Store forsøgsdyr er vigtige i forskning
Det kan have store konsekvenser, hvis forskere nøjes med at teste ny medicin på en enkelt dyreart. Store dyr kan vise sig at være et vigtigt supplement til museforsøg ved forskning i Alzheimers, mener en forsker.


Grise og andre store dyr kan være et godt supplement til museforsøg ved forskning i Alzheimers sygdom. Erfaringer viser, at man ikke altid kan overføre resultaterne fra museforsøg direkte til mennesker. (Foto: Colourbox)

Grise og andre store dyr kan være et godt supplement til museforsøg ved forskning i Alzheimers sygdom. Erfaringer viser, at man ikke altid kan overføre resultaterne fra museforsøg direkte til mennesker. (Foto: Colourbox)

 

I dag kan medicin kun udsætte symptomerne ved Alzheimers sygdom i cirka et år, men desværre ikke bremse sygdommen, og de fleste patienter er døde efter 7-10 år.

Der er brug for gode dyremodeller, som forskerne kan bruge til udvikling af medicin mod Alzheimers sygdom.

Forsøgsdyr udvikler ikke spontant Alzheimers sygdom, men man kan indsætte gener, der disponerer for sygdommen.

Transgene forsøgsdyr

Det har forskere siden 1990’erne gjort i de såkaldte transgene mus, som blandt andet har fået indsat det svenske dobbeltmutation (se boks), der hos mennesker giver Alzheimers sygdom i en ung alder.

Der eksisterer i dag adskillige transgene musemodeller for Alzheimers sygdom.

I nogle modeller bliver hjernens amyloid-precursor-protein nedbrudt til peptidet beta-amyloid, der langsomt bliver ophobet i såkaldte plaques (se boks). I andre musemodeller bliver der ophobet såkaldte tangles inde i neuronerne.

Fakta

Alzheimers sygdom er den hyppigste årsag til demens, og omkring 55.000 danskere lider af sygdommen – et tal, der er i stigning.

Særligt ældre mennesker bliver ramt af Alzheimers sygdom, men den kan allerede begynde i 40-års alderen. Nogle familier rammes hårdt af Alzheimers sygdom, idet de har arvelige former af sygdommen.

Disse familier tegner sig dog kun for en meget lille del af sygdomstilfældene.

De transgene mus udvikler dog generelt kun svagere mentale symptomer end mennesker.


Vaccinationsforsøg endte i katastrofe

Selvom beta-amyloids rolle i Alzheimers sygdom ikke er endelig afklaret, er det en oplagt behandlingsmulighed at vaccinere mod dette peptid.

Ideen er, at lade kroppens immunforsvar selv bekæmpe beta-amyloid og dermed stoppe sygdomsudviklingen.

De første forsøg med vaccination af transgene mus i 1990’erne var da også særdeles succesfulde:

Vaccinen kunne stoppe plaques-udviklingen i gamle mus, og den kunne forebygge dannelsen af plaques i unge mus. Tilsyneladende var der ingen nævneværdige bivirkninger forbundet med behandlingen.

Museforsøg kunne ikke overføres

Mange forskere mente forståeligt nok, at man stod over for et gennembrud i behandlingen af Alzheimers sygdom.

Fakta

Læs mere om forskere og forskningspolitik i Videnskab.dk's nye online-magasin ForskerZonen

Vaccination blev derfor afprøvet i patienter med Alzheimers sygdom.

Desværre udviklede nogle af forsøgspersonerne alvorlige neurologiske symptomer, og enkelte døde af hjerne- og hjernehindebetændelse.

Forsøget blev derfor stoppet i 2002. De positive resultater fra museforsøg kunne altså ikke direkte overføres til mennesker.

Stordyrsmodeller under udvikling

Det mislykkede vaccineforsøg var et stort tilbageslag for den dyreeksperimentelle forskning i Alzheimers sygdom. Der var stillet alvorlig tvivl om modellernes brugbarhed.

Et af problemerne ved vaccinationsforsøgene var, at man gik direkte fra mus til mennesker.

Vaccinens sikkerhed var godt nok først blevet testet i raske mus, kaniner, marsvin og primater, men de transgene mus var de eneste sygdomsmodeller, som man havde testet vaccinen på.

Fakta

Hos patienter med Alzheimers sygdom opstår der såkaldte plaques forskellige steder i hjernen.

Disse plaques, der ligger imellem nervecellerne, består af ophobet beta-amyloid.

Et andet kendetegn ved Alzheimers sygdom er ophobning af såkaldte tangler inde i nervecellerne.

I de fleste andre situationer prøver man nye behandlinger af på flere forskellige dyremodeller, og kun hvis det giver samstemmende positive resultater i flere dyrearter, afprøver man behandlingen i patienter, men sådanne dyremodeller manglede for Alzheimers sygdom.

Hjerneskanninger nemmere på store dyr

Derfor er der siden 2002 arbejdet på at udvikle nye dyremodeller for Alzheimers sygdom.

Særligt stordyrsmodeller, som grise og hunde, ville være fordelagtige, da det er nemmere eksempelvis at foretage hjerneskanninger, når hjernerne ikke er alt for små.

Danske forskere har udviklet en transgen grisemodel, som er ved at blive testet. Grisemodellen svarer til de transgene musemodeller, men er altså udviklet på en helt anden dyreart.

Vi er også ved at undersøge, om der blandt ældre demente hunde findes individer med beta-amyloid-holdige plaques i hjernen. Demens er et velkendt fænomen hos små hunderacer, men det er ukendt, om hundes demens skyldes Alzheimers sygdom.

Immunisering måske på vej

Siden det fejlslagne forsøg med vaccination af Alzheimers patienter, har der været undersøgt flere nye vacciner, men indtil videre uden at det har ført til det helt store gennembrud.

Fakta

Proteiner og peptider består af kæder af aminosyrer. Et peptid adskiller sig kun fra et protein ved størrelsen.

Korte aminosyrekæder hedder peptider, mens proteiner består af polypeptidkæder – altså mange kæder. Beta-amyloid er et peptid.

Kilde: denstoredanske.dk

Et af problemerne er at aktivere immunforsvaret, som typisk er svagere hos ældre mennesker.

I 2002 blev det vist, at patienter med Alzheimers sygdom har færre antistoffer mod beta-amyloid end jævnaldrende raske personer.

Det gav ideen til, at man måske kan immunisere patienterne med antistoffer. Forhåbningerne er endnu engang store.

Fortsat behov for dyremodeller

Der er fortsat brug for troværdige dyremodeller i den prækliniske udforskning af nye behandlinger mod Alzheimers sygdom.

Alzheimer-vaccinen var historien om, at det kan være farligt at tro, at resultater opnået i museforsøg umiddelbart kan overføres til mennesker.

Der er således brug for, at resultaterne fra museforsøg først undersøges i andre forsøgsdyr, før de afprøves i patienter med Alzheimers sygdom.

Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.


Det sker