Stort studie: Så meget farligere er coronasmitte end bivirkninger ved RNA-vaccinen
Coronavirus øger risikoen for blodpropper, nyreskader og betændelse i hjertet. Vaccinen giver langt færre bivirkninger.
corona virus covid-19 vaccine pfizer bivirkninger senfølger myokarditis blodpropper hjertehindebetændelse

Det er farligere at blive smittet med coronavirus end at få Pfizers coronavaccine, bekræfter ny forskning. (Foto: Shutterstock) 

Det er farligere at blive smittet med coronavirus end at få Pfizers coronavaccine, bekræfter ny forskning. (Foto: Shutterstock) 

Evidensbarometer
Hvor stærk evidens giver studiet omtalt i denne artikel?
Evidensbarometer
Hvor stærk evidens giver studiet omtalt i denne artikel?
Peer reviewed
(Peer review betyder, at andre forskere har kvalitetssikret den videnskabelige artikel før udgivelse. Læs mere)

Videnskab.dk har vurderet forskningen ud fra 4 kriterier:
  • Videnskabelig publicering
  • Undersøgelsens metode
  • Samlet evidens
  • Særlige bemærkninger

Forskning bliver udgivet, ofte i tidsskrifter, som bliver rangordnet. Kun ganske få tidsskrifter opnår 3 BFI-point. Nogle af de mest anerkendte er Science, Nature og New England Journal of Medicine.

En BFI-score på 2 er også høj. En række gode tidsskrifter gemmer sig i denne kategori.

En BFI-score på 1 er normal. Forskningen har været igennem peer review og er troværdig.

Solid sundhedsvidenskabelig forskning er altid peer reviewed. Det betyder, at uvildige forskere har læst og sagt god for indholdet. Uden peer review indgår tidsskriftet ikke i rangordenen, og konklusionerne er i bedste fald usikre.

Det har stor betydning for konklusionerne, hvilken metode forskerne har benyttet.

Nogle undersøger ting på mus eller måske blot på enkelte personer, mens andre kigger på data fra hele befolkninger eller de sammenligner måske data fra en hel masse forskellige undersøgelser.

Selvom alle typer forskning kan være lige godt udført, så er vægten af resultaterne større, jo længere oppe i dette evidenshieraki, forskningen ligger. 

Jo længere oppe i hierakiet – desto mere kan vi basere behandlinger, politik og livsstilsvalg på forskningen.

H-index er et mål for, hvor meget en forsker fylder i det videnskabelige landskab.

H-index er antallet af gange, forskeren har udgivet videnskab i f.eks. et tidsskrift, parret med antal gange hvert stykke videnskab er blevet refereret af andre forskere.

Kun de mest refererede – citerede – stykker videnskab tæller med for hver forsker. Jo mere forskning, du har udgivet, des større vil chancen være for at have et højt h-index.

Urutinerede forskere med lavt h-index kan dog sagtens lave solid forskning. Derfor vægtes h-indexet mindre end de øvrige parametre i Evidensbarometeret.

Der er en række forbehold ved det nye studie:

»Studiet kan ikke fortælle noget om langtidseffekterne. Så skal man følge folk i længere tid end 42 dage,« siger Camilla Foged, der sidder i den arbejdsgruppe, som rådgiver Sundhedsstyrelsen om vaccine-udrulning. 

»Desuden skal man være opmærksom på, at studiet er lavet i en periode, hvor delta-varianten ikke var dominerende i Israel. Man kan forestille sig, at delta-varianten vil give endnu mere sygdom og dermed flere eftervirkninger, end de finder her,« tilføjer hun. 

I studiet har forskerne inkluderet data om følgevirkninger af coronavirussen for at sætte bivirkningerne ved vaccinen i perspektiv. 

Men det er ikke sikkert, at de to grupper - de vaccinerede og de smittede - er direkte sammenlignelige, fremgår det i den videnskabelige artikel: 

Det kan for eksempel være, at dem, der er blevet vaccineret, er særligt opmærksomme på bivirkninger og derfor oftere har indrapporteret dem, end dem der har været smittet, nævner Camilla Foged.  

Forskerne har i studiet ikke medtaget forbigående bivirkninger, der opstår i dagene efter vaccination, såsom smerte i armen på indsprøjtningsstedet, feber og træthed.

Studiet giver stærk evidens

Læs mere

Hvis man bliver smittet med coronavirus, er risikoen at få senfølger langt højere end risikoen for at få bivirkninger efter Pfizers coronavaccine, viser et nyt israelsk studie.

Eksempelvis får personer, som har været smittet med coronavirus, oftere hjertemuskelbetændelse (myokarditis), som ellers er en kendt, men sjælden og i langt de fleste tilfælde ufarlig bivirkning ved vaccinen.

Risikoen for at få hjertemuskelbetændelse - myokarditis - er i studiet fire gange så høj, hvis man har haft corona, end hvis man er blevet vaccineret. Resultatet er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift New England Journal of Medicine (NEJM).

»Hvis man ikke er vaccineret i øjeblikket, er risikoen for at blive smittet med coronavirus ret stor - man vil højst sandsynligt blive smittet på et tidspunkt,« siger Camilla Foged, der er professor i vaccinedesign på Københavns Universitet.

