En lydhør teenager.
I mange mødres ører lyder det måske som en fjern drøm, en utopi eller ligefrem en selvmodsigelse.
Og det findes der en god – neurologisk – grund til.
Teenagere er nemlig programmerede til at ignorere deres mødre.
Det skriver Stanford University.
Et nyt studie publiceret i det videnskabelige tidsskrift The Journal of Neuroscience viser, at belønningscentre i teenagehjernen aktiveres mindre af at høre mors stemme end af at høre en komplet fremmeds stemme.
»På samme måde som et spædbarn véd, at morens stemme skal lyttes til, véd en teenager at nye stemmer skal lyttes til,« siger psykiater og en af forfatterne bag studiet, Daniel Abrams fra Stanford University.
Og den manglende lydhørhed er en god ting.
Forskerne bag studiet mener nemlig, at det er et tegn på, at teenagehjernen er i gang med at udvikle sociale evner. Det er et slags biologisk startskud til at kunne klare sig selv.
»Det er et signal, der hjælper teenagere med at interagere med verden og knytte bånd, der gør dem i stand til at fungere socialt udenfor deres familier,« siger en anden forfatter bag studiet, ph.d. i psykiatri Vinod Menon.
Studiet bygger på samme forskergruppes tidligere resultater, hvor de fandt frem til, at hjernen hos børn under 12 reagerer særdeles positivt på morens stemme.
Det studie har de nu udvidet med 22 teenagere mellem 13 og 16,5 år. Og her var morens stemme altså i betragteligt lavere kurs.
Så når husets teenager ikke lige hører, at der bliver kaldt, er det altså ikke nødvendigvis bevidst provokation. Det kan bare være et tegn på gryende selvstændighed.
