel.

Bebyggelse omkring vejen har stor betydning

Ole Hertel påpeger, at det ikke kun er mængden af køretøjer, som bestemmer, hvor forurenet en gade er. Bebyggelsen omkring vejen har også stor betydning, fordi det er med til at bestemme om der bliver ’luftet ud’ omkring vejen.

»H.C. Andersens Boulevard i København er en af de stærkest trafikerede veje med cirka 60.000 køretøjer i døgnet. Til gengæld er der ret åbent omkring vejen, og det giver mulighed for spredning af forureningen.«

Idyllisk ser det ud - men virkeligheden er en anden. Ifølge den nye undersøgelse kan så lidt som fem timers ophold ved trafikosen langs søerne i København forstyrre din hjerterytme. (Foto: Flickr / Martin Roell</a>)

»På Jagtvej i København kører der omkring 20.000 biler i døgnet, men der er der til gengæld dårlige spredningsforhold, så derfor er der ikke lige så stor forskel på forureningsniveauet som på trafikmængden på de to veje,« forklarer Ole Hertel.

Uvist hvordan hjerte-karsystem påvirkes

Selvom den nye undersøgelse af fra Øster Søgade viser, at ældres hjerte-karsystem påvirkes af trafikosen i København, så påpeger Jette Gjerke Hemmingsen, at det endnu er uvist, hvorfor det sker.

»Man kender ikke de bagvedliggende mekanismer, men man har flere teorier om hvorfor. Der kan også være stor forskel på, hvilke partikler man udsættes for, og hvordan de påvirker os,« forklarer Jette Gjerke Hemmingsen.

Hendes egne forsøg peger på, at forsøgspersonernes hjerte-karsystem måske kan blive påvirket af partikelforureningen via vores nervesystem.

»Teorien er, at når vi trækker vejret, vil partiklerne komme ind i vores lunger, og herfra vil partiklerne indirekte kunne påvirke vores hjerte-karsystem via nervesystemet - eller ved at lungerne frigiver inflammatoriske stoffer, som kommer ind i blodbanen,« forklarer Jette Gjerke Hemmingsen.

Hun påpeger, at de helt små ultrafine partikler formentlig også kan påvirke vores hjerte-karsystem, fordi de er så små, at de kan komme direkte fra lungerne over i blodet.

Den nye undersøgelse er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Particle and Fibre Toxicology.

Sådan har forskerne gjort

60 mænd og kvinder deltog i undersøgelsen.

Alle deltagere var over 55 år og moderat overvægtige (body mass index, BMI>25)  – og dermed i forøget risiko for hjertekarsygdomme. Men ingen af forsøgspersonerne led af (kendte) hjerte-karsygdomme.

Forsøgspersonerne blev ad to omgange placeret i et rum i stueetagen på Øster Søgade i København i fem timer.

  • Den ene gang blev luften ude fra Øster Søgade ført ind i rummet, og med måleapparater kontrollerede forskerne, at forureningen udenfor og indenfor var præcist den samme.
  • Den anden gang blev luften fra Øster Søgade renset, inden den blev ført ind til forsøgspersonen. Forsøgspersonerne vidste ikke, hvilken lufttype de blev udsat for.

Forsøgspersonerne var stillesiddende under forsøget. Hvis de havde bevæget sig under forsøget ville effekten af luftforureningen formentlig have været tydeligere, fordi forsøgspersonerne ville have øget vejrtrækning - og dermed øget indtag af partikler.

Under forsøget tjekkede forskerne løbende forsøgspersonernes helbred. Når forsøgspersonerne blev udsat for urenset luft, viste resultaterne at:

  • Forsøgspersonerne fik ændringer i deres hjerterytme
  • Forsøgspersonernes blodkar havde dårligere evne til at udvide sig.
  • Effekten på blodkarrene var især udtalt, når forsøgspersonerne fik piller (nitroglycerin), som normalt får blodkarrene til at udvide sig – her blev pillernes effekt mindsket under udsættelse for den urensede luft.

Kilde: Jette Gjerke Hemmingsen.

Videnskab.dk's julekalender - tryk på en julekugle

Fra alle os til alle jer klimanisser: Her er årets grønneste julekalender. Giv julekuglerne et dask for at åbne dagens låge. Du kan følge julekalenderen i Facebook-gruppen RED VERDEN.

Tryk på kuglerne for at åbne lågerne. Når du har åbnet en låge, kan du læse teksten ved at scrolle med musen eller swipe på mobilen.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.