Unge mennesker må døje med 'gammelmandssukkersyge', hospitaler må investere i kæmpesenge til svært overvægtige patienter, og samfundets sundhedsudgifter bare stiger og stiger.

Men hvorfor er så mange mennesker plaget af alt for mange kilo? Hvilken rolle spiller generne? Og hvad kan man gøre ved problemet?

På Danish Obesity Research Centre (DanORC) forsker alt fra læger til økonomer og historikere i fedme ud fra grundtanken om, at fedme og overvægt handler om mere, end blot hvad vi spiser, og hvor meget vi motionerer.

Så hvad ved vi egentligt om fedme i dag? Hvad er fakta, og hvad er myter?

Myte 1: Spiritus feder ikke

Fakta: Alkoholiske drikkevarer indeholder meget energi, fastslår ph.d. Janne S. Tolstrup fra Institut for Folkesundhed, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

»For det første har selve alkoholen pr. gram flere kalorier end kulhydrat og protein, og for det andet er der meget sukker i eksempelvis øl og drinks. Samtidig får vi ikke stillet appetitten gennem den energi, der er i alkohol. Så hvis man drikker, kan man altså nemt komme til at indtage flere kalorier, end man har brug for,« siger hun.

Drikker du til gengæld med måde, så viser studier ikke en sammenhæng mellem alkohol og udvikling af fedme. Den nyeste forskning på området fremhæver, at drikkevaner har mindst lige så stor en effekt som mængden af alkohol. Det vil sige, at folk, der drikker en given mængde alkohol over flere af ugens dage, er slankere end personer, som drikker den samme mængde på færre dage.

Myte 2: Overvægtige har lavt stofskifte

Fakta: Det er en myte, at fede mennesker har lavt stofskifte. Og det er, hvad det er - en myte. Det fastslår professor Arne Astrup, leder af Institut for Human Ernæring, Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

For det er størrelsen af din såkaldte 'Magre Kropsvægt', der bestemmer, om du har en høj eller lav forbrænding. Den finder du ved at trække vægten af dit fedt fra din kropsvægt. Så er du en lille, spinkel person, har du en lav forbrænding. Men er du en stor muskuløs eller fed person, så har du en høj forbrænding - og kan derfor spise flere kalorier uden at tage på.

Alligevel kan overvægtige, som prøver utallige slankekure, føle, at de ikke taber sig, selv om de næsten intet spiser, fortæller Arne Astrup.

»Mange overvægtige oplever, at de må være udstyret med et sygeligt lavt stofskifte, så de tager på af 'ingenting', og at slankekure slet ikke virker for dem. Vi får ofte henvist overvægtige patienter til vores institut, så de kan få målt deres forbrænding i særlige kamre, vi har til formålet.«

»Teknologien er så præcis, at den registrerer hver enkelt forbrændt kalorie, uden at personen kan se eller mærke det. Og det er kun i yderst sjældne tilfælde, at overvægtige og fede har et lavt stofskifte,« siger han og understreger:

»Ja, der findes mennesker, der har en lavere forbrænding end normalt, men den er sjældent af en størrelsesorden, der har nogen betydning for kropsvægten. Så der findes altså ikke personer, der bliver tykke, hvis de spiser og drikker ekstremt lidt.«

Der er andre faktorer, der spiller ind på, om man taber sig eller ej.

Kroppen er med dens væv og organer som en motor, der holder hjertet pumpende, hjernen og lungerne i gang og som sørger for, at vi kan bevæge os rundt. Benzinen i denne motor er kalorierne fra vores mad og drikke - og indtager vi mere brændstof, end der er brug for, så ryger det i kroppens fedtdepoter.

»Når vi sover eller ligger på sofaen, så kører motoren i tomgang, og vi bruger stort set ingen kalorier. Når vi rører os og motionerer, så træder vi så at sige på speederen og bruger kalorier fra fedtlagrene,« siger Arne Astrup.

Forældre kan nemt 'smitte' deres børn med dårlige madvaner. Men at tro, at fedme er en arvelig sygdom, er forkert. (Foto: Colourbox)

Forbrænding er dog ikke kun er et spørgsmål om fysisk aktivitet:

»Der er også arvelige komponenter. Blandt andet afhænger forbrændingen også af den samlede vægt af din hjerne, lever, nyrer, muskler og alle andre væv og organer. Har du eksempelvis forholdsvis store organer, så vil du have en højere forbrænding,« siger professoren.

Myte 3: Fedme er arveligt

Fakta: »Man kan ikke arve fedme, men man kan arve en genetisk tilbøjelighed til at udvikle den. Selvom arven spiller en rolle er også miljøet - alt det andet end arven - også yderst vigtigt og ændringer i miljøet er baggrunden for fedmeepidemien. Der findes gener, som er involveret i overvægt, men det er ikke så simpelt, at man bare kan sige, at overvægt er arveligt,« siger Thorkild I. A. Sørensen.

Han er professor i klinisk epidemiologi ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet og centerleder ved DanORC.

»De almindelige former for overvægt og fedme skyldes mange gener med forskellige ofte hyppige variationer, og de påvirker tilbøjeligheden til at blive mere eller mindre fed,« forklarer han.

Ifølge Thorkild I. A. Sørensen viser familiestudier, at børn er federe, jo federe deres forældre er.

»Det fælles familiemiljø er traditionelt blev tillagt en meget stor betydning i forståelsen af fedme og som grundlag for forebyggelse. Familiemiljøet forbindes med fælles spise- og motionsvaner, som børnene tager til sig og som ofte følger dem gennem livet. Men det har faktisk været forbløffende svært at bevise, at det er disse vaner, det drejer sig om, på måder, der lever op til almindelig videnskabelige standard,« fortæller han.

Selv om familiemiljøet spiller en rolle, er den er svagere end genernes påvirkning, fastslår forskerne. For undersøgelser viser, at virkningen af det oprindelige fælles miljø fortager sig, når børnene flytter hjemmefra, og så er det altså kun generne, der kan være ansvarlige for, at familiemedlemmerne ligner hinanden vægtmæssigt.

Dog kan man ikke konstatere, at fedme er arvelig. Det er tilbøjeligheden til at udvikle fedme, man får med sig fra far eller mor.

»Der findes enkelte, sjældne former for meget svær fedme, som går i arv i familierne på samme måde som andre åbenlyst arvelige sygdomme. Det er en enkelt fejl i et enkelt gen, som står bag de arvelige fedmesygdomme, men for at blive ramt skal man have genet fra både sin far og mor, før det er aktivt. Og selv da, er det kun 25 % af børnene, som får genet og bliver syge,« forklarer Thorkild I. A. Sørensen.

Myte 4: Spis ikke efter kl. 18

Fakta: »Hos en almindelig normalvægtig person i energibalance, vil energien i aftensmåltidet eller det, man i øvrigt spiser om aftenen, ikke løbe lige i fedtvævet,« siger Bjørn Richelsen, professor i Klinisk Ernæring ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet.

»Når du er i energibalance, er din vægt stabil, og fedtmængden på din krop ændrer sig ikke. Langt de fleste af os er ikke i energibalance hver eneste dag: Nogle dage spiser vi mere eksempelvis i weekenden, andre dage mindre. Nogle dage er vi meget fysisk aktive, andre dage mindre. Resultatet er, at de fleste mennesker vejer det samme i slutningen af ugen, som da den begyndte, selvom de ikke har været i energibalance dagligt,« siger han.

Hvorvidt du er i positiv eller negativ energibalance, kan ses på vægten, og forskerne taler om, at en given person er i energibalance set over dage, uger eller længere tid. Indtager du over længere tid mere energi, end du bruger, er du i positiv energibalance og tager på. Omvendt betyder en negativ energibalance over længere tid, at du taber dig.

