Kan man blive afhængig af brus, og er det sundhedsskadeligt?
En læser vil gerne vide, om der er nogle sundhedsmæssige konsekvenser ved hans høje forbrug af kulsyreholdige drikke.
brus glas afhængig kulsyre sodavand danskvand

Skal man være påpasselig med at drikke for meget kulsyre? (Foto: Shutterstock)

Skal man være påpasselig med at drikke for meget kulsyre? (Foto: Shutterstock)

Få ting er dejligere end en lækker, brusende drik til at stille tørsten. 
 
Ikke ifølge Videnskab.dk’s læser Claus i hvert fald. Efter eget udsagn er han måske endda lidt for glad for den læskende kulsyre:
 
»Det har været så slemt, at jeg har bevæget mig på tanken sen aften og nogle gange om natten, hvis jeg er løbet tør for kulsyredrikke, bare for at få stillet trangen,« skriver han til Spørg Videnskaben.
 
De natlige udflugter er sidenhen blevet erstattet af en, formodentlig, mere økonomisk sodastream-maskine, skriver Claus. Men kulsyreforbruget vedbliver, da han nu tilføjer brus til enhver drik, hvor det passer til.
 
Derfor vil Claus gerne vide, om kulsyre måske er afhængighedsdannende, og om man kan få for meget af det gode. Så det går hen og bliver direkte sundhedsskadeligt.

Er brus afhængighedsdannende?

Ser man rent fysiologisk på det, lader der ikke til at være noget afhængighedsdannende ved kulsyre, fortæller Michael Bom Frøst. Han er lektor i sensorik på Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet.
 
»Jeg tror ikke, at man kan have en fysisk afhængighed på samme måde, som man kan med nikotin eller kokain, der rammer belønningssystemet i hjernen,« siger han.
 
Men han ser flere gode grunde til, at kulsyreholdige drikke kan være mere tiltalende.

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

»Det er nok, fordi kulsyren og boblerne gør det mere interessant. Der er ikke et stof, man bliver fysisk afhængig af, men det er meget mere stimulerende end vand alene,« forklarer Michael Bom Frøst.

Når boblerne fra brusen rammer vævet i svælget, omdannes de fra H2CO3 (kulsyre) eller HCO3- (bikarbonat) til CO2 (kuldioxid), hvilket giver den brusende følelse.

»Så er der også den faktor, at kulsyren selv har en smag. Nu kalder jeg det en smag, men det er faktisk en kemestetisk sansning. Der er mange stoffer, heriblandt det aktive stof i chili, capsaicin, der virker på vores følesansreceptorer« fortæller Michael Bom Frøst og uddyber:

»Kulsyrens ‘bid’ er ikke kun boblerne, men også en egen smag som H2CO3 (kulsyre) eller HCO3- (bikarbonat) har, som er interessant.«
 
Betyder det så, når stoffet i sig selv ikke er fysisk afhængighedsdannende, at man ikke kan blive afhængig af det?

En »hverdagsafhængighed«

Som det nok var til at fornemme, er svaret nej.
 
I hvert fald hvis man spørger socialpsykolog Torben Bechmann Jensen fra Institut for Psykologi på Københavns Universitet, der forsker i misbrug og afhængighed.
 
»Uanset om stoffet i sig selv er fysiologisk afhængighedsskabende, er mange af os vanedyr på den måde, at vi laver rutiner til at opretholde et hverdagsliv og en daglig rytme,« fortæller han og fortsætter:
 
»Det kan være at ryge eller drikke alkohol, hvor der er en afhængighedsskabende fysiologisk effekt, som der sikkert ikke er ved kulsyre. Men man kan alligevel vænne sig til det i en sådan grad, at man synes, at man har brug for det, hvilket ikke er meget anderledes end eksempelvis sukkerafhængighed.«
 
»På den måde er det nok mest en mental afhængighed, eller en hverdagsafhængighed, hvor det er noget, som får dagen til at hænge sammen, eller er det, som strukturerer ens tid.«
 
Claus kan altså sagtens være ude i at have en hverdagsafhængighed med sit kulsyreforbrug. Men såfremt det ikke er skadeligt, er det så et problem?

Sundhedsskadeligt i store mængder

Her kan ernæringsforsker Jens Rikardt Andersen desværre meddele, at det i Claus’ tilfælde måske godt kan være problematisk. Langt hen ad vejen er der dog ikke noget skadeligt ved kulsyre, understreger han.
 
»Det er et spørgsmål om mængde,« fortæller Jens Rikardt Andersen, der er lektor på Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet.
 
»Hvis man drikker litervis af det om dagen, sætter man mavesyreproduktionen i vejret, hvilket ikke er sundt på langt sigt. Men der skal meget til. Vi skal nok op på flere liter om dagen, men jeg kender ikke til nogen, som har undersøgt, hvor grænsen ligger.«
 
Maven har altså en optimal syre-base-balance, som den hele tiden forsøger at opretholde. Og den bliver sat på overarbejde, hvis der hele tiden tilsættes kulsyre.
 
»I princippet er det base, du indtager. Ikke base, som er så basisk, at det ætser, men det er basisk og snupper en del af din mavesyre. Og det, som så sker, er, at du stimulerer produktionen af mavesyre, så maven laver mere. Det er der før nogen, som har fået mavesår af.«
 
Hos Spørg Videnskaben håber vi, at Claus nu kan omgås sit kulsyreforbrug på et mere oplyst grundlag, og at han undgår at få mavesår på længere sigt.
 
Vi kvitterer for spørgsmålet med en Videnskab.dk-T-shirt.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk