SDU-forsker: Ondt i knæet? Træn videre!

Hvis du begynder at dyrke motion relativt sent i livet – som behandling af led- og hoftesmerter – kan du forvente at føle en mindre, forbigående forøgelse af smerterne.

Hvis du går fornuftigt frem, vil du blive belønnet med smertelindring svarende til non-steroide anti-inflammatoriske lægemidler (NSAID) som eksempelvis ibuprofen, og dobbelt så lindrende som smertestillende håndkøbsmedicin som eksempelvis paracetamol.

Motionens smertelindrende effekt er faktisk så stor, at mange mennesker udskyder knæ- eller hofteoperationen.

\ Læs mere

Morfin eller motion: Hvordan kan man lindre kroniske smerter?

20 års forskning: Motion lindrer smerter

Fysisk aktivitet spiller en kæmpe rolle. Lægerne anbefaler i stor stil motion og aktivitet til behandling af en række sygdomme, blandt andet diabetes og hjerte-kar-sygdomme.

Alligevel følger mange mennesker ikke lægernes råd på grund af ledsmerter og frygt for, at motion kan beskadige de smertefulde led.

Men paradoksalt nok har 20 års forskning vist, at motion er en udmærket smertelindring.

Smerter er (ikke altid) et advarselstegn

I dag bliver motion anbefalet på verdensplan som behandling mod smertefulde led hos midaldrende og ældre mennesker.

Men lægernes og forskernes anbefalinger er én ting – noget helt andet er, hvad vi gør i praksis.

De fleste vil opleve en smerteforøgelse på cirka 10 procent, når de begynder at motionere; nogle mere end andre.

Det er ikke et advarselstegn, men kroppen, der signalerer, at du gør noget, som du ikke er vant til.

Jo mere motion, desto mere smertelindring

Kroppen – knogler, muskler og brusk – er rigtig god til at tilpasse sig, og den bliver forbedret, når vi motionerer.

Hvor meget smertelindring, vi oplever, afhænger af, hvor meget vi motionerer.

Vores studie med 10.000 deltagere med artrose (slidgigt) i knæ og hofte fandt, at personer, der i seks uger motionerede to gange om ugen, i gennemsnit oplevede en smertelindring på 25 procent.

Tidligere studier viser desuden, at personer, der motionerer i grupper under ledelse af en fysioterapeut, oplever større smertelindring end personer, der træner derhjemme uden opsyn.

Årsagen kan være, at vi måske motionerer mere ihærdigt, når vi er under opsyn af en fysioterapeut med specialviden.

For at få det meste ud af dine træningssessioner, skal du helst blive stakåndet samt øge træningsniveauet, i takt med at kroppen bliver stærkere.

To enkle regler

Der er to enkle smerteregler, du bør følge:

• Smerten efter motion bør være tålelig.
• Du bør ikke opleve tiltagende smerter fra den ene dag til den næste.

Smerterne bør evalueres dagligt efter motion på en skal fra 0 til 10, hvor:

• 0 til 2 er: Ufarlig smerte
• 2 til 5 er: Tålelig smerte
• 5 til 10 betyder: Undgå

Lad os tage et eksempel:

Din almindelige smerteoplevelse er ‘3’. Efter motion oplever du smerten som ‘5’. Det er helt fint.

Men hvis din sædvanlige smerteoplevelse er ‘3’, og du efter motion oplever den som ‘7’, har du overanstrengt dig – så du skal tage det roligt næste gang.

Hvis smerteoplevelsen er ‘5’ efter motion, men ‘3’ den næste morgen (altså den sædvanlige smerteoplevelse) er det fint.

Men hvis smerteoplevelsen er ‘5’ efter motion, og stadig ‘4’ eller ‘5’ den næste morgen (det vil sige, mere smertefuld end den sædvanlige smerteoplevelse), har du overanstrengt dig, så her bør du tage det roligt.

Bliv ved med at dyrke motion, men knap så intenst og anstrengende.

\ Læs mere

Er det godt at træne, hvis man er øm?

Motion og gigt

Interessant nok viser vores forskning, at det er ufarligt at dyrke motion, selvom man har svær gigt.

Når personer med svær gigt eller artrose fulgte de to enkle smerteregler, oplevede de i 95 procent af alle træningssessionerne, at smerterne var tålelige, og at smerterne blev dulmet i løbet af et par uger.

I forbindelse med et nyligt studie led vores deltagere hovedsaglig af svær gigt samt opfyldte alle kriterierne for en knæoperation.

Alle deltagerne modtog information om gigt og om behandling af sygdommen; blandt andet råd om selvhjælp.

De deltog også i træningssessioner under ledelse af en fysioterapeut to gange ugentligt i otte uger. Desuden så de en diætist, hvis de var overvægtige.

75 procent valgte at udskyde operation

50 procent af deltagerne var randomiserede til at få et nyt knæ.

Blandt deltagerne, der ikke fik et nyt led med det samme, valgt blot 25 procent at gå under kniven for at få et nyt led inden for et år.

Med andre ord, den smertelindring, som deltagerne oplevede som følge af træningen, var nok til, at 75 procent af deltagerne valgte at udskyde operationen i mindst et år.

Motion – især under opsyn – har en effektiv smertestillende effekt, men kræver en fysisk indsats samt sved.

Passiv behandling, som eksempelvis manuelle behandlinger, massage der går dybt i vævet og strækøvelser lader ikke til at hjælpe mod hofte– eller knæsmerter.

Ewa Roos modtager støtte fra det svenske Vetenskabsrådet, EU, EIT Health samt en række mindre nationale fonde. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.