Skjult dagsorden i Penkowasag?

Jaget vildt.

Den betegnelse er meget rammende for rektor for Københavns Universitet Ralf Hemmingsen, der sammen med resten af ledelsen for Københavns Universitet de seneste måneder har mødt kritik fra en række ældre professorer for deres håndtering af Penkowasagen.

Blandt rektors største kritikere er professorerne Niels Erik Skakkebæk og Jens Rehfeld, der begge har været ansat ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet i årtier. De har flere gange krævet en uvildig undersøgelse af ledelsens rolle.

Professorvælde

Professorernes pres på universitetets ledelse har fået opbakning af mange kolleger. Men det har også skabt splid i visse forskerkredse, hvor man er begyndt at sætte spørgsmålstegn ved professorernes motiver.

Nogle forskere bryder sig ikke om de ældre professorers indblanding, fordi de har en mistanke om, at sagen i virkeligheden handler meget lidt om Milena Penkowa. Den handler snarere om professorer, der føler sig trådt over tæerne af universitetets ledelse igennem deres livslange karriere, og som nu endelig har en chance for at få hævn.

Andre er også kede af professorernes pres, fordi de mener, at det skaber unødigt meget opmærksomhed omkring problemet, selv om de dog tvivler på, at professorernes kamp er et udtryk for ond vilje. Deres bud er, at professorerne grundlæggende har et ædelt motiv til at handle, som de gør - professorerne råber højt, fordi de ikke bryder sig ikke om, at sagen om Penkowa beklikker universitetets troværdighed. Men i deres fremturen glemmer professorerne at tænke over konsekvenserne og kommer derved til at sætte universitetet i et endnu dårligere lys, siger kritikerne.

Videnskab.dk har konfronteret Niels Erik Skakkebæk og Jens Rehfeld med påstandene og har spurgt ind til, hvorfor de har valgt at blande sig.

En stribe forskere i miljøet siger, at I såvel som andre fremtrædende professorer i bund og grund kun ønsker hævn over rektor og vil have ham fyret. Er det rigtigt?

»Jeg har ingen personlige dagsordner. Jeg er gået ind i den her sag af principelle grunde. Som en af de ældste professorer på universitetet føler jeg et ansvar for, at der bliver taget hånd om problemet,« siger professor Jens Rehfeld.

Han fortæller, at han tidligere har set uredelighedssager, og hvor ødelæggende de er for universitetets image.

»For at vores stakkels universitet ikke skal tage skade, må man tage fat i problemet og ikke bare blive ved med at lave en detailundersøgelse. Man bliver nødt til at have en uvildig kommité, der trænger til bunds i materialet. Anklager om uredelighed skal tages helt ’up front’, ellers bliver mistanken ved med at køre,« siger Jens Rehfeld og nævner et eksempel på, hvorfor han mener, det er vigtigt at kaste lys over sagen:

For nogle uger siden blev han spurgt, om han ville skrive et kapitel til en international fagbog og blev i den forbindelse bedt om at sende nogle informationer omkring sit universitet.

»Det var med en underlig beklemt stemning at jeg skrev tilbage, at jeg arbejdede ved Københavns Universitet,« siger han og pointerer, at alle taber på den her sag.

»Københavns Universitet mister anseelse. Vi vil alle sammen have, at holdboldlandsholdet vinder guld - men når der er sådan nogle tabersager, så tiltrækker det sig international opmærksomhed på en dårlig måde,« siger Jens Rehfeld.

Niels Erik Skakkebæk mener heller ikke, at han har noget personligt i klemme i forhold til universitetets rektor.

»Nej, jeg har indtryk af, at Ralf Hemmingsen er en dygtig rektor, men i den her sag er der nogle ting, der er gået galt. Jeg har blandet mig i sagen, fordi jeg er professor ved universitetet og er stærkt interesseret i universitetets ve og vel,« siger han og uddyber:

»Jeg anser mig selv som totalt uafhængig i den her sag, jeg har ingen personlige aktier i den. Jeg stiller blot spørgsmålstegn ved, om universitetet har gjort, hvad de kunne, for at kaste lys over sagsforløbet og deres egen rolle i det,« pointerer han.

Milena Penkowa er ikke dømt endnu. Hvorfor kæmper I for en uvildig undersøgelse inden det er afgjort, om hun har snydt? Er I ikke med til at stemple hende på forhånd og dermed risikere at skade universitetets image?

»Det der med at man er uskyldig til andet er bevist, det gælder kun i juraen ikke i forskningen. Hvis der rejses tvivl om forskningens kvalitet i Danmark, så er det meget ubehageligt. Forskere i udlandet sidder ikke pænt og venter på, at sagen bliver gennemtrawlet, de får bare et indtryk af, at vi klokker rundt i det i Danmark,« siger Jens Rehfeld.

Niels Erik Skakkebæk uddyber:

»Sagen om Milena Penkowa er i virkeligheden en lille sag. Den store sag handler om, hvordan en forsker, der tilsyneladende snyder og bedrager er kommet så langt i et system, der burde have relevante kontrolforanstaltninger,« siger han.

Han mener ikke, at de undersøgelser, der allerede er i gang eller som er afsluttede, er tilstrækkelige. Der mangler efter hans vurdering en vigtig undersøgelse.

»Forskningsrådet undersøger ikke universitetet, de tjekker Penkowas forskning. Kammeradvokaten undersøger ikke den videnskabelige praksis men kun, om forvaltningen er i orden. Det eneste, der mangler, er den undersøgelse, der skal afdække universitetets akademiske praksis og bestyrelsens håndtering af den her sag,« siger Niels Erik Skakkebæk.

Et argument for at lave en uvildig undersøgelse af sagkyndige er, at den kan komme frem til, at det hele er forløbet korrekt. Hvis det er tilfældet, så står Penkowa og universitetet i et bedre lys. Derfor efterlyser Niels Erik Skakkebæk, at sagen gennemgås af videnskabsfolk uden for Københavns Universitet, som kan se nøgternt på det hele.

»Men jo mere man fejer ind under gulvtæppet, des større er problemet. Derfor kan jeg ikke forstå, at ledelsen ikke selv ønsker en uvildig og sagkyndig undersøgelse,« slutter han.