Særligt ét led i kroppen er udsat hos kørestolsbrugere

Forestil dig, at du fra nu af og resten af dit liv har mistet muligheden for at bruge dine ben.

Måske har en ulykke forårsaget skade på de nerver, der forbinder dine ben med din hjerne.

Måske er du typen, der i dag løber ture, spiller fodbold med vennerne og går, eller cykler, til og fra arbejde. Alle de ting bliver nu med ét noget helt andet, fordi du fra nu af befinder dig i en kørestol.

Dagligdagen bliver radikalt anderledes og en hel del mere besværlig.

For mange danskere er ovenstående eksempel virkelighed. Det gælder også for adskillige af de atleter, vi kan se ved VM i kørestolsrugby i Vejle til efteråret.

Deres arme skal gøre det, deres ben plejede at gøre; de 'går med deres arme’. Og det stiller store krav til overkrops- og armmusklerne helt generelt og skuldrene i særdeleshed, da de skal drive kørestolen frem.

Stærke, skadefri skuldre er med til at gøre den manuelle kørestolsbruger mobil og selvstændig. Og set ud fra brugerens perspektiv er selvstændighed et nøgleord.

Både i forhold til den daglige livsførelse, i forhold til at være fysisk aktiv og i forhold til at nyde samvær med venner og familie.

I denne artikel vil jeg pege på, hvad forskningen fortæller os om træning af skuldrene, hvorfor det er så vigtigt, hvad vi endnu mangler viden om samt dele en ung kørestolbrugers erfaringer.

Rygmarvsskader giver ofte skulderbesvær

Mange anvender en manuel kørestol grundet eksempelvis en rygmarvsskade. En rygmarvsskade er en skade på rygmarven, som ligger inde i rygsøjlen og indeholder de nerver, der forbinder hjernen med kroppen.

En rygmarvsskade kan medføre lammelser i både arme og ben, afhængig af skadens omfang og hvor skaden er sket, og det medfører ofte store omvæltninger i livet.

Skulderen er det led i overkroppen, hvor besvær fra muskler og led er hyppigst forekommende hos personer med en rygmarvsskade, herunder kørestolsbrugere.

Andre led med risiko for symptomer er eksempelvis albuer, håndled og nakke.

Der er flere faktorer, der kan være årsag til disse symptomer, men forskning peger på, at mange gentagne bevægelser, i for eksempel kørestolen, spiller en væsentlig rolle.

For mange personer med en funktionsnedsættelse er det vigtigt at være fysisk aktiv - både af hensyn til det fysiske helbred, den mentale sundhed og det sociale samvær med andre.

Kan fysisk aktivitet forårsage eller beskytte mod skuldersmerter hos personer i kørestol?

Det ved vi faktisk ikke så meget om, da tidligere undersøgelser har vist varierende resultater (se eksempelvis hér og hér).

Andre resultater peger dog på, at styrke i skulderens muskler kan være en beskyttende faktor.

En ung mands erfaringer

Rasmus Lange er 30 år og har en rygmarvsskade, som gør, at han bruger en manuel kørestol i sin dagligdag og til sport.

Han er en aktiv idrætsudøver både inden for kørestolsrugby, kørestolsbasket og håndcykling. Han ved om nogen, hvad det vil sige at være afhængig af en god funktion i skulder og overkrop generelt.

Jeg har interviewet ham som led i min undervisning, hvor jeg formidler mine forskningsresultater. Rasmus fortæller:

»For mig er det altafgørende, at jeg kan være så selvstændig som mulig, være aktiv og dyrke sport, for jeg har altid været meget aktiv – også før jeg kom til skade.«

»Jeg har tidligere oplevet problemer i mine skuldre og nakke […] og der har jeg taget et aktivt valg, sammen med min fysioterapeut, om at styrke musklerne i mine skuldre og min nakke med træningsøvelser – ja, i det hele taget overkroppen – for at kunne holde til en aktiv hverdag.«

Et af Rasmus’ mål er at undgå at skulle bruge en elektrisk kørestol, da selvstændigheden er så vigtig for ham.

»Hvis ikke jeg træner og er fysik aktiv, kan jeg mærke besvær i mine muskler og led – og træthed i kroppen – som jeg ellers ikke mærker i samme grad,« fortsætter han.