»Der er kun noget om myten, hvis vi mod sædvane kun ser på en enkelt dags energibalance i forhold til de tre hovedmåltider,« siger Bjørn Richelsen og uddyber:

»Aftenmåltidet er ofte det største, og vi rører os ikke så meget, efter vi har spist. Det gør vi både efter morgenmaden og frokosten, så den energi, vi indtager om morgenen og ved frokostbordet, bliver forbrændt i løbet af dagen ved de aktiviteter, vi udfører.«

»Så hopper du ind på sofaen foran tv'et efter aftensmaden, ja, så er der en god mulighed for, at en del af energien fra måltidet bliver lagret i kroppen, da den ikke umiddelbart bliver brugt til noget. Bemærk dog, at noget af den opmagasinerede energi bliver brugt i løbet af natten, hvor vi jo ikke spiser, men 'lever' af det glukose og de fedtstoffer, som leveren og fedtvævet frigiver.« Bjørn Richelsen peger samtidig på en interessant observation:

Det er ikke nødvendigvis dyrere at leve sundere. (Foto: Colourbox)

»Svært overvægtige mennesker har det til fælles, at de ofte kun spiser ét, stort, endda meget stort måltid om dagen - og det er næsten altid aftensmaden. Så hvis du ønsker at tabe dig, så kan du med fordel undgå, at aftensmåltidet bliver for stort. Så supplér med salater, tag kun én portion og vær aktiv efter måltidet. Antallet af timer foran fjernsynet er også en god prædiktor for vægtstigning, så vær en selektiv fjernsynskigger,« lyder rådene.

Myte 5: Hvalpefedtet ryger af i puberteten

Fakta: Hvalpefedt er en ældre, let humoristisk måde at omtale overvægt og fedme blandt børn og unge på, forklarer Bjørn Richelsen, der er professor i Klinisk Ernæring ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet.

»Begrebet indeholder forestillingen om, at det er et forholdsvis godartet fænomen, som de unge vokser fra, når de flytter væk fra 'mors kødgryder' og selv skal tjene deres egne penge, købe ind og lave mad. Og for adskillige årtier siden kunne der sagtens have været noget om snakken. Det er bare ikke længere tilfældet! Hvis overvægt og fedme udvikler sig i barndommen, så er den lige så svær at komme af med, som for folk i alle andre aldersgrupper,« understreger professoren.

Adskillige videnskabelige undersøgelser viser, at overvægt og fedme i 10-12-års alderen hænger sammen med en stor øget risiko for også at lide af overvægt og fedme i voksenalderen. På samme måde har forskerne vist en sammenhæng mellem overvægt i barnealderen helt ned til de alleryngste aldersgrupper og overvægt i voksenalderen.

Hvalpefedt er derfor langt fra et godartet fænomen, fastslår Bjørn Richelsen.

»Vi kan i dag måle forstadierne til diabetes-2 og åreforkalkning allerede i barnealderen hos børn med hvalpefedt,« siger han.

Tidligere blev type-2 diabetes kaldt 'gammelmandssukkersyge', men det er man i dag gået bort fra, blandt andet fordi sygdommen ses allerede hos svært overvægtige i teenageårene.

Myte 6:Det er dyrere at leve sundt

Fakta: »En kost, der både er sund og billig, stiller måske lidt større krav til kreativiteten, men det er ikke nødvendigvis dyrt at leve sundt,« siger seniorforsker ved Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet, Jørgen D. Jensen.

Ingen undersøgelser har vist, at slankekure forlænger levetiden for raske overvægtige - snarere tværtimod. (Foto: Colourbox)

»En sund livsstil drejer sig både om, at energiindtaget svarer til kroppens energibehov, og at man får den rette sammensætning af makronæringsstoffer såsom protein, kulhydrat, fedt og mikronæringsstoffer såsom vitaminer og mineraler. Indtager du mere energi, end du har brug for såsom slik, snacks eller sodavand, vil du ved at skære ned dér naturligvis spare både kalorier og penge,« siger han.

Der er stor forskel på, hvad fødevarer koster pr. MJ (megajoule) - både når det gælder det sunde og det usunde. De billigste koster 30 øre pr. MJ, mens de dyreste koster 80 kr. Og blandt de dyreste fødevarer pr. MJ finder vi en del, som karakteriseres som sunde eksempelvis asparges, hindbær, peberfrugt, agurk og salat, mens en forholdsvis stor andel af de usunde fødevarer ligger i den lavere ende af skalaen, når man målt i kroner pr. energienhed.

»Mange af de sunde fødevarer (fx marinerede sild, kartofler, majs, løg, bananer og kål) ligger dog i et prisleje under gennemsnittet,« siger Jørgen D. Jensen.

Han mener ikke, at det behøver at være dyrt at leve sundt, men det stiller måske lidt større krav til kreativiteten i køkkenet og udnyttelsen af prisernes variationer henover sæsonerne.

Fødevareinstituttet, Fødevareøkonomisk Institut og Via University College har i fællesskab gennemført et studie, der sammenlignede prisen på danskernes faktiske gennemsnitskost med en anbefalet ernæringsrigtig kost (en modifikation af den nuværende kost, så den lever op til de nordiske ernæringsanbefalinger).

Prissammenligningen viste, at den ernæringsrigtige kost ikke var væsentligt dyrere end den faktiske gennemsnitskost.

Myte 7: Type 2 diabetes kan ikke forebygges

Fakta: En gruppe finske forskere undersøgte i 2001 522 overvægtige personer og opdagede, at de personer, som i løbet af et år tabte sig mere end 5 procent, halverede risikoen for udvikle type 2 diabetes.

Det samme fald i risiko så forskerne hos de mennesker, som motionerede mindst fire timer om ugen. Så jævnlig motion kan altså forebygge sukkersyge hos fede og overvægtige.

Vi kan i dag måle forstadierne til diabetes-2 og åreforkalkning allerede i barnealderen hos børn med hvalpefedt.

»Overvægtige og fede mennesker har større risiko for at udvikle type 2 diabetes end slanke mennesker,« konstaterer lektor Bente Stallknecht ved Biomedicinsk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Men, understreger hun, arveanlæggene har også stor indflydelse på, om et menneske udvikler type 2 diabetes.

»Hos type 2 diabetikere virker hormonet insulin dårligere end hos andre mennesker. Insulin fjerner blandt andet sukker fra blodet og opmagasinerer det i eksempelvis muskler og lever. Når insulinet ikke virker efter hensigten, ophobes sukkeret i blodet, hvis man ikke får øget produktionen af insulin.«

»Det er netop, hvad type 2 diabetikere ikke kan. Motion øger blandt andet virkningen af insulin, og derfor ser vi hos veltrænede mennesker, at de er bedre til at fjerne sukker fra blodet, og det er én af de mekanismer ved motion, som forebygger type 2 diabetes. Under motion arbejder musklerne og bruger derfor energi. Når muskler trækker sig sammen, transporterer blodet sukker ind i dem, og denne mekanisme kan derfor forebygge forhøjet blodsukker og dermed type 2 diabetes,« forklarer Bente Stallknecht.

I det finske studie var der ikke én eneste person, som udviklede type 2 diabetes, hvis de opnåede mindst 4 af studiets 5 succeskriterier; nemlig vægttab på mindst 5%, et fedtindtag under 30% af energiindtaget, mættet fedtindtag under 10% af energiindtaget, fiberindtag mindst 15 g. pr. 1000 kcal. og motion mindst 30 minutter om dagen.

Myte 8:Det er sundt at slanke sig

Fakta: »Svært overvægtige har stor risiko for hjertekarsygdomme, forhøjet blodtryk, sukkersyge samt muskel- og skeletsygdomme. Så der er en udbredt opfattelse af, at et vægttab vil sikre en længere levetid,« siger Mette K. Simonsen, Master of Public Health og ph.d. studerende på Institut for Sygdomsforebyggelse, Region Hovedstaden.

Men der findes ingen studier, der viser, at en slankekur forlænger levetiden for raske svært overvægtige - snarere tværtimod.

»De fleste undersøgelser viser faktisk, at de mennesker, der taber sig med vilje - det vil sige, som ikke er syge - har en kortere levetid end dem, der holder en stabil vægt,« siger Mette K. Simonsen.

Kaffe kan - desværre vil nogen nok mene - ikke bruges som slankemiddel. (Foto: Colourbox)

Hvorfor det tilsyneladende er forbundet med en sundhedsrisiko at gå på slankekur, er der endnu ingen undersøgelser, der har kunnet give svaret på.

»Nogle gange hører vi, at der må være fejl og mangler i undersøgelserne, men en anden forklaring kan være, at det er usundt for kroppen at tabe vægt. Med mindre man er overvægtig og har en sygdom relateret til fedme. Hvis der til gengæld er tale om, at man vejer 5-15 kilo for meget, så er det nok snarere sundere at holde en stabil vægt, « siger Mette K. Simonsen og understreger:

»Der er ingen tvivl om, at det er bedre at forebygge overvægt end at gå på slankekur.«

Myte 9: Vægttab holder nemt i flere år

Fakta: Kosttilskud købt på internettet, pulverkure, slankemedicin, omlægning af kostvaner, øget fysisk aktivitet, kognitiv terapi og fedmekirurgi. Der er masser af tilbud til den fede eller svært overvægtige, som ønsker at tabe sig.

»Alle metoder har deres fordele og ulemper,« fortæller Thomas M. Larsen.

Han er leder af gruppen 'Prevention and Treatment of Obesity and Appetite and Energy Metabolism' på Institut for Human Ernæring, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

»Nogle kræver en stor egen-indsats, andre er dyre i brug, mens atter andre giver bivirkninger eller ikke kan gøres om igen. Jo større overvægt, jo højere 'pris eller indsats' må man normalt regne med at skulle investere,« siger Thomas M. Larsen.

I dag er fedmekirurgien den metode, som beviseligt giver de hurtigste og mest permanente resultater i form af vægttab på omkring 25 procent. Samtidig bliver en eventuel type 2 diabetes ofte kureret stort set straks, efter indgrebet er udført.

I dag er fedmekirurgien den metode, som beviseligt giver de hurtigste og mest permanente resultater i form af vægttab på omkring 25 procent.

»Faktisk giver alle de andre metoder et ret begrænset vægttab.Og de fleste har svært ved at holde vægttabet over længere tid. Der findes dog trods alt eksempler på mennesker, som alene ved livsstilsændringer har tabt 30-40 kg og holdt tabet i årevis,« siger Thomas M. Larsen.

Han fortæller, at en gruppe forskere fra Colorado i USA over en årrække faktisk har opbygget registret 'National Weight Control Registry' med over 5000 personer, der alle har tabt mindst 15 kg og holdt vægttabet i over et år. Forskerne bruger blandt andet registret til at opklare, hvad deltagerne har gjort for at opnå de varige vægttab.

»De foreløbige resultater viser, at det hos langt de fleste har krævet, at de foretog gennemgribende ændringer af deres levevaner. Og kun de personer, som fastholdt en fedt- og kaloriefattig kost sammen med høj fysisk aktivitet, formår at fastholde deres vægttab over mange år,« siger Thomas M. Larsen.

Myte 10: Koffein øger forbrændingen

Fakta: »Kaffe eller rettere sagt koffeinen i kaffen kan påvirke forbrændingen - om end ikke i det lange løb,« fortæller ph.d.-studerende Nathalie Bendsen fra Institut for Human Ernæring, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Så man skal ikke regne med, at en god kop mokka neutralisere 'skadevirkninger' fra den basse, der følger med kaffen.

»En kop stærk kaffe indeholder 100-200 mg koffein, der virker opkvikkende og stimulerer kredsløbet, så puls og blodtryk stiger. I tilgift øges forbrændingen og især fedtforbrændingen, men kun hos personer, der sjældent drikker kaffe. Den opkvikkende virkning kan bevares ved daglig kaffedrikning, hvorimod kredsløbs- og stofskiftevirkningerne aftager og forsvinder. Derfor kan kaffe og koffein ikke bruges som slankemiddel,« fastslår hun.

Lavet i samarbejde med Danish Obesity Research Centre (DanORC)