Du kender sikkert situationen, hvor du bliver nødt til at bide tænderne sammen, fordi svigermor krammer dig alt for længe. Eller den anden situation, hvor du knytter næverne hårdt sammen, fordi din bedste ven på en våd aften har scoret pigen i dit liv.
At bide tænderne sammen og knytte næverne er typiske reaktioner, når vi føler os stressede, pressede eller irriterede.
De fysiske stressreaktioner sætter spor på hjernen, og nu har et internationalt forskerhold med dansk deltagelse undersøgt, hvad der sker i vores hjerner, når vi skærer tænder eller knytter næven.
Resultaterne er netop blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift European Journal of Oral Sciences.
Tænderskæren slår den knyttede næve
Undersøgelsen viser, at det at bide tænderne hårdt sammen fremkalder en langt større hjerneaktivitet i hjernen sammenlignet med den aktivitet, som bliver fremkaldt af at knytte næverne i irritation.
»Det kan være en forklaring på, at vi ynder at bide tænderne sammen frem for at knytte næverne i stressede og pressede situationer, fordi tænderskæren ganske enkelt fremkalder en større hjerneaktivitet,« siger professor Peter Svensson, som har været med på forskerholdet.
»En øget hjerneaktivitet hjælper os måske til at kunne yde maksimalt og modstå presset i en stresset situation. Det er spekulation, men det kan godt være, det hænger sådan sammen,« forklarer professoren.
Peter Svensson har speciale i ansigtssmerter og bruksisme, som er det græske ord for at skære tænder, og er til daglig professor ved Afdeling for Klinisk Oral Fysiologi på Tandlægeskolen ved Aarhus Universitet samt MINDLab ved Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab ved Aarhus Universitetshospital.
Bider tænderne sammen i hjerneskanner
Forskerne er kommet frem til deres resultater ved at teste hjerneaktiviteten hos 14 raske, unge mennesker i en hjerneskanner, mens de enten skar tænder eller knyttede deres næver.
»Det kan være, at vi er på sporet af den ventil i hjernen, som hjælper os til at overkomme stressede situationer.
Peter Svensson
Forsøgsresultaterne viste, at der kom mange flere hjerneområder i spil, når forsøgsdeltagerne skar tænder, end når de knyttede deres næver.
»Der var hele tre områder i forsøgspersonernes hjernebark, som blev tændt under tænderskæring, og som ikke blev tændt, når forsøgspersonerne knyttede deres næver,« siger Peter Svensson.
Når det gjaldt den sensomotoriske hjernebark, SMC, aktiverede både tænderskæren og knyttede næver dette område. Et område, der typisk bliver aktiveret, når man bruger sine muskler forskellige steder i kroppen.
Stressventil i hjernen
Forskerne ved endnu ikke, hvad den ekstra hjerneaktivitet, når man bider tænderne sammen, skal gøre godt for. Men måske er det præcis den aktivitet, som kan hjælpe én, når man bliver bedt om at bide tænderne sammen i en presset situation.
Det kan være en forklaring på, at vi ynder at bide tænderne sammen frem for at knytte næverne i stressede og pressede situationer, fordi tænderskæren ganske enkelt fremkalder en større hjerneaktivitet.
Peter Svensson
»Det kan være, at vi er på sporet af den ventil i hjernen, som hjælper os til at overkomme stressede situationer. Men der skal mere forskning til at kunne bekræfte den hypotese,« siger Peter Svensson.
Kan hypnose hjælpe tænderskærere?
Det er også forskernes håb, at den nye forskning kan blive et skridt på vejen til at hjælpe de mange mennesker, der skærer tænder i en så ekstrem grad om natten eller i vågen tilstand, at det kan medføre tandproblemer og fremkalde smerter i kæbe, hoved, nakke og skuldre.
»Vi vil nu undersøge, hvordan hjerneaktiviteten ser ud hos dem, som har en kedelig vane med at skære tænder hele tiden. For det kan være, at den ekstra hjerneaktivitet forsvinder hos dem, fordi de netop gør det hele tiden. De vænner ganske enkelt hjernen af med at reagere på tænderskæren,« siger Peter Svensson.
Hvis det hænger sådan sammen, kunne man forestille sig, at man måske kunne “trigge” den plagedes hjerne til atter at reagere på tænderskæren. For eksempel gennem hypnose, og måske kunne det blive et skridt på vejen til at forlade den dårlige vane.
»Det er fremtidssnak, men det er præcis det, som vi ønsker at blive klogere på. Hvilken rolle hjernen spiller under almindelig og ekstrem tænderskæren,« siger Peter Svensson.
\ Bruksisme
I dag skønner man, at én ud af fem danskere skærer tænder i en ekstrem grad om dagen, mens cirka én af ti danskere gør det i søvne.
Man skønner, at mere end 50.000 danskere lider af behandlingskrævende bruksisme (tænderskæren). Fordi tænderskæren har givet tandproblemer eller fremkaldt store smerter i kæbe, hoved, nakke og skuldre.
En bidskinne om natten kan forebygge slid på tænderne. Det danske firma Medotech har udviklet et produkt, der kan registrere tænderskæren om natten og kan med en lav elektrisk stimulation i tindingen stoppe tænderskæren.
Kilde: Professor Peter Svensson, Tandlægeskolen, Aarhus Universitet