Træningen er i Rasmus’ øjne med til at sikre, at hans krop er stærk og fungerer godt.

Langt flere skuldersmerter end den generelle befolkning

I 2015 holdt den Internationale Paralympiske Komité (IPC) en konference for forskere, praktikere, atleter og trænere. Her blev skulderen foreslået som fremtidigt forskningsfokus. Hvorfor?

Fordi velfungerende skuldre er vigtige i hverdagen, i sociale sammenhænge samt ved fysisk aktivitet. Besvær i skuldre giver lavere livskvalitet.

Det forslag fandt mine kolleger og jeg så godt, at vi sammen med en række danske og udenlandske aktører lavede et større dansk projekt (se mere i faktaboksen under artiklen).

Projektet havde fokus på sundhed i muskler og led, især skuldre, livskvalitet og fysisk aktivitet hos personer med en rygmarvsskade.

Vi spurgte 1.517 personer med rygmarvsskade om deres liv, smerter og daglighed. 75 procent af de adspurgte anvendte hjælpemidler.

Kørestol var det hyppigst anvendte hjælpemiddel (35 procent), og cirka 8 procent anvendte både en manuel og elektrisk kørestol. Omkring 10 procent af de adspurgte anvendte udelukkende en elektrisk kørestol, og cirka 22 procent anvendte et ganghjælpemiddel.

Langt over halvdelen af de adspurgte (63 procent) angav at have haft skulderbesvær inden for de seneste tre måneder og halvdelen (51 procent) inden for den seneste uge, hvilket er op til tre gange mere besvær end hos den generelle befolkning.

Ydermere var deltagerne, der oplevede skulderbesvær, ofte forhindret i at udføre deres dagligdags aktiviteter (46 procent).

Sådan kan vi reducere smerter og øge funktionsniveauet

Jeg har nu pointeret problemets omfang og mulige konsekvenser: En nedadgående spiral, hvor skulderbesvær kan indvirke negativt på selvstændigheden, muligheden for at udføre dagligdagsaktiviteter og dermed reducere livskvaliteten.

Spørgsmålet er så, hvordan man kan behandle og forebygge disse skuldersymptomer?

En anden del af projektet var en omfattende litteraturgennemgang, hvor vi undersøgte, hvilke forløb der er effektive til at behandle og forebygge skuldersymptomer hos personer, der har en rygmarvsskade og anvender en manuel kørestol.

Resultaterne viste, at aktive fysioterapi-forløb indeholdende blandt andet styrketræning og udspændende øvelser kan mindske længerevarende smerter, samt øge funktionsniveauet samt livskvaliteten.

De resultater er dog baseret på få studier.

Vi mangler fortsat viden om, hvorvidt samme effekt også kan opnås hos personer, der har en rygmarvsskade i nakken med påvirkning af nerveforsyning i armene og dermed mindre muskelfunktion omkring skulderne.

Desuden mangler der viden, der specifikt undersøger interventioner til de mere aktive kørestolsatleter.

Generelt var der ingen artikler, der udelukkende beskrev, hvilke forebyggende tiltag der er effektive til at forebygge skuldersmerter og nedsat funktion.

Dog pegede få, mindre studier på, at styrketræning, udspændende øvelser og en optimeret brug af kørestolen muligvis også kan have en forebyggende effekt.

Hvad så nu?

Der er kommet langt mere fokus på forskning inden for funktionsnedsættelse, fysisk aktivitet og sundhed i muskler og led de sidste 10-15 år.

Men når vi ser, hvor meget skulderbesvær kan begrænse den enkeltes selvstændighed og mobilitet, når man er kørestolsbruger, er der stadig for lidt fokus på emnet.

Vi mangler især studier, der undersøger effekter og implementering af forebyggende tiltag.

Tiltag, der har fokus på at øge de fysiske ressourcer i overkroppen og fokus på at fremme håndteringen af et liv med symptomer fra muskler og led.

Projektet modtog fondsstøtte fra Vanførefonden, Jascha-fonden, UlykkesPatientForeningen og Danske Fysioterapeuter. Læs mere om projektet i boksen herunder.