Skal jeg være bange for at få migræne fra min shampoo?

»Stoffer fundet i cremer og shampoo kan påvirke migrænesmerter.«

Omtrent sådan lyder overskriften hos en række medier på baggrund af et nyt studie fra blandt andet Roskilde Universitet og Dansk Hovedpinecenter ved Rigshospitalet.

Det har fået en læser til at skrive til Spørg Videnskaben:

»Er det virkelig rigtigt, at man kan få migræneanfald fra sin shampoo?«

Spørg Videnskaben har undersøgt sagen. Og skulle man koge hele denne artikel ned til et kort svar, ville det nogenlunde lyde sådan her:

Nej, du er ikke i overhængende fare for migræneanfald på grund af din shampoo - men det betyder ikke, at studiet ikke holder.

Det fulde svar er dog meget mere nuanceret end det. Før vi dykker ned i kosmetikprodukter og medieoverskrifter, skal vi have videnskaben på plads.

Mus og migrænetræer: Sådan blev studiet lavet

Spørg Videnskaben har ringet til en af forskerne bag det nye migrænestudie, professor ved Roskilde Universitet og seniorforsker ved Rigshospitalet, David Møbjerg Kristensen, for at blive klogere på studiet.

»Studiet udspringer af to ting, som, vi syntes, var interessante,« fortæller professoren, der har lavet studiet sammen med ph.d.-studerende Rikke Holm Rasmussen fra Dansk Hovedpinecenter, som er førsteforfatter på forskningsartiklen.

»Det ene var, at der har været studier ude, også fra Danmark, der viser, at der de sidste årtier er sket en stigning i frekvensen af migræne i samfundet.«

.

Det kan der være mange grunde til, gør han opmærksom på. For eksempel dygtigere læger, mere opmærksomhed og mindre tabu omkring migræne.

»Det andet aspekt var, at der i blandt andet Californien er et træ, som bliver kaldt migrænetræet (Umbellularia californica). Det udskiller et særligt stof, som kan aktivere smertereceptoren TRPA1.«

En smertereceptor er en nerveende, der bliver aktiveret af forskellige stimuleringer. Et eksempel på sådan en er TRPV1, der er kendt som ‘chili-receptoren’, fordi den bliver aktiveret af chili. Det er også den, der reagerer på varme og fortæller hjernen, at det gør ondt.

Og så er der TRPA1, som David Møbjerg Kristensen nævner. Den kender du selv som ubehagsfølelsen fra stærk sennep eller smerten fra kulde.

Når TRPA1 bliver aktiveret, sender den altså et signal til hjernen. Det får hjernen til at udløse stoffet CGRP, som ifølge flere studier er medvirkende til migræneanfald.

»Det fik os til at tænke,« fortsætter David Møbjerg Kristensen.

»Når nu der både er flere med migræne og flere miljøkemikalier i løbet af de sidste årtier - kan det så skyldes, at miljøkemikalierne aktiverer TRPA1, ligesom stoffet fra migrænetræet gør?«

For at finde et muligt svar gav forskerne sig til at teste miljøkemikaliernes effekt i laboratorier, i computersimuleringer og på væv. Til sidst testede de også på laboratoriemus.

»Vi kunne se, at dyrene, der blev udsat for stofferne, fik noget, der minder om den hypersensitivitet, som man ser hos mennesker under migræneanfald,« forklarer David Møbjerg Kristensen.

Professor: Pas på med at blande mus og mennesker sammen

Hvis du er fast læser af Videnskab.dk, har du måske fra tid til anden læst, at man skal være varsom med at lave en direkte kobling mellem museforsøg og mennesker.

Men det betyder ikke, at museforsøg ikke kan være gode og brugbare, forklarer professor med ekspertise i dyreforsøg, Axel Kornerup Hansen.

»Her har de lavet et udmærket og grundigt studie, hvor de undersøger tingene fra forskellige vinkler,« vurderer han over for Videnskab.dk efter at have læst forskningsartiklen.

»Men der er stadig tale om basale mekanismer hos mus. Det kan man ikke bare overføre direkte til en specifik sygdom hos mennesker.«

Han mener blandt andet, at der er for mange mellemregninger mellem testene på mus og menneskers migræneanfald til at lave en direkte kobling.

»De viser en mekanistisk effekt på mus. Så bruger de andre studier til at beskrive, at den samme mekanisme kan betyde noget hos mennesker. Og det kobler de så sammen med migræne,« forklarer professoren fra Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab ved Københavns Universitet.

David Møbjerg Kristensen er ikke uenig med Axel Kornerup Hansen:

»Det er helt rigtigt, at man skal være kritisk omkring dyreforsøg,« svarer han.

»Men vi er også nødt til at vende det om og sige, at vi aldrig kunne finde på at tage menneskelige migrænepatienter og sprøjte de her stoffer ind i dem, for at se om det udløser et migræneanfald. Derfor bliver vi nødt til at bruge musene.«

»Det her studie er mere, hvad jeg kalder ‘proof of concept’. At vi kan vise, at mange af de her miljøkemikalier aktiverer smertereceptoren.«

Hvor kommer shampoo og cremer så ind i billedet?

