Anæstesi, narkose eller bedøvelse.
Der findes flere ord for, hvordan læger fremkalder en tilstand, som sørger for, at en patient kan gennemgå en operation uden smerter – og uden at være ved bevidsthed.
Det findes dog sjældne undtagelser, hvor patienter 'vågner' og reagerer på deres omgivelser under ’generel anæstesi’, men ikke kan huske noget bagefter.
Dette kaldes også for ’connected consciousness’, og et nyt studie viser, at det sker hyppigere end hidtil troet, skriver University of Sydney i en pressemeddelelse.
Omkring hver tiende unge voksen oplever således ’connected consciousness’, og kvinder oplever det hyppigere end mænd, lyder det ifølge forskerne bag det nye studie.
Forskerne mener, at resultaterne viser et behov for, at man bliver bedre til at forstå, hvor forskelligt patienter kan reagere på narkose.
»Der er et stort behov for at forske yderligere i biologiske forskelle, i særdeleshed når det kommer til køn, der kan have indflydelse på følsomheden over for anæstesi,« siger Robert Sanders, der er anæstesilæge og forsker i neuroscience ved University of Sydney i Australien, i pressemeddelelsen.
\ Læs mere
Omkring 1 ud af 10 – i undersøgelsen med 338 unge voksne mellem 18 og 40 år – formåede at kommunikere med forskerne ved at trykke deres hænder en gang, hvis de forstod forskernes anmodninger, og to gange, hvis de havde ondt trods narkosen.
En time efter at være vågnet fra operationen, blev forsøgsdeltagerne bedt om at huske 16 ord, som de hørte under narkosen. Kvinder oplevede to til tre gange mere ’connected conciousness’ end mænd gjorde.
Det skal understreges, at ’connected consciousness’ ikke er det samme som ’unintended awareness’ – eller huskeanæstesi, som det bliver kaldt på dansk.
Omkring 0,1 procent af alle patienter oplever ’huskeanæstesi’, hvor de efter operationen kan huske specifikke detaljer efterfølgende.
Studiet er publiceret i tidsskriftet British Journal of Anaesthesia.