»Det her studie viser, at man ikke skal afholde sig fra at blive vaccineret, fordi man er bange for myokarditis. Risikoen for at få det er meget højere, efter at man har været inficeret med corona, end efter at man har fået vaccinen,« tilføjer hun. 

Myokarditis

Myokarditis er betændelse i hjertemusklen. 

Virusinfektioner er den hyppigste årsag til myokarditis i Danmark. 

Tilstanden er i langt de fleste tilfælde ufarlig og går over af sig selv.

I meget svære tilfælde kan hjertemusklen ikke pumpe normalt og tilstanden skal behandles. Så er symptomerne:

  • Åndenød
  • Træthed
  • Hævede ben

Kilde: Hjerteforeningen

4 gange højere risiko for myokarditis

I studiet har forskerne lavet en grundig undersøgelse af 25 potentielle bivirkninger ved vaccinen ved at sammenligne forekomsten hos 884.828 vaccinerede personer over 16 år med forekomsten hos 884.828 personer over 16, som ikke er vaccineret. 

Derudover har forskerne undersøgt, hvor ofte 173.106 uvaccinerede personer, som har været smittet med coronavirus, er blevet registeret med en af de 25 undersøgte bivirkninger. Personer, som er afgået ved døden, er ikke inkluderet i studiet.

De tre grupper er blevet fulgt via offentlige registre, i 42 dage efter at de enten har fået en vaccine eller en positiv PCR-test.

  • Blandt de vaccinerede var der en let øget risiko for myokarditis sammenlignet med dem, der hverken var blevet vaccineret eller havde været smittet. Der var 2,7 ekstra tilfælde af per 100.000 vaccinerede individer. 

  • Men blandt dem, der havde været smittet med coronavirus, var der 11 ekstra tilfælde af myokarditis ud af 100.000 personer. Altså fire gange så mange som blandt de vaccinerede. 

Coronavirus øger risiko for blodpropper

Udover myokarditis fandt forskerne en række andre alvorlige senfølger blandt dem, der havde været smittet med coronavirus, som de ikke fandt hos dem, der var blevet vaccineret.

De smittede fik oftere:

  • Hjerteflimmer (hjertearytmier) - 166 ekstra tilfælde per 100.000

  • Nyreskader - 125 ekstra tilfælde per 100.000

  • Hjertehindebetændelse (perikarditis) - 11 ekstra tilfælde per 100.000

  • Blodpropper i lungerne (lungeemboli) - 62 ekstra tilfælde per 100.000

  • Blodpropper i benet (dyb venetrombose) - 43 ekstra tilfælde per 100.000

  • Blodpropper i hjertet (myokardieinfarkt) - 14 ekstra tilfælde per 100.000

Kun 4 påviste bivirkninger ved vaccinen

Til sammenligning fandt forskerne - ud over myokarditis - kun 3 bivirkninger efter vaccinen: Blandt de vaccinerede var der 78 ekstra tilfælde af hævede lymfekirtler per 100.000 vaccinerede. 

Der var 5 ekstra tilfælde af blindtarmsbetændelse per 100.000 vaccinerede (blindtarmsbetændelse kan være et resultatet af hævede lymfekirtler). 

Og endelig var der 16 ekstra tilfælde af smertefuld udslæt kaldet helvedesild per 100.000 vaccinerede sammenlignet med gruppen, der ikke var vaccineret.  

Studiet viser altså, at der efter 42 dage er langt flere og mere alvorlige senfølger efter en coronavirusinfektion, end der er bivirkninger ved vaccinen.   

graf covid bivirkninger corona vaccine

Søjlediagrammet her fra det nye studie viser, hvor mange tilfælde af de forskellige lidelser, som opstod per 100.000 individer i de to grupper, sammenlignet med baggrundsbefolkningen. (Grafik: Barda et al.)

Langtidseffekter ikke undersøgt

Der er dog en række forbehold ved det nye studie:

»Studiet kan ikke fortælle noget om langtidseffekterne. Så skal man følge folk i længere tid end 42 dage,« siger Camilla Foged, der sidder i den arbejdsgruppe, som rådgiver Sundhedsstyrelsen om vaccine-udrulning. 

»Desuden skal man være opmærksom på, at studiet er lavet i en periode, hvor delta-varianten ikke var dominerende i Israel. Man kan forestille sig, at delta-varianten vil give endnu mere sygdom og dermed flere eftervirkninger, end de finder her,« tilføjer hun. 

I studiet har forskerne inkluderet data om følgevirkninger af coronavirussen for at sætte bivirkningerne ved vaccinen i perspektiv. 

Men det er ikke sikkert, at de to grupper - de vaccinerede og de smittede - er direkte sammenlignelige, fremgår det i den videnskabelige artikel: 

Det kan for eksempel være, at dem, der er blevet vaccineret, er særligt opmærksomme på bivirkninger og derfor oftere har indrapporteret dem, end dem der har været smittet, nævner Camilla Foged.   

Forskerne har i studiet ikke medtaget forbigående bivirkninger, der opstår i dagene efter vaccination, såsom smerte i armen på indsprøjtningsstedet, feber og træthed.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk