Nordeuropæere, som for 3.200 år siden kæmpede i et stort slag ved Tollense-floden i Tyskland, kunne ikke tåle mælk, viser DNA-analyser udgivet i et nyt studie i tidsskriftet Cell Biology.
Analyserne af 14 skeletter fundet ved flodbredden, 18 skeletter fra en bronzealderudgravning i Serbien samt 37 andre fra Østeuropa afslører, at europæere i bronzealderen manglede den genmutation, som i dag giver os evnen til at kunne nedbryde mælkens laktose.
Hidtil har forskere haft en hypotese om, at den pågældende genvariant blev almindelig i Europa, da folk indvandrede til kontinentet fra Kaukasus for 8.000-10.000 år siden.
Studie rykker ved antagelsen
Men det nye studie rykker ved antagelsen om, hvornår evnen til at kunne tåle mælk blev udbredt i Europa, siger Jesper Thorvald Troelsen, der er professor i molekylærbiologi på Roskilde Universitet.
»Vi ved, at genmutationen kom til Europa fra Kaukasus efter den sidste istid for 8.000-10.000 år siden. Men her finder forskerne, at mutationen sandsynligvis ikke var særlig almindelig i bronzealderen 5.000 år senere,« siger han.
»Det kan betyde, at mutationen først slog igennem i Europa langt senere end hidtil antaget - at der er gået lang tid, fra mutationen først kom hertil, til den er blevet almindelig,« fortsætter Jesper Thorvald Troelsen, som har skrevet doktordisputat om laktosetolerans.
Jesper Thorvald Troelsen har ikke været involveret i det nye studie, men han har læst den videnskabelige artikel.
\ Hvornår var bronzealderen?
Bronzealderen var en forhistorisk periode med bronze som det fremherskende redskabsmateriale.
I Europa og Asien var det perioden ca. 3000-500 f.Kr.
I Danmark var perioden ca. 1700-500 f.Kr.
Mennesker malkede i stenalderen
Forskere har hidtil ment, at nordeuropæere havde evnen til at kunne nedbryde laktose, da de opdrættede dyr i bondestenalderen for 6.000 år siden.
Tesen understøttes af fund, som viser, at stenaldermennesket malkede dyrene og lavede ost, forklarer Jesper Thovald Troelsen.
De nye DNA-analyser forvirrer derfor forskerne, fordi de viser, at mennesker, der levede i Europa flere tusinde år senere, ikke havde den afgørende genvariant.
Jesper Thorvald Troelsen gør dog opmærksom på, at de tyske analyser er lavet på relativt få skeletter, og at de derfor ikke med sikkerhed kan sige noget om, hvor udbredt mælkeintolerance var på befolkningsniveau.
\ Læs mere
Genvarianten spredte sig hurtigt
Hvis skeletterne er repræsentative for den europæiske befolkning i bronzealderen, rykker det nye studie ikke kun ved opfattelsen af, hvornår evnen til at kunne tåle mælk blev udbredt i Europa.
Resultaterne giver også en indikation på, at den afgørende genvariant spredte sig overraskende hurtigt, da den først fik fat.
Nordeuropæeres evne til at tåle mælk skyldes genvarianten kaldet 13910T, som medfører, at kroppen producerer et enzym, der kan nedbryde mælkens laktose, forklarer Jesper Thorvald Troelsen.
Mutationen har spredt sig og er blevet almindelig i befolkningen, fordi den på en eller anden måde har øget vores chance for at overleve.
Normalt tager det længere tid
Tidligere studier har vist, at laktosetolerance - altså evnen til at kunne tåle mælk - var almindelig i Tyskland for cirka 1.000 år siden.
Men de mennesker, som døde i kamp i Nordtyskland 2.000 år tidligere - for godt 3.000 år siden - kunne altså ikke tåle mælk.
Det indikerer, at genvarianten har spredt sig i løbet af et par tusinde år efter slaget ved Tollense-floden.
Normalt tager det meget længere tid, før en ændring af arvemassen slår igennem på befolkningsniveau.
»Det er overraskende, hvis det er gået så hurtigt,« siger Jesper Thorvald Troelsen.
Størst kendte forhistorske slagmark
Forskere har forskellige hypoteser om, hvorfor genvarianten 13910T har fået så stor gennemslagskraft blandt nordeuropæere, mens mange mennesker i eksempelvis Asien stadig har laktoseintolerance.
»Det kan være, at det er mælkens D-vitamin, vi har haft brug for i Nordeuropa, hvor der ikke er så meget sol,« foreslår Jesper Thorvald Troelsen og fortsætter:
»Der kan også have været perioder med hungersnød, hvor det har kunnet gøre en forskel for ens overlevelseschancer, at man kunne udnytte mælkens næringsstoffer. Eller der kan have været sygdomsudbrud, for eksempel koleraepidemier, hvor det har været en fordel at kunne drikke mælk i stedet for vand.«
Skeletterne, der er blevet analyseret i det nye studie, stammer fra en af de største forhistoriske slagmarker, der nogensinde er fundet. Den befinder sig ved den tyske flod Tollense og blev opdaget i 1996 af amatørarkæologer.
