Tarmbakterier koblet til hjertesvigt

Hjertesvigt er en tilstand, hvor hjertet ikke længere formår at gøre sit job ordentligt.

Hjertet magter ikke at pumpe lige så meget blod gennem årerne, som et sundt og rask hjerte.

Det betyder, at blodtilførslen til de indre organer bliver mindre. En god del af patienterne ender med at få indopereret et nyt hjerte. Tilstanden kan være dødelig.

Nu har norske forskere opdaget noget, som muligvis kan give fremtidens hjertesvigtpatienter en bedre chance.

Et nyt studie viser nemlig, at hjertesvigtpatienter har en anderledes tarmmikrobiota (tarmbakterier) end raske personer.

Er det muligt at behandle dem ved at behandle tarmen?

Raske og syge havde forskellig tarmflora

Det er Marius Trøseid, lektor ved Oslo Universitetshospital, og kollegaer, der står bag den nye forskning.

De har undersøgt tarmbakterierne hos to uafhængige grupper af hjertesvigtpatienter.

I begge tilfælde sammenlignede forskerne hjertesvigtpatienternes tarmmikrobiota med prøver fra tilsvarende grupper af raske personer.

»Særligt ét signal går igen i begge grupper af hjertesvigtpatienter,« fortæller Marius Trøseid til forskning.no, Videnskab.dk’s norske søstersite.

»De syge personers tarmmikrobiota er mindre mangfoldig. Vi identificerede 15 bakteriegrupper, som er forskellige hos henholdsvis raske og syge. De fleste af bakteriegrupperne er ikke til stede hos hjertesvigtpatienterne.«

Størstedelen af de 15 bakteriegrupper har desuden noget andet til fælles: De producerer stoffet butyrat – smørsyre.

Betændelseshæmmende effekt i tarmen

Butyrat er en kortkædet fedtsyre, som har en gavnlig effekt på kroppen.

»Den er hovednæringskilde for cellerne i tarmvæggen,« forklarer Marius Trøseid.

Butyrat har også en betændelseshæmmende effekt i tarmen. Så hvad sker der, hvis der er mindre af dette stof?

Stoffer fra tarmen lækker måske ud i blodet

Marius Trøseid og hans kollegaer fandt en sammenhæng mellem mængden af butyratproducerende bakterier i tarmen og koncentrationen af betændelsesstoffer i blodet.

Det kan tænkes, at butyratmangel fører til betændelser i tarmen hos hjertesvigtpatienter, fordi den betændelseshæmmende effekt forsvinder.

Derudover er det muligt, at tarmcellerne begynder at fungere dårligere, så barrieren mellem tarmindholdet og resten af kroppen bliver svækket.

Så risikerer man at stoffer fra tarmen lækker ud i blodstrømmen og udløser en immunrespons i hele kroppen.

Tarmfloraen kan spille stor rolle for sygdom

Tidligere undersøgelser har netop vist, at en sådan betændelse kan spille en rolle i hjertesvigt.

Marius Trøseid og hans kollegaer fulgte en gruppe i 14 måneder. I løbet af denne periode døde en del patienter; andre fik indopereret et nyt hjerte.

I disse patienter observerede forskerne en endnu større reduktion af den butyratproducerende bakteriegruppe samt højere niveauer af betændelsesstoffer end blandt andre patienter.

Hjerteforsker Helge Røsjø ved Universitetet i Oslo kalder resultaterne interessante.

»Tarmfloraen kan have betydning for sygdomsudviklingen ved hjertesygdom,« skriver han i en email til forskning.no.

Han påpeger imidlertid, at der er brug for større og flere studier for at fastslå, hvilken betydning det potentielt kan få for patienterne.

»Den nye forskning er starten på mere omfattende studier,« skriver Helge Røsjø.

Han var ikke selv involveret i det nye studie, men har samarbejdet med en del af forskerne i forbindelse med andre undersøgelser.

Ved ikke, hvad som fører til hvad

Det er fortsat meget, vi ikke ved om sammenhængen mellem tarmflora og hjertesvigt.

Det er vigtigt at huske på, at studiet kun viser et sammenfald mellem tarmbakterier og sygdom. Studiet kan ikke fastslå, hvad som fører til hvad.

Det er muligt, at tarmfloraen er medvirkende til at forårsage eller forværre hjertesvigt.

Men det er også muligt, at det er sygdommen, som forandrer tarmfloraen.

»Hjertesvigt kan muligvis have en effekt på tarmen,« siger Marius Trøseid, som tilføjer:

»Hjertet pumper mindre blod til tarmene, og patienterne får ofte ødem (væskeophobning, red.) i tarmvæggen.«

Måske er der tale om en ond cirkel, hvor hjertesvigt forandrer tarmene, og tarmene så bidrager til at vedligeholde eller forværre sygdomstilstanden.

Vil forske videre

Der er altså brug for yderligere forskning i emnet, og der er angiveligt flere undersøgelser undervejs andre steder i verden.

På samme tid, som Marius Trøseid og hans kollegaer publicerede deres resultater, blev et lignende kinesisk studie offentliggjort i Scientic Reports. Resultaterne mindede meget om de norske.

Marius Trøseid ønsker at forske videre i sagen på to måder:

1. Han håber at få midlerne til at foretage endnu grundigere analyser af tarmbakteriernes gener.
2. Desuden vil han gerne undersøge, hvilke bakterieproducerende stoffer der kommer ind i hjertesvigtpatienternes kroppe.

Tarmbakterier kan indgå i tillægsbehandling

Forskerne er også i gang med et studie, hvor de forsøger at tilintetgøre eller ændre tarmfloraen for at se, om det lindrer patienternes symptomer.

Marius Trøseid håber, at forskerne kan finde frem til en bedre behandling for hjertesvigtpatienterne.

»Jeg tror ikke, vi kan helbrede hjertesvigt gennem forbedret tarmflora, men det kan tænkes, at det kan bruges som en tillægsbehandling, der gør, at de andre lægemidler har en bedre effekt,« slutter Marius Trøseid.

©forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.