Vi måler hud og solskoldninger helt forkert
Cirka 30.000 danske skoleelever er i gang med at samle data som ægte videnskabsfolk. De skal måle deres hudtyper for at finde en mere præcis metode i kampen mod hudkræft.

Solens stråling og dens påvirkning på huden er i fokus i årets Masseeksperiment for tusindvis af danske børn og unge. Masseeksperimentet er en del af Dansk Naturvidenskabsfestival, som løber frem til og med uge 40. (Foto: Colourbox)

Solens stråling og dens påvirkning på huden er i fokus i årets Masseeksperiment for tusindvis af danske børn og unge. Masseeksperimentet er en del af Dansk Naturvidenskabsfestival, som løber frem til og med uge 40. (Foto: Colourbox)

Hvor længe er det nu, man må være i solen? Det spørgsmål stiller mange sig selv hvert år, når sommerens kraftige sol begynder at skinne.

Spørgsmålet er dog ikke så let at svare på, fordi den målemodel vi hidtil har brugt, slet ikke fungerer, hvis man spørger overlæge, professor ved Københavns Universitet og dr.med. Hans Christian Wulf, som forsker i hudkræft.

»Den hidtil anvendte model virker slet ikke. Det er en relativ skala, der ikke tager højde for, hvor lang tid man skal opholde sig i solen for at blive solbrændt, og på hvilken årstid,« siger han.

Derfor skal der laves en ny model på baggrund af den store mængde data, som op mod 1.300 skoleklasser samler ind her i september og oktober.

Undersøgelsen er en del af det såkaldte Masseeksperiment 2011, som er udviklet i samarbejde mellem Dansk Naturvidenskabsformidling, Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne, samt Bispebjerg Hospitals Hudafdeling.

Masseeksperimentet skal gøre os klogere på UV-stråling

I bestræbelsen på at udvikle en ny metode til måling af hudtyper, der afgør, hvor skoldet man bliver, er de ca. 30.000 elever fra folkeskoler og gymnasier en stor hjælp for Hans Christian Wulf og hans forskerkolleger.

»Alle klasser får tilsendt måleudstyr til at måle klassens hudtyper. På den måde vil der ikke være nogen subjektiv vurdering af egen hudtype. Klasserne skal også stille sig op på række fra lyseste elev til mørkeste og finde gennemsnitspersonen, medianværdien. Målet er at få lavet en ny hudtypeklassificering, som kan bruges af alle,« beretter professoren.

Men hvorfor skal eleverne beskæftige sig med deres hudfarve? Til det svarer Hans Christian Wulf:

»Fokus på emnet er vigtigt. Der er hele oplysningsaspektet mht. beskyttelse, men det vigtigste er, at der kommer opmærksomhed om hudtype og solens UV-stråling. Forhåbentlig kan det få folk til at beskytte sig bedre - først og fremmest skal der fokus på emnet! For hudkræfttilfældene i Danmark er bare steget og steget de sidste mange år.«

Svarene og målingerne giver hver enkelt elev et pointresultat, der umiddelbart kan bruges til at finde ud af, hvor meget sol huden kan tåle, og hvor godt eleven passer på solen. Svarene bliver også efterfølgende lagt ind af hver lærer på masseeksperimentets hjemmeside, hvor klasserne kan sammenligne sig med hinanden.

Hans Christian Wulf forventer, at de foreløbige resultater af eksperimentet foreligger sidst i november i år. Han kan endnu ikke sige, hvornår en ny model ligger klar.

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk