En ny medicin sendes først på markedet, når dens virkning og bivirkninger er undersøgt grundigt i kliniske undersøgelser.
I tre omgange får stadig flere forsøgspersoner medicinen, og hvis den så viser sig virksom og uden alvorlige bivirkninger, kan den komme på markedet.
Men det er svært at få fuldt overblik over de eventuelle bivirkninger, der måske først viser sig efter mange år, og der kan også være ekstra positive virkninger, der umiddelbart er svære at afsløre.
Lægerne kunne godt bruge en spåkugle, så de kunne vurdere virkningen af en ny medicin både før og efter, den er kommet på markedet. Sådan en har de fået nu.
Genteknologi giver hint om medicins virkning
Ved hjælp af genteknologi kan lægerne nemlig få et hint om medicinens virkninger ved at se på, hvordan naturligt forekommende genvariationer påvirker mennesker.
Det kan føre til, at bedre lægemidler kommer på markedet hurtigere, og medicinalfirmaerne kan slippe for at bruger milliarder på omfattende undersøgelser af medicin, der i sidste ende viser sig at have for store bivirkninger.
I et nyt studie, der er publiceret i tidsskriftet Science Translational Medicine, beskriver forskere fra en række forskellige lande – herunder Danmark – hvordan de ved at kigge på en genvariation, der i kroppen virker på samme måde som en populær form for diabetes-medicin, kan sandsynliggøre, at medicinen ikke giver større risiko for hjerte-kar-sygdomme.
Lægemiddel og genvariant virker ens
Lægerne har taget udgangspunkt i en medicin, der sænker blodsukkeret hos type 2-diabetikere, og så har de fundet en genvariant, der helt naturligt har samme effekt hos mennesker.
Lægemidlet virker ved at binde sig til et biologiske molekyle, der kaldes lægemidlets target.
»Princippet er, at vi kender et target for et lægemiddel, og så prøver vi at finde en naturlig genvariation, der påvirker samme target på samme måde,« forklarer læge og lektor Niels Grarup fra The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research under Københavns Universitet.
»Så kan vi se på sundheden hos de mennesker, der bærer den naturlige variation, og derudfra sige noget om, hvordan lægemidlet vil virke. Man kan bruge naturligt forekommende genetisk variation til at få en forsmag på, hvad lægemidlet har af risikoprofil.«
»Specifikt viser vores undersøgelse, at vi kan forvente, at kliniske studier af dette diabetes-lægemiddel vil vise, at det har en beskyttende effekt på risikoen for kardiovaskulær sygdom. Mere generelt viser vi, at man kan bruge genetiske studier til at forudsige bivirkningsprofilen for lægemidler,« siger Niels Grarup, som har bidraget til det nye studie.
Virkningen af lægemidlet kan afsløres på forhånd
Helt uden at teste lægemidlet kan man altså forudsige dets bivirkninger ved at undersøge, hvordan trivslen er hos mennesker med en genvariant, som så at sige fungerer som en naturlig version af det samme lægemiddel. Disse mennesker udsættes for en livslang påvirkning, som svarer til den, som lægemidlet har.
Det er smart, for hvis man så kan se, hvis folk med netop den genvariant for eksempel har større risiko for at få åreforkalkning og hjerte-kar-sygdomme, så er det nok ikke lige sagen med et lægemiddel, der virker på samme måde.
I det aktuelle studie viste det sig, at folk med den særlige genvariant ikke var mere udsatte for hjerte-kar-sygdomme end andre, nærmere tværtimod. Det tyder på, at lægemidler med samme effekt som genvarianten – såkaldte GLP1R-agonister – ikke øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme, heller ikke på længere sigt.
Kan ikke erstatte de store studier
Lægemiddelbranchen bruger rigtig mange penge og mange år på de store studier, der skal vise, at et nyudviklet lægemiddel er sikkert at anvende. Det vil de også være nødt til at gøre fremover, men genteknologien kan for eksempel bruges til at frasortere potentielle lægemidler, der ser ud til at have alvorlige bivirkninger.
»Man kan forestille sig, at et medicinalfirma overvejer at teste at nyt lægemiddel, men får data af denne type, der viser en dårlig risikoprofil i forhold til hjerte-kar-sygdomme, cancer eller hvad det nu kunne være. Så ville firmaet måske ikke gå i gang med at teste på mennesker,« siger Niels Grarup.
»Det er ikke sådan, at dette kan erstatte kliniske studier. Man er nødt til stadig nødt at undersøge, hvad der sker, når man giver det aktuelle lægemiddel. Men man kan bruge denne metode som et værktøj til at komme med nogle forudsigelser.«
Gener fra tusindvis af mennesker skal undersøges
Metoden har sine begrænsninger, for det er selvfølgelig ikke altid, man kan finde en genvariant, der giver samme virkning som et potentielt lægemiddel. Desuden kræver genetiske studier, at man har data fra rigtig mange mennesker – i det aktuelle tilfælde flere end 50.000, herunder en del danskere.
Men når man først har genetisk materiale og sundhedsinformationer om tusindvis af mennesker, som på forhånd har givet tilladelse til, at materialet må bruges til sådan nogle studier, så er man godt på vej, fortæller Niels Grarup:
»Datamateriale fra de samme mennesker kan bruges til at belyse mange forskellige problemstillinger. Man skal måske nok lave nye genetiske undersøgelser, men man skal ikke ud og undersøge nye mennesker og indsamle nye biologiske prøver hver gang – det er en ressource, man kan genbruge.«
Man kan sagtens forestille sig, at en del af fremtidens nyudviklede lægemidler i første omgang testes ved at samkøre sundhedsdata fra befolkningsundersøgelser med genetiske data, som forskerne får fra materiale, som de henter i store biobanker. På den måde kan udviklingen af ny medicin gøres mere effektiv.
