Én ting er at finde en flåt, der har hygget sig i dagevis i en varm kropsfold, hvad mange danskere frygter. Men for de, der også udvikler symptomer i nervesystemet bagefter, kan det ende med noget andet, der heller ikke er rart: En rygmarvsprøve.
Det har nemlig hidtil været den eneste måde, læger kunne bruge for at være sikre på, at det netop er flåtsygdom, der er på spil.
Men nu har danske forskere fra Bispebjerg Hospital og Rigshospitalet udviklet en testmetode, som kan påvise den potentielt farlige flåtbårne sygdom borrelia i en simpel blodprøve. Forskerne bag metoden kalder den nye test for lovende.
»Selvom testen på rygmarvsvæske stadig er mere præcis i dag, peger resultaterne på et stort potentiale for, at en simpel blodprøve kan blive et vigtigt redskab i fremtidens diagnostik,« udtaler klinisk professor og ledende overlæge Nicolai Wewer Albrechtsen til Videnskab.dk.
Han arbejder ved Klinisk Biokemisk Afdeling på Bispebjerg Hospital og Københavns Universitet og er en af forskerne bag det nye studie, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications.
Flåtforsker: Solidt studie, men stadig lang vej
Nanna Skaarup Andersen er klinisk lektor, ph.d. og speciallæge i klinisk mikrobiologi ved Klinisk Center for Vektorbårne Infektioner ved Odense Universitetshospital, hvor hun forsker i flåtoverførte infektioner.
Hun har ikke været involveret i studiet, men kalder det et spændende og ambitiøst studie, som giver vigtig indsigt i kroppens immunrespons på borrelia.
»Alt i alt et meget informativt og solidt studie med stort potentiale,« siger hun.
Mens Nicolai Wewer Albrechtsen vurderer, at hans forskerholds nye blodprøvetest principielt er »klar til brug i morgen«, men at man endnu mangler kapacitet til, at læger i hele Region Hovedstaden kan bestille den, er Nanna Skaarup Andersen ikke helt så optimistisk.
»Jeg tror stadig, der er lang vej fra dette forsøg til, at en lignende metode kan implementeres i den kliniske hverdag. Som jeg ser det, vil lumbalpunkturen (rygmarvsprøven, red.) fortsat være nødvendig i mange år frem,« vurderer hun.
Billigere og hurtigere
Patienter, der mistænkes for at have borreliose, skal have en rygmarvsprøve for med sikkerhed at konstatere, om infektionen har spredt sig til centralnervesystemet – en sygdom kaldet neuroborreliose, som blandt andet kan føre til ansigtslammelser.
Rygmarvsprøven er foretrukken, fordi sygdommen netop ’sidder i’ rygmarvsvæsken, hvorfor det altså er ’nemt’ at finde betændelsescellerne og antistofferne her. Hidtil har en blodprøve ikke kunnet det samme. Tværtimod kan blodprøver føre til falsk negative testresultater.
Ulempen ved den mere præcise rygmarvsprøve er dog, at indgrebet kræver lokalbedøvelse hos voksne og fuld narkose hos børn. Desuden kan man vente længere på svar, dog typisk maks en uge og oftest kun få dage. Rygmarvstesten er desuden dyrere end en blodprøve.
Med den nye metode har forskerne formået at finde mere sikre tegn på neuroborreliose blot ved blodprøve. En billigere testform, som giver svar efter på blot 21 minutter.
»Der er også et samfundsøkonomisk perspektiv i det her. Den blodbaserede test koster maks 200 kroner, mens en rygmarvsprøve koster mange tusinde. Det er en stor besparelse,« påpeger Nicolai Wewer Albrechtsen, der sammen med sin forskergruppe tror så meget på metoden, at der er søgt patent på den.
Ikke helt så præcis, men kan spare for unødvendige indgreb
Når de danske forskere har haft held med at påvise neuroborreliose via blodprøver, skyldes det, at de i stedet for at lede efter betændelsesceller og antistoffer (som man gør i rygmarvsvæske), har ledt efter ændringer i blodets proteiner, det såkaldte proteom.
\ Sådan har forskerne gjort
Forskerne har ikke ledt efter specifikke proteiner, der relaterer sig til neuroborreliose, for dem kender man ikke godt nok endnu til at lede efter.
I stedet har forskerne lavet en såkaldt umålrettet proteomisk analyse af alle proteiner i blodet.
Til det formål har de brugt maskinlæring, det vil sige AI, til at sammenligne mønstre af protein-profiler hos patienter med og uden sygdommen.
Resultatet blev, at forskerne nu i blodprøver kan skelne mellem dem, der har flåtsygdommen neuroborreliose, og dem, der ikke har, med en nøjagtighed på 0,80, hvor 1 er 100 procent nøjagtighed.
Til sammenligning kunne forskerne måle neuroborreliose i rygmarvsvæske med en nøjagtighed på 0,90-0,92.
Det får forskerne bag til at tro på en snarlig anvendelse af blodprøver til diagnosticering af sygdommen. Dog indtil videre kun som en metode til hurtigt at udpege de patienter, der har størst risiko for neuroborreliose, og som derfor bør få taget en rygmarvsprøve.
Rygmarvsprøven slipper man altså - indtil videre - ikke for, hvis blodprøven indikerer, at man har sygdommen. Men som Nicolai Wewer Albrechtsen pointerer:
»Vi kan spare mange for unødige indgreb og sikre, at de rigtige patienter bliver undersøgt - og præcist,« siger han.
Fremskridt, der giver anledning til håb
Trods forskernes held med at udvikle en mere nøjagtig analysemetode til blodprøver, påpeger Nanna Skaarup Andersen den fortsatte lavere nøjagtighed ved brug af blodprøvetest kontra rygmarvstest.
Hun roser dog, at studiet identificerer flere proteiner i blodets plasma, der adskiller patienter med neuroborreliose fra dem, der ikke har det. Studiet finder nemlig, at flere proteiner går igen hos dem, der har sygdommen, hvilket tyder på, at der muligvis findes en genkendelig inflammatorisk signatur i blodet hos patienter med aktiv infektion. Det er fremskridt, påpeger hun.
Det er også interessant, mener hun, at den nye analysemetode ser ud til at kunne adskille patienter med aktiv infektion fra patienter, der tidligere har været smittet med borrelia. Men denne del af studiets resultater er baseret på kun 17 proteiner i blodet fra patienter med tidligere infektion. Alligevel er hun håbefuld.
»Man kan håbe, at det på sigt bliver muligt at identificere aktiv borrelia-infektion uden lumbalpunktur (rygmarvstest, red.). Det kan vi ikke i dag,« siger hun.
\ Studiet kan måske gøre os klogere på senfølger
Et vigtigt perspektiv i forståelsen af neuroborreliose er, hvorfor nogle patienter får et kompliceret forløb med langvarige symptomer, mens andre hurtigt bliver raske, fortæller Nanna Skaarup Andersen.
De fleste patienter med neuroborreliose er symptomfri inden for et år, men en mindre gruppe har vedvarende senfølger, som forskerne ikke kender de præcise årsager til.
Her kan studier som det, de danske forskere fra Bispebjerg Hospital og Rigshospitalet har lavet, være med til at identificere nye markører for neuroborreliose – også i rygmarvsvæsken, hvad hun især sætter sin lid til i fremtiden.
»Markører, som måske på sigt kan belyse, om det i højere grad er kroppens immunrespons – snarere end bakterien selv – der driver sygdommen og eventuelle langtidseffekter,« forklarer Nanna Skaarup Andersen.
Hvis man i fremtiden kan identificere biologiske markører, der forudsiger, hvem der udvikler senfølger, kan det få stor betydning for både behandlingsstrategi og opfølgning, understreger hun.
»Dét perspektiv - synes jeg - er vigtigere end at udvikle mindre invasive test (blodprøver, red.),« siger hun.
Dette er stadig usikkert
For forskerne bag studiet er næste skridt at afprøve blodtesten i nye patientgrupper.
Børn og patienter i tidlige stadier af sygdommen er ikke inkluderet i studiet, og indtil videre har man kun testet på voksne patienter, der er så langt i sygdomsudviklingen, at de har dannet antistoffer i rygmarvsvæsken.
Og så er det for sent i forhold til den tidlige diagnostik, vi efterspørger, påpeger Nanna Skaarup Andersen.
At kunne teste patienter i de tidlige stadier af sygdommen er særligt interessant, da tidlig diagnostik er vigtig for en god effekt af behandlingen. Men som det står nu, er det usikkert, om testen kan bruges tidligt i sygdomsforløbet, vurderer hun.
Dertil kommer, at ’massespektrometri’ – den analytiske teknik, som er nødvendig – i dag er mulig på mange af landets hospitaler, men hvis en ny blodprøvetest af neuroborreliose for alvor skal kunne slå igennem, så skal det kunne bruges af alle regioners laboratorier.