Det er ikke hevet helt ud af den blå luft, at shampoo og creme har forbindelse til det nye migrænestudie.

Stofferne, som forskerne kædede sammen med migræne, er nemlig blandt andet bisphenol A, ftalater, flere pesticider såsom PCP - og ikke mindst parabener.

Sidstnævnte bliver brugt i forskellige kosmetiske produkter, for eksempel cremer, shampoo og makeup.

Men:

»Jeg har aldrig sagt noget om shampoo og alle mulige andre produkter,« fastslår David Møbjerg Kristensen, da han bliver spurgt ind til, hvordan studiet er blevet taget op i pressen.

»Jeg synes ikke, vi er på det punkt endnu, hvor man som migrænepatient skal være nervøs for at bruge sin shampoo. For de koncentrationer af stofferne, vi har brugt, er forholdsvis høje.«

Han fortæller, at hvis man skulle overføre den mængde PCP, musene er blevet udsat for, til menneskestørrelse, så ville det svare til, at man arbejder direkte med stoffet eller bor i et træhus, der er imprægneret med det. Og det er usandsynligt, for det er stort set ulovligt at bruge i EU i dag.

Der nævnes da heller ikke shampoo og creme i Roskilde Universitets pressemeddelelse om studiet. Den del er altså først kommet med i nyhedsartiklerne.

Vær opmærksom, når du læser om forskning

Axel Kornerup Hansen påpeger over for Videnskab.dk, at han sådan set ikke har nogen synderlig kritik af selve forskningsartiklen - det er budskabet i offentligheden om, at det hænger sammen med migræne, han er kritisk overfor.

Kresten Roland Johansen, lektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX), undrer sig også over, at konkrete produkter har fundet vej ind i mediernes overskrifter, selvom de ikke er nævnt i universitetets materiale.

»Man skal som medie prøve at undgå at lave de her billeder inde i folks hoveder og skabe en mulig frygt, som jo kan være ubegrundet. Det er det, man risikerer at gøre, når man pludselig begynder at nævne shampooer og cremer,« siger han og tilføjer:

»Man skylder i hvert fald at finde ud af, om der overhovedet er nogen eksperter, der vil stå på mål for den konklusion.«

Han påpeger, at især sundhedsforskning ofte er mere kompleks og fyldt med forbehold, end det kan se ud til, når man skimmer nyheder.

Hans opfordring er derfor simpel:

»Det er en superdårlig idé kun at læse overskrifter. Man skal læse hele vejen ned. Hvis man kun læser overskrifter og underrubrikker, så risikerer man at misse en rigtig stor del af pointen eller løbe med en halv vind.«

Og når man så læser, at det handler om dyreforsøg, skal man være opmærksom på måden, det bliver præsenteret på i artiklen, forklarer han.

»Hver gang, nyheden handler om ny forskning, der bygger på dyreforsøg, skal man tage den med et gran salt og være skeptisk. Ikke i forhold til, om forskerne har fundet noget, der kan vise sig at have en effekt. Men i forhold til at tro, at det er noget, man her og nu skal handle på og være bekymret for.«

Kresten Roland Johansen påpeger dog, at han ikke mener, at forskere - inklusive dem, der beskæftiger sig med sundhedsvidenskab og dyreforsøg - skal afholde sig fra at formidle deres resultater til befolkningen.

»Jeg synes jo, at man skal gå ud med den forskning, man laver. Så længe forskerne sørger for ikke at oversælge det og insisterer på præcision i, hvad man kan sige og ikke kan sige på baggrund af forskningen, så synes jeg ikke, de skal putte med resultaterne. Så pålægger vi dem jo også pludselig, at de skal tage stilling til, om medierne kan håndtere nyheden og skrive ansvarligt om den eller ej.«

Hvad kan vi så bruge det nye studie til?

Selvom studiet ikke drager nogle direkte konklusioner om for eksempel kosmetikprodukter, så bør det alligevel give stof til eftertanke, mener David Møbjerg Kristensen.

»Jeg har ikke lyst til som forsker at skabe unødig frygt. Men jeg synes, det kan bruges til at tænke over den mængde af stoffer, vi bruger i vores samfund, og hvilken betydning de har på vores kropsfunktion.«

Han henviser til, at problematisering af miljøkemikalier er langt fra ny. Blandt andet har der de seneste år været stort fokus på PFAS-stoffers effekt på fertilitet.

»Jeg ser studiet som en forlængelse af den debat, der kører lige nu om for eksempel ftalater og parabener. Jeg synes, at det skal blive en del af den konstante interesse, man som borger har for, hvilke stoffer man bliver udsat for.«

Han påpeger, at der mangler mere forskning på området - blandt andet hvor man tester stoffernes effekt i mindre doser. Ikke desto mindre har de nye resultater ifølge professoren en værdi i sig selv.

»Det spændende er, at vi for første gang laver en kobling mellem mange af de her stoffer og reguleringen af smerte i vores nervesystem. Det, synes jeg, er ret interessant i den her vedvarende diskussion, vi har om forurening af vores miljø med kemiske stoffer.«