I lørdags – dagen inden vi alle stillede urene en time frem – udgav Videnskab.dk artiklen ‘Sommertid giver markant flere blodpropper‘. Artiklen handlede om et forskerhold, der har undersøgt, hvordan mere end 42.000 blodpropper i hjertet fordelte sig ud over året.
I studiet konkluderede forskerne, at antallet af blodpropper var 24 procent højere mandagen efter skiftet til sommertid – det kan du se på grafen i figur 1 nedenfor. Sommertid resulterede altså med andre ord i en øget forekomst af blodpropper i hjertet, lød det fra forskerne.
Det fik forskningschef i Hjerteforeningen, professor i kardiologi overlæge Gunnar Gislason fra Gentofte Hospital, til at opfordre til en debat om sommertid:
»Vi bør have en debat om skiftet til sommertid overhovedet er forsvarligt, når det på denne måde pålægger befolkningen en øget risiko,« udtalte han til Videnskab.dk.
Men kan man overhovedet konkludere, at sommertid faktisk giver flere blodpropper? Eller er det mennesker, der alligevel ville have fået en blodprop, der blot bliver ramt før tid på grund af sommertid? Spørgsmål som disse har efterfølgende sparket en debat af sig blandt Videnskab.dk’s videbegærlige læsere; vi har derfor besluttet os for at kigge lidt nærmere på studiets metode i tæt samarbejde med en statistiker for at opklare usikkerhederne.
Stigningen mandag er for lille til at påvirke hele ugen
Baggrunden for debatten udsprang af, at forskerholdet ikke kunne se en forskel på mængden af blodpropper, når de sammenlignede den første uge efter sommertid, hvor vi stiller urene en time frem, med andre uger på året. De kunne kun konstatere, at der var en stigning i blodpropper i hjertet om mandagen i ‘sommertidsugen’ i forhold til de andre dage i denne uge.
Forskerholdet foreslog derfor, ifølge en artikel hos videnskabssitet LiveScience, at stigningen måske blot skyldes mennesker, der alligevel ville have fået en blodprop – og at det blot var tidspunktet for blodproppen, der blev rykket frem på grund af sommertid. Det ville altså betyde, at sommertid ikke giver flere blodpropper, men blot rykker rundt på, hvornår blodpropperne rammer.
Men det kan man ikke konkludere ud fra studiet, fastslår professor i statistik Niels Richard Hansen fra Københavns Universitet.
»Det kan man ikke konkludere ud fra deres analyse. Hvis de kigger på hele ugen efter skiftet til sommertid, kan de ikke detektere en forskel mellem antallet af blodpropper i denne uge og så det forventede antal. Det betyder dog ikke, at der ikke kan være en forskel,« vurderer Niels Richard Hansen.
Den lille stigning mandag – som den du kan se på grafen i figur 1 øverst i artiklen – kan måske nok ses mandag, men dens effekt på hele ugen er vanskelig at detektere. Stigningen mandag er simpelthen ikke stor nok til synderligt at påvirke resultatet for hele ugen, lyder det fra statistikeren.
»Den er samlet set for lille til at være dokumenterbar. Om der reelt er forskelle de enkelte dage er ikke ordentligt dokumenteret af analysen,« understreger Niels Richard Hansen.
Studiet viser i virkeligheden »ikke noget som helst«
Niels Richard Hansen er generelt ikke imponeret over den metode, forskerholdet bruger i studiet. Efter at have læst den videnskabelige artikel er det hans vurdering, at forskerne formentlig har manglet en hypotese, før de begyndte at analysere deres data.
»Det er tænkeligt, at de har screenet deres data igennem uden en hypotese, og så er faldet over en lille stigning mandag efter sommertid for derefter at lave deres statistiske analyse. Og det er ikke metodisk korrekt,« vurderer Niels Richard Hansen.
Hvis du bare screener data igennem for et helt år, vil du kunne se en masse fluktuationer, stigninger og fald i datasættet, i forhold til tendensen i det omkringliggende data – se for eksempel grafen i figur 2 herover. Fluktuationer, som man bagefter kan få til at se signifikante ud, men som man egentlig ikke kan sige noget sikkert om, fordi man ikke har arbejdet med en fast hypotese, forklarer Niels Richard Hansen.
»Selv hvis de kun så på ugen efter skiftet til sommertid, er der stadig syv dage, og de har ikke en på forhånd specificeret hypotese om, at en eventuel forskel skulle dukke op mandag. Derfor viser studiet i virkeligheden ikke noget som helst,« fastslår han.
Vi skal have en kvalificeret debat om sommertid
Så hvis vi skal have en debat om sommertid, som overlæge Gunnar Gislason opfordrer til, er det vigtigt at gå rigtigt til værks og specifikt undersøge, om sommertid giver flere blodpropper.
Og det ville kræve et nyt studie, vurderer professor i statistik Niels Richard Hansen.
»Hvis det skal afgøres, om der er et bestemt mønster i forekomsten af blodpropper i ugen efter skiftet til sommertid, så skal der formuleres en klar hypotese, før data indsamles. Derefter kan nye data benyttes til at styrke eller afkræfte hypotesen,« vurderer Niels Richard Hansen.
Videnskab.dk har forsøgt at kontakte det amerikanske forskerhold bag studiet uden held, for at få deres kommentarer til kritikken af deres studie, men de har ikke reageret på henvendelser.
