Seks typer hud skal standse Solens stråling

Professor Thomas Fitzpatrick fra Harvard University udviklede i 1988 en model til at bestemme hudtyper.

I modellen identificerede han seks hudtyper ud fra solens påvirkning af huden og hudfarven.

Modellen kritiseres meget i videnskabelige kredse, men anvendes stadig. Derfor indgår der også spørgsmål om denne hudtypemodel i Masseeksperimentet 2011, hvor tusindvis af danske skolebørn deltager.

Etniske danskere er mest udsat for UV-stråling

De fleste etniske danskere er enten hudtype 2 eller hudtype 3 og er derfor mere udsatte for UV-stråling end befolkningsgrupper med mørkere hudtyper. De seks hudtyper ser typisk ud som på billedet herover, men det er ikke så simpelt, som det lyder, for der findes mange varianter inden for hver hudtype.

Farverne på billederne er meget forenklede, men skal bruges som udgangspunkt for bestemmelsen.

En persons hudtype er afgørende for, hvor meget sol personen kan tåle. Forskning har vist, at jo oftere man udsættes for sol og solskoldninger i barndommen, jo større er risikoen for at udvikle kræft i huden. Det er dog aldrig for sent at begynde at solbeskytte sig.

Den samlede strålingsdosis og det samlede antal solskoldninger gennem livet har nemlig også betydning for vores kræftrisiko. Voksne skal derfor også tage deres forholdsregler i solen. Fornuftige solvaner tidligt i livet reducerer altså risikoen for solskoldninger, hudskader og kræft i huden senere i livet.

Huden er tilpasset klimaet

I Australien har det oprindelige folk, aboriginere, mørk hud (hudtype 5 eller 6), mens mange andre australiere har en lys hud (hudtype 2 eller 3).

Det oprindelige folk har levet under Australiens stærke sol, og deres hud har gennem evolutionen tilpasset sig vilkårene.

Men da englændere og irere udvandrede til Australien i 1800-tallet, lagde de uden at vide det kimen til et seriøst sundhedsproblem. Englændere og irere har nemlig en hud, der er tilpasset de nordligere himmelstrøg. Den lyse hud går i arv, og evolutionen er ikke så hurtig, at deres hud har kunnet nå at ændre sig på et par hundrede år.

Derfor er der mange mennesker i Australien med lys hud. Den lyse hud kombineret med meget sol og et højt UV-index betyder, at Australien i dag har verdens højeste forekomst af kræft i huden.

Et andet interessant fænomen er eskimoerne, som ofte har en mørk hud med meget pigment (hudtype 4-5).

Hvis man ser isoleret på deres nordlige levested, burde de egentlig have lys hud. Eskimoernes hudfarve kan hænge sammen med, at eskimoerne ikke oprindeligt er fra Grønland og Alaska.

Ifølge en teori er eskimoerne udvandret fra Asien, hvor solen er stærkere, og hvor asiaternes hud derfor er mørkere.

Hudens består af tre lag

Huden er bygget op af tre lag:

• overhud (epidermis)
• læderhud (dermis) og
• underhud (hypodermis eller subcutis)

Overhuden består yderst af et hornlag, der yder effektiv beskyttelse imod omgivelserne. Herunder har vi de levende hudceller og inderst findes iblandt hudcellerne pigmentcellerne (melanocytter), der producerer melanin – i daglig tale kendt som pigment – som spredes ud i hudcellerne og gør dem mørkere. Melanin beskytter huden mod solens UV-stråling.

Læderhuden består overvejende af fibre, der danner et netværk og holder huden glat og smidig. Hvis fibrene ødelægges af sol, får man rynker.

Underhuden er hudens fedtvæv. Tykkelsen afhænger af køn og vægt - den er tykkest hos kvinder.

Det er forskelligt, hvor langt ned i huden de forskellige typer UV-stråling når. UVA-stråling når ned i læderhuden og forårsager skader i huden. Det er overvejende UVB-stråling, der giver solforbrændinger i huden.