Sklerosemedicin slår på forunderlig vis multiresistente bakterier ihjel
Opdagelsen kan blive et vigtigt våben i kampen mod nogle af de mest problematiske bakterier.
sklerose, medicin, cystisk fibrose, pseudomonas

Forskere forsøger at lave sklerosemedicin om til medicin til patienter med cystisk fibrose. Det vil de blandt andet gøre ved at lave en inhalator med medicinen. (Foto: Shutterstock)

 Forskere fra Aarhus Universitet har fundet ud af, at et veletableret medikament til behandling af sklerosepatienter også dræber multiresistente bakterier.

Det drejer sig blandt andet om de såkaldte Pseudomonas- og Enterobacteriacae-bakterier, hvor Pseudomonas inficerer patienter med den arvelige sygdom cystisk fibrose, svækker deres lunger og med tiden slår dem ihjel.

Disse bakterier bliver på grund af livslang behandling ofte multiresistente over for antibiotika, men sklerosemedicinen kan altså få skovlen under dem.

Opdagelsen får forskerne til at juble.

Historien kort
  • Medicin mod sklerose kan slå bakterier, som blandt andet er farlige for patienter med cystisk fibrose, ihjel.
  • Forsker vurderer, at sklerosemedicin kan bruges mod en lang række farlige bakterier.
  • Medicinen kan være i handlen om fire år.
  • Opdagelsen er en del af en ny tendens inden for medicinalforskning, 'repurposing', hvor man genbruger medicin mod andre sygdomme end de oprindeligt tiltænkte.

»Der er store perspektiver i det her, fordi vi får et ekstra middel til at bekæmpe nogle multiresistente bakterier hos en patientgruppe, som vi ellers har svært ved at behandle,« siger Thomas Vorup-Jensen, der er professor mso (med særlige opgaver) ved Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet.

Han har været med til at lave det nye studie, som netop er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Scientific Reports.

Kan afhjælpe den globale resistenskrise

Forskningsarbejdet åbner op for at bruge sklerosemedicinen mod Pseudomonas, der er på Verdenssundhedsorganisationens (WHO) top tre-liste over særdeles problematiske, multiresistente bakterier.

Det gælder ikke bare til patienter med cystisk fibrose, men til en lang række patienter med den type infektioner, der især smitter i forbindelse med hospitalsindlæggelser.

Det vurderer Lars Jelsbak, der er professor mso og forsker i pseudomonasinfektioner ved Institut for Bioteknologi og Biomedicin ved Danmarks Tekniske Universitet.

»Det er et super interessant studie, fordi vi har brug for nogle nye strategier i forhold til den globale krise med antibiotikaresistens, og her har vi muligvis et præparat, som kan komme hurtigt på markedet, fordi det allerede er godkendt til brug i mennesker. Derfor er perspektiverne store,« siger Lars Jelsbak, der ikke har noget med det nye studie at gøre. 

Lars Jelsbak mener også, at studiet gør det muligt at kortlægge, hvordan bakterien udvikler resistens mod denne form for medicin, så man fremadrettet kan forsøge at administrere medicinen på en måde, så det sker langsommere, end det ellers ville.

»Bakterier vil altid udvikle resistens før eller siden, men hvis vi ved, hvordan de gør det, kan vi måske sinke processen og have et effektivt antibiotikum i længere tid,« siger han.

Ødelægger bakteriernes cellevægge

I forskningsarbejdet viser Thomas Vorup-Jensen og kolleger, at sklerosemedicinen, der går under navnet ’glatiramer acetat’, virker særdeles effektivt mod Pseudomonas-bakterier, som forskerne udtog fra lungerne hos 40 cystisk fibrosepatienter.

Resultatet viser blandt andet, at lægemidlet er i stand til at slå bakterierne ihjel på en plade med et substrat, som ellers giver bakterier gode vækstbetingelser.

Forskerne viser også, at glatiramer acetat er i stand til at slå Pseudomonas-bakterier ihjel i blod.

Om glatiramer acetat

Glatiramer acetat er et såkaldt antimikrobielt peptid. Det vil sige, at det er et protein, som har en effekt på mikroorganismer.

I modsætning til almindelige antibiotika, som eksempelvis penicillin, er antimikrobielle peptider meget store og komplicerede at lave, og derfor forskes der heller ikke så meget i at udvikle denne type lægemidler.

I patienter med sklerose virker glatiramer acetat ved at ramme kroppens eget immunforsvar, så det ikke angriber kroppen selv, hvilket er kendetegnet ved autoimmune sygdomme som sklerose.

Mikroskopi-undersøgelser viser, at glatiramer acetat formentlig virker ved at slå bakteriernes cellemembraner i stykker, og det gør ifølge Thomas Vorup-Jensen lægemidlet interessant i en kombinationsbehandlingssammenhæng.

»Cystisk fibrose behandler man ofte med lægemidlet colistin, men det kan i høje doser give patienterne nyreproblemer. Ved at slå bakteriernes cellemembran i stykker med glatiramer acetat, dræber vi ikke blot mange af bakterierne, vi gør dem også mere sårbare over for andre former for medicin. Det åbner op for at bruge meget mindre doser af colistin og samtidig få en bedre effekt,« forklarer han.

Kan være på markedet om fire år

Faktisk er forskerne fra Aarhus så sikre på, at deres opdagelse har potentiale, at de har indgået et samarbejde med den farmaceutiske virksomhed Cycle Pharmaceuticals om at udvikle medicin målrettet patienter med cystisk fibrose.

I og med at glatiramer acetat allerede er sikkerhedsgodkendt til brug i patienter, kan forskerne springe en stor del af proceduren omkring at få et nyt medikament på markedet over og derved både spare penge og tid.

Nu er målet at udvikle glatiramer acetat, så det kan indtages ved hjælp af en inhalator og derved komme direkte ned i lungerne på patienter med cystisk fibrose.

»Det er i hvert fald den del, som vores erhvervspartnere arbejder på nu,« fortæller Thomas Vorup-Jensen, der regner med at et produkt kan være på markedet om fire år.

Ny trend i at genanvende lægemidler

Opdagelsen ligger også på linje med en ny tendens inden for medicinalforskning om at genbruge medicin mod andre sygdomme end de oprindeligt tiltænkte.

Konceptet hedder ’repurposing’.

Ved at genanvende medicin kan medicinalfirmaer ofte springe årtiers forskning over og spare milliarder af kroner.

Bekæmper dødelige bakterier

Sklerosemedicinen glatiramer acetat virker ifølge det nye studie på såkaldte Gram-negative bakterier, der blandt andet giver lungebetændelse, blærebetændelse og blodforgiftning.

Blandt andet har nylig forskning vist, at et medikament mod skizofreni er særdeles effektivt mod tuberkulose.

Forskere har endda udviklet computermodeller, der kan matche allerede eksisterende medicin med nye sygdomme.

»Det er ekstremt dyrt at udvikle ny medicin og tager meget lang tid, hvilket vi eksempelvis ikke kan vente på, når det gælder kampen mod resistente bakterier. Derfor er ’repurposing’ en meget interessant måde at finde nye anvendelsesmuligheder for gamle lægemidler,« siger Thomas Vorup-Jensen.

Giver større indsigt i sklerose

Endelig giver det nye forskningsarbejde også en større indsigt i sygdommen sklerose.

I og med at forskerne har fundet ud af, at medicinen til behandling af sklerose virker effektivt på bakterier, giver det også en bedre forståelse af, hvorfor det virker på sygdommen.

»Resultatet giver os en større viden om, hvordan stoffet virker på sklerosepatienter og indikerer samtidig, at bakterier måske kan være en del af problemet med den sygdom, hvilket andre studier også har tydet på,« fortæller Thomas Vorup-Jensen.