Søvnforskere: Psykologisk behandling er bedre end sovemedicin
Langt flere danskere med svære søvnproblemer burde få psykologisk behandling frem for at tage sovepiller. Terapi er mindst lige så effektivt og uden sovepillernes bivirkninger, lyder konklusionen i ny dansk rapport.

Langt de fleste patienter foretrækker psykologisk behandling frem for medicinsk, men der er mangel på kvalificerede behandlere herhjemme. (Foto: Shutterstock)

Langt de fleste patienter foretrækker psykologisk behandling frem for medicinsk, men der er mangel på kvalificerede behandlere herhjemme. (Foto: Shutterstock)

45.000 danskere har så store problemer med at sove, at de dagligt tager sovepiller – de såkaldte benzodiazepiner eller lignende midler. Over 200.000 tager dem indimellem.

Selvom antallet af brugere af benzodiazepiner er faldende, er det stadig alt for mange. De burde i stedet få psykologisk behandling, mener en gruppe danske søvnforskere.

»Vi er ikke begejstrede for brug af lægemidler til at behandle generelle søvnproblemer. Vi mener, at de kun skal bruges i kort varighed og til meget få personer– slet ikke de 6-8 procent, som aktuelt bliver behandlet i befolkningen,« siger Poul Jennum, professor ved Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet og overlæge ved Dansk Center for Søvnmedicin på Glostrup Hospital og Rigshospitalet.

Poul Jennum har stået i spidsen for gruppen af søvnforskere, der har gennemgået den eksisterende forskning i behandling af søvnproblemer. De har fremlagt deres konklusioner og anbefalinger i en rapport, som Vidensråd for Forebyggelse har udgivet.

Onsdag 1. juli klokken 13.00-14.00 kan du stille spørgsmål til to af søvnforskerne i en livechat her på Videnskab.dk.

Sovemedicin har alvorlige bivirkninger

I rapporten får sovemedicin høvl, mens psykologisk behandling bliver fremhævet som et langt sundere og mindst lige så effektivt alternativ.

»Sovemedicin er ikke vildt effektivt. Selvom man i udgangspunktet får sovet mere, så er det ikke med til at kurere problemet, for det øjeblik man holder op med sovemedicin, begynder man at få problemer igen,« siger Bobby Zachariae, der er professor i sundhedspsykologi ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet og Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital.

Et andet problem med benzodiazepiner er, at pillerne medfører en række bivirkninger:

  • Man udvikler tolerans, så medicinen virker mindre og mindre med tiden.
  • Man bliver både fysisk og psykisk afhængig af pillerne.
  • Medicinen påvirker éns hukommelse, koncentration og motorik. Man risikerer at blive døsig og uoplagt i løbet af dagen.

Desuden mistænkes sovepillerne for at kunne øge risikoen for at udvikle demens senere i livet, og enkelte studier har også forbundet sovemedicinen med forhøjet dødelighed.

»Der er ikke noget galt med at tage en sovepille enkelte gange, men at bruge sovemedicin som det, der skal få én til at sove generelt, er en rigtig dårlig idé,« siger Bobby Zachariae.

Terapi er mere effektivt i det lange løb

Fakta

I 2011 fik 380.400 personer udskrevet recept på benzodiazepiner i Danmark.

Sovepillerne bør kun bruges i de tilfælde, hvor psykologisk behandling ikke er tilstrækkeligt. Og psykologisk behandling virker i de fleste tilfælde, viser forskningen.

»Der er mindst lige så gode effekter af psykologisk behandling, men uden de bivirkninger og uheldige konsekvenser, som der er af sovemedicin,« siger Bobby Zachariae.

Især på langt sigt virker psykologisk behandling bedst.

»Medicinsk behandling har en umiddelbar effekt, der er i samme størrelsesorden som den kognitive terapi, men på grund af tilvænningen til den medicinske behandling, så falder effekten med tiden, og så er den kognitive terapi overlegen i forhold til den medicinske behandling,« siger Poul Jennum.

Psykologisk behandling kan leveres via internettet

82 procent af patienterne foretrækker faktisk psykologisk behandling frem for medicinsk.

Alligevel er udbredelsen af psykologisk søvnbehandling begrænset. Selvom lægerne de seneste år er blevet opmærksomme på at skrue ned for behandling med søvnmedicin, får langt de fleste stadig besked på at tage piller frem for at få terapi.

Det skyldes primært, at der ikke gives tilskud til psykologisk søvnbehandling, og at der ikke er nok kvalificerede behandlere, konkluderer forskerne i rapporten.

De peger på, at et alternativ til den personlige behandling kunne være behandling via selvhjælp – altså bøger eller lyd-filer med instruktioner.

Psykologisk behandling kan også leveres over internettet, hvilket der er sparsomme, men gode erfaringer med fra udlandet, og netop en internetbaseret løsning er Bobby Zachariae i gang med at teste på kræftpatienter, der har svært ved at sove.

Man kan også gøre meget selv for at komme til at sove godt. Læs mere i artiklen Sådan løser du dine søvnproblemer.

De fem teknikker i psykologisk søvnbehandling

1: Søvnrestriktion

Denne teknik har som mål at forhindre, at patienterne ligger vågne i sengen, hvilket kan virke stressende. Det lyder paradoksalt, men patienterne instrueres i ikke at sove, hvilket gør dem søvnige. De bliver sat til at gå senere i seng, så de først lægger sig, når de er dødtrætte. På den måde falder de hurtigere i søvn og ligger vågne i mindre tid. Lidt efter lidt kan de gå tidligere i seng.

2: Stimulus-kontrol

Her er målet at knytte sengen og soveværelset til følelsen af søvnighed og afslapning. Derfor instrueres patienterne i at:

  • Kun gå i seng, når de er søvnige.
  • Kun at bruge soveværelset til at sove og dyrke sex i.
  • Forlade soveværelset, hvis de ikke falder i søvn i løbet af 20-30 minutter.
  • Gå i seng og stå op på samme tidspunkt hver dag.
  • Undgå at sove om dagen.

3: Søvnhygiejne 

Patienterne lærer om søvnens mekanismer, og de får en række livsstilsråd om søvn:

  • Undgå koffein, alkohol og store mænger energi- og fedtrig kost før sengetid.
  • Sørg for at være fysisk aktiv i løbet af dagen.
  • Sørg for, at soveværelset er veltempereret. Den optimale værelsestemperatur ved søvn er for de fleste 18-21 grader.
  • Undgå støj over 30 decibel i soveværelset. Brug evt. ørepropper.
  • Undgå lys fra skærme (f.eks. computer, tablets og tv) før sengetid. Man kan dæmpe lysintensiteten på en del skærme.
  • Sørg for, at soveværelset er mørkt. Brug evt. maske over øjnene.

4: Kognitiv terapi

Her sigtes der mod at afhjælpe stressende tanker. Patienterne bliver bedt om at skrive lister med deres problemer ned på et stykke papir og lægge papiret og problemerne fra sig inden sengetid. Desuden bliver patienterne udfordret på deres ofte overdrevne negative tanker om deres egen søvnlængde, og det bliver eksempelvis forklaret, at det ikke er nogen katastrofe for helbredet, hvis man ikke får otte timers søvn hver dag.

5: Afspænding 

Patienterne træner afspændingsteknikker som for eksempel meditation, hvilket kan få kroppen til at slappe af, så det bliver nemmere at falde i søvn.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.