Der er lavet en opfølgende artikel om dette studie, hvor konklusionen kritiseres for at være for skarpt formuleret i forhold til studiet. Opfølgeren kan læses her.
Det kommer næppe som en overraskelse for nogen, at rygning kan føre til en masse negative effekter på kroppen: Kræft, blodpropper, rygerlunger, dårlige tænder og så videre.
Nu slår et nyt, omfattende studie fra blandt andet Aarhus Universitet fast, at også risikoen for psykiske lidelser såsom depression, bipolar lidelse og skizofreni øges markant, hvis man begynder at ryge.
Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.
Udmeldingen har fået undrende læsere til tasterne for at forhøre sig hos Videnskab.dk, om det virkelig kan passe. Det kan det tilsyneladende, hvis man spørger de forskere, Videnskab.dk har taget kontakt til.
Omfattende sundhedsdata ligger bag studiet
Forskerne bag studiet fra Aarhus Universitet og University of Saskatchewan i Canada har gennemgået sundhedsdata fra 350.000 mennesker i UK Biobank. Databasen indeholder både genetiske data, andre helbredsoplysninger og besvarelser fra borgerne om deres livsstil.
Med så omfattende data har de blandt andet kunnet følge personers helbred og livsstil over en lang årrække, og det har givet dem en fordel i forhold til tidligere studier på området.
Det fortæller en af forskerne bag studiet, Doug Speed fra Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning på Aarhus Universitet:
»Den tidligere forskning har ikke været så opmærksom på, at en tidslig dimension måske spiller en rolle her. Folk begynder nemlig typisk at ryge, før de fylder 20 år, men bliver i gennemsnit først indlagt med en psykisk sygdom, når de er mellem 30 og 60 år,« forklarer han i pressemeddelelsen.
Med den grundige metode mener Doug Speed at kunne slå fast, at »rygning er årsag til psykisk sygdom. Ikke den eneste årsag, men rygning øger risikoen for at blive indlagt med en psykisk sygdom med 250 procent.«

Rygning i Danmark
- I alt ryger 19 procent af danskerne - 13 procent dagligt og 6 procent lejlighedsvist
- 70 procent begyndte at ryge, inden de fyldte 18 år
- 75 procent af dem, der ryger dagligt, ønsker at stoppe - og 77 procent har forsøgt
Kilde: Kræftens Bekæmpelse
Foto: Shutterstock
.
Videnskab.dk har bedt seniorforsker i tobaksforebyggelse ved Syddansk Universitet, Lotus Sofie Bast, om hjælp til at se på studiet og fortælle, om hun er enig i Speeds opsigtsvækkende konklusion.
»Umiddelbart ser det ud til, at deres tal viser dette,« skriver hun i en email til Videnskab.dk og uddyber:
»Det kan godt fortolkes som en øget risiko på mere end 250 procent. Dette gælder for nuværende personer, der ryger. Hvorimod den er 50 procent øget for personer, der tidligere har røget.«
\ Brainstorm – Videnskab.dk’s hjerneredaktion
Brainstorm dækker neurovidenskab, kognitionsvidenskab og psykologi.
Vi udkommer som podcast, i artikler og på Instagram, hvor vi serverer hjerneviden på en let og spiselig måde.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.
Masser af forskning på området - men en stor udfordring har gjort det svært
Charlotta Pisinger er professor i tobaksforebyggelse og fagleder på Master of Public Health-uddannelsen ved Københavns Universitet.
Hun har i årevis forsket i tobaks effekter på kroppen, herunder hjernen, og ifølge hende er studiets konklusion og resultater helt i tråd med den viden, man allerede har på området.
Hun gør dog opmærksom på, at hun ikke har haft anledning til at dykke ned i de konkrete data, det nye studie er baseret på, men kun har forholdt sig til de resultater, der præsenteres i pressemeddelelsen.
»Man har i 20-30 år interesseret sig for, hvad tobak gør ved hjernen, og vi har efterhånden en hel del studier på det. Så der er ikke noget ved det nye studie, der som sådan overrasker mig,« forklarer Charlotta Pisinger til Videnskab.dk.
Hun beskriver en udfordring, forskningen længe har stået med, når det kommer til at bevise sammenhængen (kausaliteten) mellem psykisk sygdom og rygning:
\
»Det har været særdeles vanskeligt at skelne imellem, om folk er begyndt at ryge, fordi de er eksponeret for psykisk sygdom og trives dårligt. Eller om rygningen har ført til øget risiko for psykisk sygdom.«
Charlotta Pisinger
Hun henviser dog til, at forskningen på området er blevet mere avanceret med den genbaserede metode, som også forskerne i Aarhus Universitets nye studie bruger: Den såkaldte mendelske randomisering, der de seneste år har vundet indpas i folkesundhedsundersøgelser.
Den metode har Videnskab.dk tidligere dykket ned i.
Charlotta Pisinger beskriver også studier af enæggede tvillinger, hvor tvillinger, som røg i teenageårene, havde større risiko for at udvikle kognitive problemer end deres ikke-rygende tvillingesøskende.
Dyreforsøg, hvor man har udsat ‘teenage-rotter’ for nikotin, har vist lignende.
Det nye studie fra Danmark og Canada, der er udgivet i Acta Psychiatrica Scandinavica, giver dog ikke svar på, hvordan rygning fører til psykisk sygdom.