Stavgang aflaster ikke dine knæ
Stavgang aflaster ikke knæleddet, som det ellers hævdes af både sælgere, sundhedsmagasiner og Gigtforeningen. Falsk varebetegnelse, mener forsker.

Gigtforeningens hjemmeside er bare et af de mange steder, hvor man fejlagtigt kan læse, at stavgang aflaster knæleddet. Nu vil Gigtforeningen gennemgå hjemmesiden og rette fejlen. (Foto: Zentay Anikó )

På Gigtforeningens hjemmeside kan man læse, at stavgang er skånsom for sårbare led, og at stavene er med til at aflaste især knæene.

Lignende udsagn kan man læse hos iForm, Fysioterapeuten, Osteoporoseforeningen, Sundhedsguiden.dk og på et hav af andre hjemmesider.

Men det er sandsynligvis ikke rigtigt. Det viser et nyt dansk studie, som netop er offentliggjort online i Scandinavian Journal of Medicine and Science in Sports.

I studiet har forskerne brugt en sofistikeret biomekanisk model til at vise, at stavgang ikke aflaster knæleddet.

»Det kan ikke nytte, at man siger, at stavgang er en særlig skånsom form for motion, hvis det ikke passer. Det er falsk varebetegnelse,« siger Tine Alkjær, som er en af forskerne bag undersøgelsen.

Sofistikeret biomekanik

Faktisk er der tale om to forskellige studier, et fra 2008 og et helt nyt fra november 2010, som begge afviser, at stavgang skulle have en aflastende effekt, hvis man bevæger sig på et fladt underlag.

Begge studier er lavet ved hjælp af en avanceret biomekanisk model, som tager højde for de forskellige faktorer, som belaster knæet. Forskerne målte forsøgsdeltagernes skridt på en særlig trykfølsom platform, samtidig med at deltagernes gangbevægelser blev filmet og analyseret.

»Det er vanskeligt og kompliceret at udregne belastningen af knæet, men jeg vil hævde, at vores mål er mere sofistikeret og mere præcist end tidligere forsøg,« siger Tine Alkjær, som er lektor i biomekanik på Københavns Universitet.

Fremdrift i stedet for aflastning

Det nyeste studie konkluderer, at uanset hvor meget tryk, der lægges på gangstavene, så gør det ingen forskel i forhold til belastningen af knæet.

»Det skyldes sandsynligvis, at stavene ikke sættes lodret ned i jorden, men sættes ned bagudrettet i en vinkel på omkring 45 grader i forhold til underlaget. Det giver fremdrift, fordi man trykker bagud,« siger Tine Alkjær.

Derfor fungerer stavene ikke som en vandrestok, som man støtter sig til, men nærmere som en skistav, som man trykker bagud for at øge hastigheden.

Fortidens fejl

De danske resultater modsiger to studier fra 2001 og 2009, som begge pegede på, at stavgang faktisk havde en vis aflastende effekt. Men de to studier har begge nogle væsentlige fejlkilder, mener Tine Alkjær.

»I Willsons studie fra 2001 kigger de kun på den belastning, der kommer fra reaktionskraften i leddet, det vil sige den belastning, som kommer fra tyngdekraften. De tager ikke højde for musklernes bidrag. Samtidig har de ikke kontrolleret for personernes hastighed, som også betyder meget for belastningen i knæet,« siger hun.

Studiet fra 2009 undersøgte kun én patient, som havde fået indopereret et kunstigt knæ, der kunne måle trykbelastningen i knæet direkte. Og selvom den direkte måling er en fordel, så giver en enkelt patient med knæproblemer ikke nogen væsentlig evidens, mener Tine Alkjær.

Det er ikke farligt at gå stavgang. Men hvis man opfordrer personer med slidgigt til at dyrke stavgang, så kan det øgede slid medvirke til en progression af sygdommen.

Tine Alkjær

»Vi har lavet vores forsøg over to omgange, og vi kan simpelthen ikke finde nogle af de effekter, som de tidligere forsøg pegede på,« siger hun.

Falsk varebetegnelse

Alligevel kan man mange steder på nettet læse, at stavgang er en særlig skånsom motionsform, fordi den mindsker belastningen af knæ, hofter og ankler.

På Gigtforeningen.dk kan man blandt andet læse, at stavgang »...er en form for motion, der er skånsom for sårbare led«, at stavgang »...reducerer belastningen af hofter, knæ og ankler« og at man »sætter fra med stavene, og dette skub vil være med til at sætte farten op og samtidig aflaste især knæene.«

Og det er et problem, fordi den slags argumenter ikke er underbygget videnskabeligt, mener Tine Alkjær.

»Det er ikke farligt at gå stavgang. Men hvis man opfordrer personer med slidgigt til at dyrke stavgang, så kan det øgede slid medvirke til en progression af sygdommen. Så terapeuterne og andre skal vide, at vi altså ikke kan finde noget bevis på den her aflastning,« siger hun.

Vil rette fejl

Direktør for Gigtforeningen Lene Witte anerkender, at det er en fejl, hvis der står, at stavgang aflaster knæleddet.

»Vi skal selvfølgelig løbende tilrette vores anbefalinger efter forskningen. Så hvis der står det, så vil vi gennemgå hjemmesiden og rette det,« siger Lene Witte, som er direktør for Gigtforeningen.

Hun forklarer, at det er vigtigt, at informationerne på foreningens hjemmeside og i brochurer stemmer over ens med forskningen på området.

»Det er uhyre vigtigt. Vi bestræber os på at være troværdige i alle led, og det gælder naturligvis også på hjemmesiden. Der kommer hele tiden nye forskningsresultater, og vi opdaterer så hurtigt, som det er muligt.«

Andre gavnlige effekter

Lene Witte påpeger, at selvom stavgang ikke aflaster knæene, så er det stadig en motionsform, som er nyttig for gigtpatienter.

»Vi vil stadig gå ind for stavgang, fordi det er en god måde at få gang i kredsløbet. Man bruger hele kroppen og øger dermed energiforbruget, og det er vigtigt for gigtpatienter, som ikke har mulighed for eksempel at løbe," siger Lene Witte.

Forsker Tine Alkjær er heller ikke ude på at skræmme folk væk fra stavgang.

»Stavgang har en masse gode egenskaber, og vi kan hurtigt blive enige om, at alt, der får folk til at komme ud og bevæge sig, er godt. Men det kan ikke nytte, at man siger stavgang er en særlig skånsom form for motion, hvis det ikke passer.«

Om undersøgelserne: Sofistikeret biomekanik

I de to studier brugte forskerne en sofistikeret biomekanisk model, som tog højde for både indre og ydre belastninger i knæet hos de i alt 17 raske forsøgspersoner.

De ydre belastninger, også kaldet reaktionskraft, kommer fra tyngdekraften, og kan måles ved at lade forsøgspersonerne gå på en særlig platform, som fungerer som en stor, avanceret badevægt, der måler trykbelastningen ved hvert skridt.

De indre belastninger kommer fra de muskelbevægelser, der er omkring knæet, og afhænger blandt andet af, hvordan man bevæger benet. I de to studier blev deltagernes gangbevægelser filmet fra flere forskellige vinkler, og optagelserne blev brugt til at beregne de indre belastninger i knæet.

»Det er de bedste metoder, der anvendes her,« siger Thomas Bull Andersen, som er lektor i biomekanik ved Aarhus Universitet.

»Forskellene mellem almindelig gang og stavgang burde teoretisk set kunne findes, men de er så små, at man ikke kan opfange dem. Under alle omstændigheder må konklusionen være, at hvis der er forskelle, er de så små, at de er uden betydning,« siger han.

Han tilføjer dog et enkelt kritikpunkt:

»Noget som kunne kritiseres er, at forskerne udelukkende kigger på en maksimal størrelse for knæbelastningen. De burde også have kigget på den samlede belastning, da den sikkert også spiller ind i forhold til belastningen af knæet.«

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.




Det sker