En ny amerikansk undersøgelse af tamponer viser, at de alle sammen til en vis grad indeholder sundhedsskadelige metaller såsom bly og arsen.
Det har fået den amerikanske postdoc Jenni A. Shearston til at råbe vagt i gevær over for Videnskab.dk:
»Det her er særligt bekymrende, fordi tamponer bruges af millioner af mennesker og placeres i skeden, som kan absorbere stoffer effektivt.«
Men selvom den danske professor i miljømedicin Philippe Grandjean er enig i, at det er skadelige stoffer, man bør holde øje med, er han ikke nær så bekymret for det nye fund.
»De stoffer findes overalt på jordkloden, så hvis de også findes i hygiejneartikler, synes jeg ikke, det er en stor overraskelse,« siger han til Videnskab.dk.
Bly i samtlige tamponer
Den nye undersøgelse er foretaget af amerikanske forskere fra blandt andet University of California Berkeley, USA, der testede i alt 30 tamponer fra 14 forskellige mærker for en række metaller.
»Vi fandt metaller i samtlige af de tamponer, vi testede, herunder bly i 100 procent af tamponerne,« skriver Jenni A. Shearston, der er hovedforfatter bag studiet i Environment International, i en mail til Videnskab.dk.
»Det bekymrer mig helt bestemt, fordi der ikke findes noget sikkerhedsniveau for, hvor meget bly man bør udsættes for.«
I gennemsnit fandt forskerne 120 nanogram (milliardtedele af et gram) bly per gram i tamponerne – svarende til 0,000012 procent.
Til sammenligning har EU bestemt, at blyindholdet i en række forbrugerprodukter maksimalt må udgøre 0,05 procent af deres vægt, hvis produkterne er små nok til at kunne tages i munden af et barn.
Bly nedbrydes ikke i kroppen og kan dermed hobe sig op over tid og påvirke både forplantningsevnen, hjerte-karsystemet, nyrefunktionen og ikke mindst nervesystemet, hvor børn er særligt sårbare.
\ Disse metaller blev fundet i tamponerne
Forskerne testede for 16 forskellige metaller på tværs af forskellige tamponmærker og -typer. Tallene nedenfor er et gennemsnit:
- Arsen: 2,56 nanogram per gram (ng/g)
- Barium: 1.100 ng/g
- Calcium: 39.000 ng/g
- Cadmium: 6,74 ng/g
- Kobolt: 19,8 ng/g
- Krom: -
- Kobber: 78,9 ng/g
- Jern: 3.099 ng/g
- Kviksølv: -
- Mangan: 296 ng/g
- Nikkel: 80,1 ng/g
- Bly: 120 ng/g
- Selen: 28,5 ng/g
- Strontium: 190 ng/g
- Vanadium: 6,37 ng/g
- Zink: 52.000 ng/g
Dansk professor er mere bekymret over et andet produkt
Professor og forskningsleder på Syddansk Universitet Philippe Grandjean synes dog ikke, at mængden af bly i tamponerne er alarmerende.
»Det er altså lave niveauer, der er tale om. Og så skal man huske, at tamponer er hygiejneprodukter. De er lavet til at opsuge for eksempel blod og sekreter,« siger han til Videnskab.dk.
»Jeg er meget mere bekymret for kosmetiske produkter, hvor 'trafikken' går den modsatte vej. De er lavet til at blive på huden i lang tid eller eventuelt trænge lidt ind i den.«
Han henviser blandt andet til et andet nyt studie fra Californien, der har undersøgt mængden af skadelige miljøstoffer i kosmetiske produkter såsom cremer, barberskum og hårprodukter.
Forskerne når frem til, at der årligt i Californien alene bliver solgt kosmetikprodukter indeholdende 650 til 56.000 kilo sundhedsskadeligt PFAS.
»Dér tænker jeg ‘åh dog’! Så er vi altså oppe i de rigtig store mængder,« siger professoren, der også er chefredaktør på det videnskabelige tidsskrift Environmental Health.
Mangler forskning
Jenni A. Shearston giver Philippe Grandjean ret et stykke hen ad vejen:
»Jeg er enig i, at man ikke bør gå i panik. Vi ved endnu ikke, om metallerne, som vi fandt, forlader tamponerne og bliver absorberet af de mennesker, der bruger dem.«
Men hun holder fast i, at der er grund til bekymring, blandt andet fordi bly kan ophobe sig i kroppen over tid.
\ Hvordan ender metaller i tamponer?
Hvordan og hvorfor de forskellige metaller er endt i tamponerne, kan forskerne ikke konkludere i deres artikel. De skriver, at det både kan stamme fra råmaterialerne i tamponerne eller fra vandet, der bruges i produktionen. Metallerne kan også være tilsat, skriver de.
De to metaller, de har fundet i de højeste doser – zink og calcium – kan bruges til at nedbringe lugt, mikrober og sikre en bedre glideevne. Flere af metallerne kan også give farvevariationer.
»Det er rigtigt, at koncentrationerne, vi fandt, er relativt lave. Men jeg vil også gerne påpege, at skeden kan være bedre til at absorbere kemikalier end huden andre steder på kroppen. Mennesker bruger tamponer i timer ad gangen, flere dage ad gangen i årtier af deres liv.«
Derfor mener hun, at hendes nye undersøgelse kalder på langt mere forskning, der kan teste, hvorvidt kroppen rent faktisk optager metaller fra tamponerne.
»Jeg håber også, at den nye viden vil øge bevidstheden om problematikken og hjælpe forbrugere med at argumentere for flere tests af produkterne og bedre mærkning af deres indhold.«
\ Kilder
Tampons as a source of exposure to metal(loid)s
The Total Mass of Per- and Polyfluoroalkyl Substances (PFASs) in California Cosmetics


































